Simulatortekniker til Center for Maritime Operationer ved Forsvarsakademiet (genopslag)
Du vil sammen med vores nuværende tekniker stå for den tekniske drift af simulatoren, således vi kan sikre, at simulatoren er klar, når kadetterne møder op til undervisning. Om os Center for Maritime Operationer (CMO) er Forsvarsakademiets videncenter inden for maritime operationer.
Centeret består af 17 medarbejdere inklusiv chefen, hvoraf ni medarbejdere er organiseret i et navigationselement, som består af 9 meget engagerede navigationslærere inklusiv lederen samt en simulatortekniker. Navigationselementet har ansvaret for at uddanne Søværnets kadetter til vagtchefer, som kan navigere og manøvrere Søværnets skibe sikkert.
I vores hverdag lægger vi stor vægt på både faglighed, nytænkning og godt kollegaskab og vi har en åben, ærlig og uformel omgangstone. Vi har derudover et særligt fokus på at ’bevare skibsånden’. Trivsel i hverdagen er vigtigt og hos os betyder det blandt andet, at vi ofte gennemføre aktiviteter, der understøtter vores fællesskab og skibsånden.
Dette foregår sammen med resten af centeret, som primært består af militære, der underviser med fokus i maritime operationer. Simulatoren anvendes næsten alle hverdage til uddannelse af kadetter i navigation, radar, ECDIS og manøvrering mv. Den ledige kapacitet anvendes ofte af søværnets enheder eller uddannelsescentre.
I det daglige vil der, ud over teknikeren, typisk være et antal simulatorinstruktører/navigationslærere i simulatoren for at undervise kadetterne. Om stillingen I uddannelsen som vagtchef i Søværnet, indgår skibssimulatoren som et vigtigt element, og det er derfor vigtigt, at simulatoren er klar til undervisning hver dag.
Med et stigende antal kadetter, vil belastningen af simulatoren tilsvarende vokse, hvilket stiller større krav til drift og vedligehold af simulatoren. Dit job, vil i samarbejde med vores nuværende tekniker, bestå i daglig drift, fejlfinding og vedligeholdelse af simulatoren.
Dette består primært i fejlsøgning og -retning i software og hardware, og det kræver derfor godt indblik og forståelse for opbygning og sammenhæng i systemerne. Du vil også komme til at virke som simulatoroperatør, hvor du skal kontrollere forskellige operationer i øvelserne, som for eksempel trosser, slæbebåde og helikopter.
Vi udvikler løbende simulatoren både mht. funktionalitet og tekniske løsninger, og her vil du være en vigtig medspiller, såvel på den kreative side, som i implementering og test. Vi forventer ikke, at du har alle kompetencer og/eller indsigten i vores simulator på forhånd.
Derfor tilbyder vi ud over den daglige sidemandsoplæring, diverse operatør og teknikerkurser ved leverandøren af simulatoren med henblik på at du med tiden opnår de nødvendige kompetencer. Alt sammen er noget, som vi tilrettelægger sammen med dig.
Om dig Du har flair og interesse for IT og er udannet IT-supporter, data tekniker, elektronikfagtekniker, automatiktekniker eller lignende. Du møder i stillingen med åbent sind og er klar til at levere en indsats for at blive en integreret del af simulator ’afdelingen’ og den resterende del af CMO.
Du påtager dig din del af ansvaret for at sikre, at vi i fællesskab, kan skabe de bedste rammer for uddannelsen af kadetter. Ofte er det mindre udfordringer, der skal løses for at undervisningen kan fortsætte, men til tider forventes det, at du kan komme med tekniske løsninger på akut opståede problemer, så derfor skal du kunne tænke kreativt og have et drive samt faglig stolthed.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en faglært konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand. Løn og ansættelsesvilkår for konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
For ansøgere i Hæren er løn og ansættelsesvilkår reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.CS Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst. HKKF Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.
gældende overenskomst. Dit faste tjenestested er København. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her A1 som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i Danmark og sejlads i danske farvande.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OK Carsten Hirtsgaard, Leder af Navigationselementet, Mobil: +45 29331520, E-mail: fak-imo-mo21@mil.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Troels Rosenørn ved Personelkommandoen på mail FPS-TRO@MIL.DK Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 18. marts 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsakademiet Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder.
Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl.
sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets med-arbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.
FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter.
Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på www.fak.dk Fakta Application due18-03-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceKøbenhavn by Workplace Contact Troels Tamstrup Nielsen E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fak.dk/da/ Share/Print