København - Er du studerende, og vil du arbejde som plejemedarbejder i weekenden på plejehjemmet Aftensol?

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vi søger flere empatiske og engagerede studerende, som et par weekender om måneden vil hjælpe ældre københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv.

Ved du, hvordan du bruger en tablet/telefon? Og kan du møde til tiden og tage ansvar for dine opgaver? Så må du gerne sms’e eller ringe til forstander Eva Algreen-Petersen på 2154 6336, hvis du vil høre mere.

Hos os på Aftensol møder vi alle mennesker – og særligt ældre – med et åbent sind og et varmt hjerte, og vi respekterer den enkeltes ret til selv at bestemme, hvordan de vil hjælpes.

Din primære opgave bliver at hjælpe de ældre beboere på plejehjemmet, så de har det godt, og deres hverdag fungerer godt. Du kommer derfor til at hjælpe med både praktiske opgaver og personlig pleje – som at skifte sengetøj, hjælpe dem med at komme i bad, få redt hår og få tøj på.

Så det er selvfølgelig et plus, hvis du har erfaring med ældre eller pleje, men uanset erfaring får du en grundig introduktion til opgaverne, når du starter hos os. Og når du er klar til at udføre opgaverne på egen hånd, er der altid en kollega i nærheden, hvis du får brug for vejledning.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på gennemsnitligt 4 timer om ugen med vagt hver 3. weekend og med mulighed for flere vagter. Vi håber, du kan starte hurtigst muligt.

Du bliver ansat efter den gældende overenskomst.

Når du er ansat i Københavns Kommune, får du adgang til en lang række medarbejderfordele – for eksempel rabatter på træning, oplevelser og ting til hjemmet gennem vores webshop. Se de aktuelle tilbud og rabatter her

Vil du høre mere?

Så ring eller skriv til forstander Eva Algreen-Petersen på 21 54 63 36, hvis du vil høre mere.

Vi indhenter referencer samt straffeattest som led i ansættelsesprocessen.

Søg via linket senest torsdag den 15. maj

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på vores-hverdag.dk.

apartmentKU - SCIENCE - IGNplaceKøbenhavn
Sektion for geografi, sektion for geologi og sektion for landskabsarkitektur på IGN, SCIENCE ved Københavns Universitet søger tre studerende med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter. Dine arbejdsopgaver Afhængig...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
opgaver omkring de studerende. Der er mulighed for medindflydelse for rammen på den kliniske vejlederopgave, da det er en ny stilling. Hvem er vi? Hjemmeplejen/Sygeplejen Indre By/Østerbro leverer praktisk og personlig pleje og sygepleje til ca. 1.900...
apartmentDUOS A/SplaceKøbenhavn
SPS-sekretær søges snarest til sød ung mandlig studerende Han læser en 3 årig HF på KVUC Da han har nedsat hørelse og lider af narkolepsi, har han brug for hjælp til notetagning, ofte disse faste dage:  •  Mandage kl. 08:15 - ca. 11:45  •  Onsdage...