Omsorgsmedhjælper, med fokus på det gode borgerliv for udviklingshæmmede borgere og det gode arbejdsmiljø for dig og dine kol...

apartmentRegion Syddanmark placeNyborg calendar_month 
Omsorgsmedhjælper, med fokus på det gode borgerliv for udviklingshæmmede borgere og det gode arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer søges 30 timer om ugen i Nyborg centrum. Du kan arbejde mange steder, men prøv lige at se her… Vi syntes vi har noget godt at tilbyde hos os, som vi gerne vil dele med dig.
Vi søger en m/k gerne med noget erhvervserfaring og livserfaring. Vores hus: Vi bor centralt i Nyborg tæt på tog og bus, og er et § 108 bosted for udviklingshæmmede borgere. I vores hus bor der 8 borgere i alderen 21-64 år. Vi har flere borgere med autismespektrum-forstyrrelser og psykiatriske problemstillinger, så som bipolar lidelse og ocd.
Alle vores borgere er mobile og har mindre støtte behov ift personlig pleje. Vores borgere kan grine og lave sjov. De kan spise og drikke og gå en tur sammen med dig. De kan også have svært ved at forstå verden. De kan få for mange indtryk og have svært ved at sige fra.
Enkelte af vores borgere kan blive udadreagerende og skubbe eller slå. Ikke fordi de vil ramme dig, men fordi de ikke kan sige, at de har det svært. Enkelte borger kan også slå sig selv. Dette sker langt fra hver dag. Vi skal nok oplære dig både ift tilgangen til borgerne, men også i baggrunden for adfærden og hvordan du bedst passer på både dig selv og borgerne.
Og vigtigst af alt, hvordan du hjælper borgeren i bedre trivsel. Ift borgerne søger vi: Dig der er nysgerrig på din betydning for relationen Du brænder for at være med til at give borgerne en god hverdag, og støtte dem i det de har brug for. Du kan jonglere mellem at være stille og støttende, for derefter at kunne guide og give retning med tydelighed.
Du kan skabe gode relationer med borgerne, og du har lysten til at være nærværende hos den borger du er sammen med, også selv om du om lidt skal være sammen med en anden borger. Du kan lide at cykle og gå ture og have mange forskellige opgaver i løbet af en dag.
Du er ufaglært Ift dine kollegaer søger vi: En kollega der har lyst til at være med til, at vi har det godt sammen. Det er vigtigt for os. Du møder ind med et godt humør og et åbent sind til dagens arbejde, og lader hjemmefronten blive hjemme.
Du ved, at du er en vigtig brik ift, at vi har et godt arbejdsmiljø. Du har lyst til at snakke med dine kollegaer, og kan stille spørgsmål om det du ser og høre på en nysgerrig og anerkendende måde. Du har lyst til at hjælpe dine kollegaer, hvis der er brug for det, og ved at sammen kan vi meget.
Din uddannelse her: Du får en grundig oplæring som indbefatter medicinkursus, internt kursus med vores faggrupper, oligofreni psykiatri kursus. Foruden grundig gennemgang af alle borgere teoretisk, får du også sidemandsoplæring ved borgerne. Når du har været ansat 1 år får du KRAP uddannelse (kognitiv, ressource fokuseret og anerkendende praksis).
Du får desuden førstehjælps kursus hvert andet år, samt nænsom nødværge kursus. Ud over det deltager du i supervision med ekstern supervisor og personalemøder samt team møder. Medarbejderne i vores hus: Vi er ca 25 ansatte. Vi har meget faguddannet personale, både pædagoger, pædagogiske assistenter og SSAér.
Vi har også ansat omsorgsmedhjælpere, vagtplanlægger og fagligleder. Vores leder er pædagogisk uddannet. Vi er gode til at arbejde sammen, og vil meget gerne hjælpe hinanden, så borgerne får det bedste liv som er indholdsrigt. Det betyder meget for os, at du også vil dette.
At hjælpe hinanden betyder også, at den plan vi har lagt fra morgenstunden kan ændre sig, fordi der er brug for det. Det vil vi gerne bevare. Mange arbejder hos os i lang tid, og det håber vi også vores kommende kollega vil. Vores arbejdstider er skiftende så du møder enten kl.
6, kl. 7 kl. 7.30 eller kl. 14.00 og vagtlængden er 6-8 timer ca. Vi arbejder desuden hver anden weekend. Du vil ca have lige mange dagvagter og aftenvagter og kende din arbejdstid mindst 4 uger ud i fremtiden, og ofte længere tid. Har du spørgsmål til stillingen, kan du ringe til faglig leder Anne-Mette Justesen på 2181 4929 Samtaler finder sted d.
26/1-26 Vi håber på ansættelse hurtigst muligt, og senest d. 01.03.26 Ansættelses sted: Grejsdalen 16.2 I Handicapcenter Fyn tilbyder vi botilbud samt aktivitets- og samværstilbud til borgere med betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne.
De fleste borgere bruger alternative kommunikationsformer, og har mulighed for et livslangt tilbud hos os. Borgerne har sammensatte og til tider komplekse problemstillinger og dermed behov for et højt specialiseret og tværfaglig indsats med afsæt i den rehabiliterende arbejdsform.
Kommuner fra hele landet køber pladser hos os, med en overvægt af syddanske kommuner. Vi arbejder med pædagogiske og sundhedsfaglige indsatser, pleje, omsorg og sociale aktiviteter. Vi lykkes når borgeren oplever mest mulig livskvalitet og meningsfuldhed i hverdagen.
Se vores kerneopgaveformulering her: kerneopgave Handicapcenter Fyn har et fælles fagligt fundament. Vi har en uddannelsesplan, som sætter rammen for hvordan du introduceres i arbejdet, når du ansættes hos os, og hvilken grunduddannelse du vil blive tilbudt over tid.
Vi har sundhedsordning for dem, som ikke har det via eget pensionsselskab. Desuden er der overnatningsmulighed i Nyborg for medarbejdere, som har lang transportafstand mellem hjem og arbejdsplads. Vi har også en personaleforening, som du vil blive tilbudt at være medlem af.

Region Syddanmark har en feriefond, hvor du kan leje ferieboliger i ind- og udland. DepartmentHandicapcenter Fyn, Region Syddanmark Position categoryOmsorgsmedhjælper Work hoursVores arbejdstider er skiftende så du møder enten kl. 6, kl. 7 kl. 7.30 eller kl. 14.00 og vagtlængden er 6-8 timer ca. Vi arbejder desuden hver anden weekend. WorkplaceNyborg Contact Anne-Mette Justesen Pædagog Reference234660 Application due22-01-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRegion SyddanmarkplaceNyborg
Bosted for udviklingshæmmede søger omsorgsmedhjælper til hver anden weekend og enkelte hverdags aftenvagter på 16 timer om ugen i Nyborg centrum. Du kender din arbejdstid 4 uger frem. Vores hus: Vi bor centralt i Nyborg tæt på tog og bus...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOdense, 27 km fra Nyborg
og sundhedshjælpere, omsorgsmedhjælpere samt sygepleje-, medicin- og andre social- og sundhedsfaglige studerende. Vores vikarer arbejder på tværs af OUH Odense Universitetshospital, Sygehus Lillebælt, Sygehus Sønderjylland, Esbjerg og Grindsted Sygehus...
apartmentRegion SyddanmarkplaceOtterup, 33 km fra Nyborg
pædagogiske assistenter, fysioterapeuter og omsorgsmedhjælpere. Fælles for os alle er, at vi hjælper hinanden i hverdagen og samarbejder omkring kerneopgaven på tværs af fagligheder. Og så til det praktiske Der vil være skiftende arbejdstider...