Navigationslærer (M321) til Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet
Så er det nu, at du har mulighed for at blive en del af et stærkt team ved Center for Maritime Operationer, der udvider lærerstaben. Om os Center for Maritime Operationer (CMO) er Forsvarsakademiets videncenter inden for maritime operationer.
Centeret består af 17 medarbejdere inklusiv chefen, hvoraf ni medarbejdere er organiseret i et navigationselement, som består af 9 meget engagerede navigationslærere inklusiv lederen samt en tekniker. Navigationselementet har ansvaret for at uddanne søværnets kadetter til vagtchefer, som kan navigere og manøvrere søværnets skibe sikkert.
Vi har en meget varieret baggrund, men er alle uddannede navigatører. Vi er 6 militære og 3 civile lærere, og ancienniteten spænder fra 4 – 20 år i jobbet. Vores kadetter kommer med et bredt udvalg af kompetencer, idet vi pt. optager kadetter med minimum en bachelor uddannelse samt ansatte i forsvaret med en gymnasial baggrund og nu også direkte fra gymnasiet til den nye professionsbachelor uddannelse.
I vores hverdag lægger vi stor vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone. Vi arbejder med ’Frihed under ansvar’. I navigationselementet betyder det, at der er fokus på åbenhed og dialog, og at opgaverne bliver løst, idet medarbejderne har frihed til at beslutte hvordan - naturligvis med støtte og opbakning fra centerets øvrige medarbejdere, hvis nødvendigt.
Vi har derudover et særligt fokus på at ’bevare skibsånden’. Trivsel i hverdagen er vigtigt og hos os betyder det blandt andet, at vi ofte gennemføre aktiviteter, der understøtter vores fællesskab og skibsånden. Dette foregår sammen med resten af centeret, som primært består af militære, der underviser i maritime operationer, teknik mv.
Om stillingen Du kommer til at stå for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af uddannelse i et antal fag inden for centrets opgaveportefølje. Herunder skal du sikre den rette sammenhæng mellem læringsmål, indhold, læringsaktiviteter, eksamen og studiebelastning.
Det stiller naturligvis krav til din faglighed og pædagogiske evner. Uddannelsen omfatter de traditionelle skibsførerfag tilpasset søværnets virke og særlige forhold. Det er vores team, som er fagligt ansvarlig for uddannelsen, inden for de rammer vi får tildelt.
Du vil derfor få stor indflydelse på indhold og metoder. Der kommer løbende mere fokus på simulation i uddannelsen, så ud over klasseundervisning vil du i perioder også skulle virke som instruktør i vores simulator. Vi er klar over, at det samlede pensum er stort, og at du sikkert ikke er ekspert i det hele.
Derfor udvælger vi i samarbejde nogle fag, som du kan starte med, og så bygger vi langsomt på. Vores erfaring er, at det tager et par år, før man er godt inde i de første fag, og derfra kan udvikle sin faglighed på de øvrige emner. Undervejs i forløbet vil du få al den faglige kollegastøtte, som du har behov for.
Vi har i centret fokus på at vedligeholde og udvikle vores kompetencer. Desuden lægger vi vægt på, at man kender det miljø, som vi uddanner til, hvorfor der i perioder vil være mulighed for deltagelse på relevante sejladser/øvelser ved Søværnets enheder samt diverse seminarer og konferencer i relation til fagområdet.
Vi vil i samarbejde med dig de-signe et spændende og relevant kompetenceudviklingsforløb. Du kan også forvente at skulle bidrage til andre af centrets uddannelser og aktiviteter. Din endelige opgaveportefølje vil blive fastlagt i samarbejde med dig, selvfølgelig afhængigt af dine interesser og erfaringer.
Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, der gør, at du kan præstere dit bedste samtidigt med, at eventuelle bindinger i dit privatliv kan tilgodeses. Der vil være begrænset rejseaktivitet knyttet til stillingen, eksempelvis i forbindelse med uddannelse, møder eller konferencer i ind- og udland.
Dit faste tjenestested vil være København, da centeret holder til på Svanemøllens Kaserne, dog med simulatoren placeret på Nyholm. Om dig Du er taktisk officer i Søværnet med minimum to års erfaring som vagtchef. Du har en solid teoretisk baggrund og meget gerne undervisningserfaring.
Du har gode pædagogiske evner og kan formidle din viden og motivere kadetterne til at tilegne sig viden inden for det nautiske felt. Du er nysgerrig og formår at holde dig opdateret inden for dit fagområde og vil sætte en ære i at forme søværnets kadetter med gode rutiner og holdninger, som er vigtige for at have ansvaret på broen.
Du har lyst til at arbejde selvstændigt og struktureret med uddannelse og undervisning, samtidig med at deltage i et stærkt samarbejde i navigationselementet og i centeret som helhed. Undervisningen foregår som udgangspunkt på dansk, men der gennemføres til tider kurser eller moduler på engelsk og det er derfor vigtigt, at du er god til at kommunikere og kan formulere dig på skrift og i tale såvel på dansk som på engelsk.
Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus/VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftalee og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse, bestride stillingen som funktion i højere stilling.Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal blandt andet kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. Arbejdsstedet er København. Kontakt og ansøgning Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte OK Carsten Hirtsgaard, Leder af Navigationselementet, Mobil: +45 29331520, E-mail: fak-imo-mo21@mil.dk. Har du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Britt Holde på telefon 728 19143.
Ansøgningsfristen er den 15. februar 2026 og vi forventer at holde samtaler snarest herefter. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2026 eller snarest herefter. Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef. Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer.
FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier.
Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren. FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi.
FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed.
Læs mere på fak.dk. Fakta Application due15-02-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position type WorkplaceKøbenhavn by Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fak.dk/da/ Share/Print