Seniorprojektleder til DR Koncerthusets område for Talent, Børn og Unge
DR Koncerthuset søger en erfaren og engageret seniorprojektleder til at drive og udvikle vores initiativer inden for børne- og ungeområdet
Om jobbet
Som seniorprojektleder indgår du i ledelsesteamet for DR Koncerthusets område for Talent, Børn og Unge (TBU) med et overordnet strategisk ansvar for udvikling og koordinering af hele indsatsområdet for musikprojekter, der bringer den levende musik tættere på børn og unge.Den samlede afdeling består af korskolen, DR Koncerthusets skoletjeneste Musikariet, TV-tilrettelæggere, SoMe-medarbejdere, indholdsproducenter, projektledere og nodearkivet, samt en række eksterne samarbejdspartnere, og du får reference til redaktionsleder Nicolai Abrahamsen.
En vigtig del af jobbet er at sikre implementeringen af den strategisk udvikling af det samlede område med de mange aktiviteter, aktører og samarbejdspartnere, så alle aktiviteter tilsammen, gennem musikken, sikrer bedst mulig kontakt til børn og unge.
Du får en udadvendt funktion, hvor du spiller en væsentlig rolle i samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere, og bliver dermed bindeleddet mellem interne og eksterne interessenter. Dertil at sikre en strategisk og økonomisk sammenhængende indsats på tværs af projekterne i TBU i DR Koncerthuset.
Du vil blandt andet have ansvaret for:
- Den strategiske udvikling, daglig drift og overordnet koordinering af TBU-området
- Være initiativtager omkring udvikling af nyskabende og tidssvarende projekter
- Økonomistyring og budgetoverblik på både strategisk og detaljeniveau
- Projektledelse af nøgleinitiativer
Samtidig ønsker vi at TBU skaber levende musikoplevelser for hele familien, hvor alle kan mærke hvordan musikken beriger både den enkelte og fællesskabet.
Vi forventer at du,- har en solid musikfaglig baggrund med stor musikpædagogisk indsigt
- mangeårig erfaring med projektledelse, produktion, projektstrukturering og strategisk udvikling
- indgående kendskab til musikalske genrer og udtryksformer, og hvordan de ræsonnerer med forskellige målgrupper
- økonomisk forståelse og erfaring med budgettering, regnskabsopfølgning og fondssansøgninger
- en naturlig evne til at skabe samarbejde mellem mennesker og sikre fremdrift i komplekse i projekter med meget forskelligartede interessenter og medvirkende.
- en strategisk og udviklingsorienteret tilgang til at skabe musikalske tilbud for og med børn og unge
Som person er du ansvarsbevidst, struktureret og god til at bevare roen i pressede situationer. Du trives både i en ledende rolle og i kreative processer, og du er ikke bange for at tage svære samtaler, når det er nødvendigt.
Vi tilbyder- En spændende og alsidig stilling i en af Danmarks førende kulturinstitutioner.
- Mulighed for at præge og udvikle musikprojekter for børn og unge på nationalt plan.
- Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer og samarbejdspartnere.
- En dynamisk arbejdsplads, hvor du kan kombinere strategisk ledelse med kreativ udvikling.
Du kommer til at arbejde i DR Byen på Emil Holms Kanal 20 i København, som har metro lige til døren.
DR ønsker at afspejle det danske samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning senest 20. maj 2025. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Nicolai Abrahamsen, niab@dr.dk.