SoMe moderatorer (studerende) til Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN)

apartmentKU - SCIENCE - IGN placeKøbenhavn calendar_month 

Sektion for geografi, sektion for geologi og sektion for landskabsarkitektur på IGN, SCIENCE ved Københavns Universitet søger tre studerende med tiltrædelse 1. juni 2025 eller snarest muligt derefter.

Dine arbejdsopgaver

Afhængig af din uddannelsesmæssige indskrivning ansættes du som moderator på BSc geologi-geoscience, BSc geografi & geoinformatik eller BSc landskabsarkitektur SoMe (Instagram/Facebook) profil.

Arbejdsopgaven består i at poste undervisnings- og uddannelsesrelevante opslag, stories og reels, der både har interesse for potentielle studerende og nuværende studerende.

Det forventes, at du er selvkørende og fx arrangerer take-overs, men også poster materiale efter ønske fra studieledelsen, fx op til studiepraktik, Åbent Hus og kvote 1 og 2 ansøgningen.

Vi forventer
  • at du er studerende på geografi-, geologi- eller landskabsarkitekturuddannelsen og at du afslutter din uddannelse om mere end 1 år
  • at du er fortrolig med SoMe og er i stand til at præsentere og formilde faglige emner og hvordan det er at være studerende på uddannelsen
  • at du er bekendt med de almindelige regler og regler for god opførsel på SoMe
  • at du er udadvendt og god til at kommunikere og formidle
  • at du er fleksibel mht arbejdstid

Om os

IGN er en del af Science – Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns universitet. Fakultetet er Danmarks største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution. Instituttet har 450 ansatte, 1.500 studerende, 100 indskrevne Ph.d.-studerende og en årlig omsætning på ca.

300 mio. kr. Vores forskning og uddannelse handler om forvaltning af artsrig natur og skov, sikring af rent drikkevand, konsekvenser af og tilpasning til klimaændringer, design af bæredygtige byer, økonomisk og demografisk befolkningsudvikling i ulande, energi og råstoffer, brug af satellitter, droner og geoinformatik og er med til at løse de store udfordringer vi står overfor, med markante klimaforandringer og et øget pres på naturressourcerne.

Læs mere om instituttet på vores hjemmeside: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning – Københavns Universitet.

Løn- og ansættelsesforhold

Ansættelse og aflønning sker som studerende i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) samt Organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Stillingen er klassificeret som Studerende HK med en gennemsnitlig arbejdstid på 2 timer per uge.

Timelønnen udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau). Du vil blive lønindplaceret på baggrund af tidligere ansættelser. Aflønning sker alene på grundlag af det faktiske antal ydede timer, og du er ikke garanteret et fast timetal.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark og aktiv studerende.

Københavns Universitet (KU) er i gang med at implementere en ny fælles administrativ organisering og nye arbejdsgange, som medfører forandringer de kommende år. For yderligere oplysninger kan du evt. kontakte administrationschef Camilla Aabling på 35334657, samt TR Victoria Fjord Forum-Jensen.

Din ansøgning

Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning vedlagt indskrivningspapir og CV via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest den 13. maj 2025.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Lars Krogh, lk@ign.ku.dk, 20 72 13 07

apartmentDUOS A/SplaceKøbenhavn
Der er bevilliget 20 timer i dette semester til og med d. 31.07.2025 Fremadrettet vil der blive bevilliget 20 timer pr. semester (hvert halve år), så længe den studerende er under uddannelse. I mødes ca. en gang om ugen eller efter aftale og behov...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  15.  05.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger flere empatiske og engagerede studerende, som et par weekender om måneden vil hjælpe ældre...
apartmentDanmarks GrundforskningsfondplaceKøbenhavn
Danmarks Grundforskningsfond søger en studerende inden for IT, tekniske uddannelser eller økonomi, som har mindst to år tilbage af studiet. Arbejdsomfanget er 15 timer om ugen og arbejdstiden er fleksibel. Danmarks Grundforskningsfond...