Overfartsleder til NDK med ansvar for drift, økonomi

apartmentNorddjurs Kommune placeGrenaa calendar_month 

Overfartsleder til NDK med ansvar for drift, økonomi og samarbejde med operatør

NDK søger en overfartsleder til en central stilling med ansvar for den samlede drift af færgeoverfarten. Stillingen er placeret i Grenaa og har fokus på ledelse, økonomistyring, planlægning og koordinering i tæt samarbejde med ekstern operatør samt myndigheder og øvrige samarbejdspartnere.

Som overfartsleder får du et helhedsansvar for både administrative, økonomiske og driftsmæssige forhold og fungerer som bindeled mellem rederifunktion, operatør og interessenter.

Arbejdsopgaver
  • Overordnet ansvar for drift og planlægning af færgeoverfarten
  • Personaleledelse og -administration
  • Budgetlægning, regnskab og løbende økonomisk opfølgning
  • Udarbejdelse og vedligehold af sejlplaner, priser og specialaftaler
  • Myndighedskontakt, kontraktopfølgning og reklamationsbehandling
  • Koordinering af billetsalg, fragt og logistik i samarbejde med ekstern operatør
  • Superbrugeransvar for billet- og fragtsystemer samt rapportering

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med ledelse, drift og økonomi, gerne fra transport-, rederi- eller infrastrukturoprelaterede funktioner
  • Har solid forståelse for regnskab, budgettering og økonomisk styring
  • Kan arbejde struktureret og bevare overblik i en kompleks og varieret hverdag
  • Kommunikerer klart og professionelt med både medarbejdere, operatør og myndigheder
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for helheden
  • Har gode IT-kompetencer og erfaring med administrative systemer
Vi tilbyder
  • En central og ansvarsfuld stilling med stor selvstændighed
  • En nøglefunktion i den daglige drift af forbindelsen mellem Grenaa og Anholt
  • Tæt samarbejde med både interne og eksterne aktører
  • En varieret hverdag med både ledelsesmæssige, økonomiske og driftsmæssige opgaver
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansættelse

Tiltrædelse efter aftale.

Ansøgningsfrist
  1. maj 2026
Ansøgning

Ansøgning og CV sendes via jobopslaget på Norddjurs Kommunes hjemmeside.

Kontakt

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Souschef Mads Holm-Petersen, Vej og ejendom tlf.: 20 75 15 20.

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentConfect.ioplaceDanmark
som bankplatforme og vores egen SaaS).  •  Er indskrevet på en uddannelsesinstitution: Du studerer sandsynligvis økonomi, erhvervsøkonomi, finansiering eller et lignende relevant felt.  •  Snakker dansk: Du kommer til at snakke engelsk størstedelen...
apartmentRaskRaskplaceDanmark
for kundeservice, salg, marketing og økonomi (fx via Make, Zapier eller API’er)  •  Bygge og optimere email-flows og leadgenerering baseret på adfærd og AI  •  Bruge AI til dataanalyse for at finde nye forretningsindsigt.  •  Løbende optimere...
check_circleNyt tilbud

Sales Lead

apartmentPayfriend.ioplaceDanmark
OM PAYFRIEND Vi bygger AI-økonomivennen til danske små og mellemstore virksomheder. Et intelligent lag mellem banken og regnskabssystemet, der automatiserer bogføring, rykkere, betalinger og overblik. Kunderne bruger væsentligt mindre tid på økonomi...