Hjælper søges til ung kvinde på Østerbro
Meningsfuldt deltidsjob / studiejob som hjælper for kvinde m. kronisk sygdom. Til dig der er venlig, struktureret og god i et køkken.
Jeg er en kvinde på 30 med en usynlig, kronisk sygdom. Min energi er meget begrænset og selv små opgaver forværrer mine symptomer. Derfor er min livskvalitet afhængig af et team af hjælpere med faste opgaver. Opgaverne i denne stilling består af:
- Madlavning til morgen, frokost & aften, samt forberedelse af eftermiddags-/natmad
- Oprydning, rengøring og let husligt vedligehold
- Indkøb, bagning og anden food prep
- Pasning af planter
- Praktiske opgaver i og udenfor lejligheden
Om dig
Du skal være ikke-ryger og parfumefri. Det er afgørende, at du har overblik, glæde ved orden og kan arbejde efter de skriftlige systemer, vi har lavet for at få min hverdag til at fungere bedst muligt. Du skal derfor være god til at læse og forstå skrevne opgaver.Da du kommer til at fungere som arme og ben for mig, er evnen til at samarbejde, kommunikere og lytte afgørende. Stillingen kræver, at du er praktisk anlagt, god til at gøre rent samt har glæde ved at lave god mad og stort overskud i et køkken.
Derudover værdsættes:
- Ro og nærvær
- Lidt perfektionisme
- Punktlighed
- Ansvarlighed (jeg er meget afhængig af din hjælp)
- Fleksibilitet
- Hygiejnekursus
Arbejdstider
Stillingen er på 10-15 timer/uge (2-3 hverdage/uge) fra kl 8.30-13.30.
Der er mulighed for ekstra vagter ved sygdom eller fravær af resten af holdet. Du bliver en del af et velfungerende team på 5 hjælpere.
Lønvilkår: 158,52 kr/time + aften/weekend-tillæg. Løn og ansættelsesforhold administreres af BPA Support.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
Hilsen Ida
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte BPA Support på: 70 70 70 56 (man-tors 8.30 – 15.00 eller fredage 8.30-12.30) eller på job@bpasupport.dk
Har ovenstående din interesse, så send en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du lige netop ønsker dette job til hjaelperjob@pm.me Skriv tydeligt hvilke hverdage, du foretrækker at arbejde i din ansøgning.
Om BPA Support
Hos BPA Support administrerer vi BPA-ordninger i hele Danmark. Vi arbejder målrettet på at sikre trygge, ærlige og værdige rammer for borgere med en BPA-ordning. Hos BPA Support er vores arbejdsledere sikret hjælp, støtte og vejledning indenfor deres BPA-ordninger.
Vores mange faste handicaphjælpere og vikarer udgør en uundværlig del af vores virksomhed, og vi er utrolig glade for, at de hver eneste dag er med til at styrke vores virksomhed, med deres hjælp. Du vil som hjælper hos BPA Support være garanteret en spændende og alsidig hverdag.Dine arbejdsopgaver kan være alt fra ledsagelse, praktisk hjælp og personlig pleje. Disse opgaver planlægges af den enkelte arbejdsleder. Lønnen som hjælper afhænger af, hvilken arbejdsleder du udfører arbejdet for. Det er den enkelte kommunes økonomiske udmåling og bestemmelser vi følger og aflønner efter.
Alle oplysninger omkring løn vil naturligvis være tilgængelig via din hjælperprofil. Alle hjælpere modtager feriepenge på 12,5% af lønnen, som indbetales til Feriekonto.
Som hjælper hos BPA Support er du altid sikret en stærk samarbejdspartner, og vi vil sammen skabe rammerne for en god arbejdsplads og et sundt arbejdsmiljø. Såfremt du også ønsker at blive en del af én af Danmarks førende BPA-leverandører, kan du oprette din hjælperprofil på www.bpasupport.dk