Teamleder med stærke software kompetencer

apartmentV. Guldmann A/S placeAarhus calendar_month 

til velfærdsteknologi, produktudvikling og ledelse af et udviklingsteam i en international virksomhed i vækst

Har du en baggrund inden for projektledelse og udvikling af embedded software og digitale løsninger, og har du erfaring med personaleledelse? Så er her din mulighed for at stå i spidsen for et engageret udviklingsteam indenfor embedded software og elektrisk hardware.

Din opgave – Ledelse og bidrage til digitale løsninger til gavn for vores kunder

Din opgave bliver todelt: at lede Software/hardware teamet, som består af 7 ingeniører indenfor indenfor embedded software, elektronik og elektrisk hardware og at være projektleder for udvalgte SW-udviklingsprojekter. Din dagligdag kommer til at foregå i en tværfaglig udviklingsafdeling, som udover Software/Hardware teamet består af forskellige ingeniørfaglige mekaniske udviklere, compliance og projektledelse.

Vi arbejder tæt sammen om udvikling af morgendagens løsninger.

Dine primære ansvarsområder vil omfatte:

  • Daglig ledelse, sparring og udvikling af teamets udviklingsingeniører
  • Ressourceplanlægning og prioritering af opgaver på tværs af projekter
  • Sikre kortest mulig Time to Market gennem effektive arbejdsmetoder, klare kravspecifikationer og projektledelse af teamets leverancer
  • Bidrage til levering af robuste løsninger, der matcher specifikationerne
  • Understøtte teamets faglige og personlige udvikling gennem coaching og feedback
  • Udvikling af arbejdsgange og processer
  • Bidrage til retningen for de digitale løsninger i et tæt samarbejde med afdelingsledelsen, IT-udvikling og øvrige afdelinger i organisationen

Din profil – Erfaren leder med stærk faglighed og ”den rette” personlighed

Vi søger en ny kollega, som er fagligt velfunderet og kommer med en relevant uddannelse, som fx softwareingeniør, og erfaring med produktudvikling og personaleledelse.

Derudover er du en erfaren projektleder indenfor ledelse af softwareprojekter, der forstår at optimere teamets arbejde fra opstart til lancering af nye produkter på markedet.

Du er en positiv og motiverende leder, som bidrager til engagementet og trivsel i teamet. Du tænker fremad og har en proaktiv og struktureret tilgang uden at være dogmatisk. Du er god til at bevare overblikket, tydelig i din kommunikation og en tillidsvækkende samarbejdspartner, der bidrager til det konstruktive samarbejde indenfor og udenfor teamet.

Om Guldmann – Velfærdsteknologi, som skaber tid til omsorg og tilgængelighed

I Guldmann udvikler, producerer og markedsfører vi velfærdsteknologi, der hjælper personer med nedsat funktionsevne til et mere værdigt liv og bidrager til det gode arbejdsmiljø i sundhedssektoren. Vi er 630 kolleger fordelt på afdelinger i Europa, USA og Canada, og med kunder i hele verden.

Se eksempler på, hvordan vi hjælper vores kunder med at skabe Time to Care her: Guldmann Cases og Access for all: Stepless Cases

Vi tilbyder

Et selvstændigt job i en velkonsolideret og ambitiøs virksomhed med kort vej fra ord til handling. Beslutninger og ansvar er i videst muligt omfang delegeret ud til medarbejdere med de relevante kompetencer. Kulturen er uformel, og omgangstonen ligefrem.

Interesseret? Tag det næste skridt i din karriere

Kontakt gerne Udviklingschef Lone Stubdrup på 5361 1433, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi ser frem til at høre fra dig, hvis du har lyst til at være med på holdet.

Vi inviterer løbende ind til samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt. Jobopslaget tages ned, når den rette er fundet.

Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.

apartmentV. Guldmann A/SplaceAarhus
Som teamleder for Mechanical Design i Guldmann får du det overordnede ansvar for ledelsen og udviklingen af et team på 7 maskiningeniører, som arbejder med både nyudvikling og optimering af allerede eksisterende løsninger. Dine primære ansvarsområder...
apartmentSilkeborg KommuneplaceSilkeborg, 41 km fra Aarhus
Ledige stillinger Log påMin profilMin profil Teamleder til Lønteam i Silkeborg Kommune Kan du lede os kompetente ind i fremtiden med faglig ledelse og udviklingskraft?Du bliver teamleder for 23 medarbejdere...
apartmentVand og Teknik A/SplaceAarhus
Vil du være med til at udvikle fremtidens løsninger inden for vand og forsyning? Har du erfaring med PLC/SCADA og lyst til at tage næste skridt som teamleder? Så er det måske dig, vi søger! Om jobbet Du bliver en del af vores el- og styringsteam...