Finansministeriet søger ambitiøs og fagligt stærk studentermedhjælper
Så er det måske dig, der er vores nye studentermedhjælper i Finansministeriets 3. kontor, der varetager Finansministeriets opgaver på Udenrigsministeriets, Erhvervsministeriets, Kulturministeriets, Transportministeriets, Økonomiministeriets og By-, Land-, og Kirkeministeriets områder.
Om Finansministeriets 3. kontor I Finansministeriets 3. kontor vil du få indsigt i, hvordan finansloven bliver til og Finansministeriets centrale rolle heri. Du vil konkret blive involveret i, hvordan udgiftspolitiske beslutninger bliver til og implementeres samt i styringen på de politikområder, som 3.kontor har ansvar for.
Du kan fx blive involveret i analyser af en grøn og klimavenlig omstilling af transportsektoren, opgørelser af udviklingsbistanden eller beslutningsoplæg om store infrastrukturprojekter. Andre aktuelle opgaver i kontoret vedrører blandt andet Lynetteholmen, DSB, erhvervs- og konkurrencepolitik, en kommende medieaftale m.fl.
Vores opgaver vedrører derudover særligt finanslovsarbejdet, herunder løbende budgetarbejde, analyser af policy-tiltag, beslutningsoplæg og politiske forhandlingsforløb mv.
Om stillingen I Finansministeriets 3. kontor vil du få indsigt i, hvordan et klassisk budgetkontor i Finansministeriet arbejder. Du vil komme til at arbejde med højaktuelle politikområder og løsninger, som har stor betydning for det danske samfund - særligt som en del af finanslovprocessen.Gennem arbejdet vil du få et indgående kendskab til centraladministrationens arbejde og politiske beslutningsprocesser. Dine opgaver vil spænde bredt og give god mulighed for at udvikle dig fagligt.
Du vil i den løbende opgavevaretagelse og sparring få styrket din politiske forståelse og dine kompetencer inden for bl.a. økonomistyring, problemløsning samt mundtlig og skriftlig formidling. Jobbet vil give dig en række kompetencer og forudsætninger, som også vil være eftertragtede, når du er færdig med dit studie.
Som student vil du samarbejde med engagerede, dygtige og imødekommende kollegaer i et kontor med en uformel og humoristisk omgangstone. Vi lægger stor vægt på at inddrage studentermedhjælpere i kontorets daglige arbejde, faglige diskussioner og sociale aktiviteter.
Samtidig vil du blive en del af et tæt studenterfællesskab på tværs af hele departementet med arrangementer af både faglig og social karakter.
Om dig Vi forventer, at du:
- Indgår som en aktiv og engageret del af holdet i 3. kontor med et tydeligt ønske om at bidrage mest muligt til, at kontoret konsekvent leverer effektivt og med høj kvalitet på kontorets opgaver, der har konkret og væsentlig samfundsmæssig betydning.
- Har stor lyst til at lære og til at samarbejde med din studenterkoordinator om din faglige udvikling.
- Har interesse for politikudvikling og analyser. Tidligere erfaring er en fordel, men ikke et krav.
- Har stærke analytiske kompetencer samt flair for både tal og skriftlig formidling.
- Har gode samarbejdsevner og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver.
- Er målrettet og initiativrig og har mod på at bringe din faglige viden i spil.
- Har lyst til at bidrage til den gode stemning i kontoret og deltage i kontorets sociale aktiviteter.
På disse områder varetager kontoret opgaver i relation til finanslovsarbejdet, herunder det løbende budgetarbejde, analyser af den udgiftsmæssige udvikling, politiske beslutningsoplæg samt forhandlingsforløb mv. Der er et godt sammenhold i kontoret, hvor vi lægger vægt på at hjælpe hinanden i travle perioder og løbende prioriterer sociale arrangementer.
Kontoret består af ni AC-medarbejdere, tre studenter, en souschef og en kontorchef.
Se mere om at arbejde i Finansministeriet på www.fm.dk.
Ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår følger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område og organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, Laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten.
Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer i gennemsnit pr. uge. Der vil være mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, aktuelt Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Digitaliseringsstyrelsen, Statens It og Statens Administration.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Ansøgning Hvis stillingsopslaget har din interesse, så tryk på ”Søg stillingen” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest d. 21. november 2025 og gerne før, da vi indkalder kandidater til samtale løbende.Vi ønsker at besætte stillingen med henblik på opstart primo januar eller snarest muligt.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorets studenterkoordinator, fuldmægtig Mettemarie Gade Holm på tlf. +45 20 21 72 55 eller mail på methol@fm.dk eller fuldmægtig Nicolai Lucas Obers på tlf. +45 20376147 eller mail på nicers@fm.dk.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.