Adjunkter i retsvidenskab
- Aarhus BSS Adjunkter i retsvidenskab Ansøgningsfrist 28.
sep. Juridisk Institut Bartholins Allé 16 8000 Aarhus C Tidsbegrænset fuldtidsstilling 1.
sep. 2026
aug. 2029 ID: 21007 Søg stillingen Juridisk Institut ved Aarhus BSS, Aarhus Universitet søger et antal adjunkter i retsvidenskab med særligt fokus på formueret, offentlig ret, EU-ret, strafferet eller almene juridiske fag.Stillingen som adjunkt er en tidsbegrænset fuldtidsstilling, der opslås for en periode på normalt tre år, med tiltrædelse den 1.
september 2026 eller efter nærmere aftale.
Stillingen som adjunkt er en videreuddannelsesstilling.
Der gives supervision og mulighed for pædagogisk opkvalificering med henblik på at udvikle ansøgerens undervisningsmæssige kvalifikationer.
Jobbeskrivelse og kvalifikationer Den, der ansættes i stillingen, forventes at bidrage væsentligt til instituttets forskning og undervisning inden for formueret, offentlig ret, EU-ret, strafferet eller almene juridiske fag og til fakultetets overordnede forskningsstrategi.Det forventes, at der varetages undervisning og vejledning af studerende på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau, samt at der – selvstændigt og i samarbejde med andre – bidrages til udviklingen af fagområdet gennem forskning af høj international kvalitet.Undervisningen, der skal varetages, vil hovedsagelig være på BA(jur.), HA(jur.), cand.jur.
og cand.merc.(jur.), og ansøgeren skal derfor kunne undervise på dansk.Den, der ansættes i stillingen, skal være indstillet på at arbejde aktivt for instituttets mål om øget ekstern finansiering.Der stilles krav om fysisk tilstedeværelse på instituttet.
Hvem er vi Juridisk Institut er en del af Aarhus BSS, Aarhus Universitet- et top 100 universitet.
Aarhus BSS har opnået de prestigefyldte AACSB, AMBA og EQUIS-akkrediteringer.
Vi har et dynamisk, ambitiøst og akademisk mangfoldigt forsknings- ogundervisningsmiljø med knap 65 akademiske medarbejdere, et kompetent sekretariat med godt 10 teknisk-administrative medarbejdere og ca.25 ph.d.- studerende.
På Juridisk Institut tilbyder vi undervisning og forskning af høj kvalitet inden for dansk,europæisk og international retsvidenskab.
Vi vægter den praktiske anvendelighed af vores forskning for det danske retsliv højt.
Vi ønsker at udvide og udvikle vores centrale forskningsområder og lægger stor vægt på, at vores forskning tager aktuelle juridiske problemer og udfordringer i samfund og erhvervsliv op til undersøgelse.
I vores undervisning ønsker vi at bygge bro mellem teori og praksis, bl.a.
ved at trække på eksterne lektorers praktiske erfaring.
Du kan læse mere om Juridisk Institut på: http://law.au.dk/.
Yderligere information Yderligere information om stillingen og instituttet kan fås ved henvendelse til institutleder, professor Birgit Liin, tlf.: 87165659/41401542, e-mail: [email protected].
Hvis du har behov for hjælp til at uploade din ansøgning eller har spørgsmål vedr.
rekrutteringsprocessen, bedes du kontakte HR-koordinator Cecilie Hermansen, e-mail: [email protected].
Arbejdssted Bartholins Allé 16, 8000 Aarhus C.Krav og vilkår Ansættelse sker i henhold til bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter samt cirkulære om overenskomst for akademikere i staten.
Stillingsindhold og kvalifikationskrav er yderligere beskrevet i cirkulære om ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved universiteter.
Ansøgningsprocedure Det er obligatorisk at vedhæfte nedenstående, når du søger denne stilling: Ansøgning Curriculum Vitae.
Du opfordres til at angive eventuelle orlovsperioder uden forskningsaktivitet, herunder fx barselsorlov, da dine forskningsaktiviteter vurderes i forhold til din reelle forskningstid Uddannelse (Eksamensbevis kandidat-, ph.d.- og evt.doktorgrad) Publikationsliste (de medsendte publikationer skal være tydeligt markeret på publikationslisten) Publikationer.
Op til 3 publikationer kan medsendes.
I tilfælde af flere forfattere vedlægges en medforfattererklæring om ansøgers andel i fællesarbejdet med tilsagn fra medforfatterne.
Denne blanket kan bruges til formålet Undervisningsportfolio.
De nærmere krav til dokumentationen findes her Materiale, der ikke kan uploades sammen med ansøgningen, kan indsendes i 3 eksemplarer til Aarhus BSS HR & Ph.d., Aarhus Universitet, Tåsingegade 1, 2.
sal, 8000 Aarhus C.
Læs mere om, hvordan du søger en videnskabelig stilling ved Aarhus BSS her.
Bedømmelsesprocessen Efter ansøgningsfristens udløb nedsættes et bedømmelsesudvalg.
Der gøres opmærksom på, at bedømmelsen af ansøgerne udelukkende sker på baggrund af det materiale, som er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.
For yderligere information se guidelines for assessment committees, Aarhus BSS.
Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig.
Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Spørgsmål til stillingen ?
Birgit Liin Institutleder, Juridisk Institut +4587165659 [email protected] Spørgsmål til ansøgning og proces ?
Administrationscenter Aarhus BSS- Aarhus BSS HR & Ph.d.
+4587168853 [email protected] Søg stillingen Ansøgningsfrist: søndag den 28.
jun. 2026 kl.23:59 CEST 37.000 studerende inklusiv ph.d.-studerende 8.700 ansatte opgjort i årsværk 8,3 mia.
kr. omsætning Flere nøgletal om AU Den gode forberedelse Information til dig, der overvejer at søge en stilling eller skal forberede dig til en jobsamtale.
Strategi Organisation AU i tal Personalepolitik Working at AU Centrale informationer til potentielle og kommende internationale medarbejdere AIAS-Fellowships Se deadline og opslag til Aarhus Institute of Advanced Studies (AIAS) programmer AU Job- og projektbank Job- og projekttilbud til studerende, nyuddannede og alumner.
Revideret 15.05.2026- AU HR