Kok, cater eller ufaglært med flere års køkkenerfaring søges til varmt køkken – vil du have fri om aftenen og hver anden weekend?

apartmentCatering Danmark ApS placeOdense calendar_month 

Bliv en del af et tæt team i Odense, som laver god mad til danskernes fester

Her får du kolleger, du kan regne med, og som du laver mad med hver dag. Kolleger, som du møder ind med, spiser frokost med og stempler ud med i en hverdag, hvor du kan fokusere på madlavningen. Alt det andet tager andre sig af.

Og vil du have et job med god overenskomst hos 3F, 5 ugers ferie, 5 feriefridage, pension, sundhedsordning, flexkonto, som giver mulighed for afspadsering samt kantineordning. Desuden stiller vi nyvasket arbejdstøj til din rådighed.

Velkommen til Catering Danmark

Catering Danmark er hele Danmarks festkøkken. Vi er de eneste, som leverer varme retter til hele Danmark. Maden laver vi i vores køkkener i Odense, Tilst og Glostrup. Herudover laver vi også skolemad og 1000+ frokostkuverter til virksomheder om dagen.

I Odense bliver ca. 20 kokke, pakkere, opvaskere og servicefolk dine nye kolleger.

Lav god mad sammen med dine kolleger

Der er typisk mest travlt sidst på ugen, hvor de fleste afholder deres fester. Derfor bruges begyndelsen af ugen som regel på at forberede grundelementer til de kommende selskaber – for eksempel mayonnaise og tapenade. Jo tættere man kommer på weekenden, desto mere fylder selve madlavningen.

Den største forskel mellem os og en restaurant, er at du kommer til at lave store portioner. Vores mindste gryde er 100 liter. Du kommer til at lave god mad sammen med os andre. Dine kolleger har stor faglig stolthed. Det er vigtigt, du også har det, så danskerne får god mad til deres fester.

Faglært eller med flere års erfaring
  • Du er faglært kok, cater eller ufaglært med flere års erfaring inden for madlavning, og du er vant til at lave mad professionelt.
  • Du taler, forstår og læser dansk, da alle vores produktionsinformationer er formuleret på dansk.
  • Du er handlekraftig, og har et godt overblik, også når der er travlhed.
  • Du har erfaring med håndhævelse af kvalitets- og egenkontrol.
  • Du er typen, dine kolleger kan regne med (ligesom du kan regne med dem), så du møder op og leverer.
  • Du kan møde kl. 06:00 i hverdagen og kl. 05:00 hver anden weekend.
  • Og så er du en god kollega, der bidrager til, at vi beholder den gode stemning.

Interesseret?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Anja Skovgaard på telefon 4160 1743.

Vi inviterer løbende til samtale, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi behandler ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Catering Danmark

Catering Danmark er hele Danmarks festkøkken – og en af de førende cateringvirksomhed i landet, der leverer varme og færdiganrettet retter landsdækkende til enhver anledning. Vi står bag stærke brands som Smageriet, Kokken & Jomfruen og Kokken & Co, og vi har køkkener i Odense, Aarhus (Tilst) og Glostrup.

Vi leverer mad til mere end 1 millioner kunder om året. Med over 100 medarbejdere og med stor fokus på innovation og kundedialog, er vores mål at sætte standarden for catering i Danmark – både fagligt og som arbejdsplads.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentAssens KommuneplaceÅrup, 22 km fra Odense
også være, at du er studerende, ledig eller ufaglært og gerne vil prøve kræfter med jobbet og have erfaring på CV'et. Vi er åbne for det hele. Det vigtigste er bare, at du har interesse og lyst til at arbejde med mennesker. Du vil få en individuel oplæring...
apartmentRegion SyddanmarkplaceNyborg, 27 km fra Odense
med, også selv om du om lidt skal være sammen med en anden borger. Du kan lide at cykle og gå ture og have mange forskellige opgaver i løbet af en dag. Du er ufaglært Ift dine kollegaer søger vi: En kollega der har lyst til at være med til, at vi har det godt sammen...
apartmentRegion SyddanmarkplaceNyborg, 27 km fra Odense
til at være nærværende hos den borger du er sammen med, også selv om du om lidt skal være sammen med en anden borger. Du kan lide at cykle og gå ture og have mange forskellige opgaver i løbet af en dag. Du er ufaglært Ift dine kollegaer søger vi: En kollega...