Laborantpraktikant til Roskilde Universitet

apartmentRoskilde Universitet placeRoskilde calendar_month 

Institut for Naturvidenskab og Miljø søger en laborantpraktikant i perioden 1. august 2025 til 31. juli. 2026.

Er du klar til at tage næste skridt i din laborantuddannelse og få praktisk erfaring i et professionelt laboratoriemiljø? Vil du bruge 12 måneder blandt eksperter inden for netop dit fagområde? Har du mod på at lære fra de bedste – og selv byde ind med spørgsmål?

Så er vi i den biologiske sektion ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet klar til at tage imod dig. Vi søger en engageret og lærevillig laborantpraktikant.

Om os

Vi er et institut, der arbejder med alt lige fra kemiske analyser, biokemiske målinger, antibiotika resistens og genotypning af mus. Vores hverdag er præget af høj faglighed, samarbejde og en stor lyst til at udvikle os – både som team og individuelt.

Vi brænder for præcision, kvalitet og nørderi på den gode måde. Hos os er der plads til både faglig fordybelse og morgenbrød.

Som laborantpraktikant hos biologisk sektion ved Institut for Naturvidenskab og Miljø får du en bred uddannelse, hvor du vil blive oplært inden for mange forskellige metoder.
  • Du vil blive involveret i molekylærbiologiske og biokemiske processer.
  • Du vil blive oplært i alle relevante teknikker, blandt andet dyrkning af eukaryote celler og transformation af DNA i prokaryote celler.
  • Du vil få bredt kendskab til molekylærbiologiske metoder, såsom Western blot, PCR, enzymkinetik og MIC assay.
  • Du vil blive instrueret i forskelligt apparatur eksempelvis CoulterCounter, FACS og Spectramax.
  • Du vil også være en del af den almindelig laboratoriedrift og løsning af vores kerneopgaver som eksempelvis reagensfremstilling, afvejning, ph-målinger m.m.
  • Du vil tillige være med til at understøtte kursusundervisning og forskning.
Vi forestiller os, at du
  • Har afsluttet den teoretiske del af laborantuddannelsen
  • Er nysgerrig, lærenem og mødestabil
  • Har lyst til at arbejde struktureret og kvalitetsbevidst
  • Trives i et samarbejdende miljø med både faglige og sociale aktiviteter

Vi lægger derudover særlig vægt på at:

  • Du er selvstændig og målrettet, med gode faglige og sociale kompetencer
  • Du mestrer skriftlig og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk
  • Du inspireres af erfaringsudveksling, vidensdeling og godt samarbejde med dine kollegaer
  • Du trives i et travlt og alsidigt miljø
  • Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner og kan samarbejde med mange forskellige grupper såsom studerende, forskere og laborantkollegaer.

Vi tilbyder dig:

  • Et team af fagligt kompetente kollegaer
  • Et positivt og spændende arbejds- og læringsmiljø, hvor du er en aktiv deltager
  • Velindrettede moderne laboratorier, med gode fysiske rammer
  • Du vil blive omgivet af en bred viden i et aktivt forsknings- og undervisningsmiljø
  • Indblik i en spændende verden med masser af perspektiv og fremtidsmuligheder
  • At vi ser vidensdeling som en stor styrke, for arbejdet bliver kun sjovere, når vi gør det sammen.

Mere information

For mere information om stillingen kontakt venligst Lektor Ole Vang (ov@ruc.dk), laborant Sean S. Hughes (hughes@ruc.dk) eller laborant og tillidsrepræsentant stedfortræder Eva Karlsen (ekarlsen@ruc.dk).

Løn- og ansættelsesforhold:

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, med reference til sekretariatsleder Yosef Bhatti. Den daglige opgavevaretagelse planlægges i samarbejde med de tilknyttede forskere, dine laborantkollegaer samt sektionsleder Jesper Troelsen. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK/Stat).

Ansøgning

Søg stillingen på https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/

Ansøgningen skal indeholde:

  1. Motiveret ansøgning
  2. CV
  3. Relevante eksamenspapir
  4. Års-/terminskarakter med niveauoplysninger

Ansøgningsfristen er 15. maj 2025.

Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.

Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.

apartmentRoskilde UniversitetplaceRoskilde
i Regnskabsafdelingen på Roskilde Universitet. Regnskabsafdelingen består af 7 medarbejdere og regnskabschefen, afdelingen er opdelt i en finans-, debitor- og kreditorfunktion, der tilsammen har det overordnede ansvar for regnskabsområdet. Afdelingen indgår i enheden...
apartmentRoskilde UniversitetplaceRoskilde
Roskilde Universitet uddanner studerende til at løse virkelighedens problemer. Vi udfordrer de akademiske traditioner og eksperimenterer med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. Vil du være med? Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde...
apartmentRoskilde UniversitetplaceRoskilde
fuldtidsansatte medarbejdere. Vi varetager digitalisering, AV-drift, generel IT-drift og IT-udviklingsopgaver, inden for forskning, undervisning og administration og til Roskilde Universitets studerende og ansatte. I RUC Digital har vi en uformel omgangstone...