Vil du være vores nye SAP-anker i Forretningsområde, Soldaten?

apartmentForsvaret placeBallerup calendar_month 
Vil du være vores nye SAP-anker i Forretningsområde, Soldaten? Har du lyst til at spille en central rolle i, at soldaterne får det rigtige materiel – i rette stand og i rette tid? Kunne du tænke dig en hverdag, hvor du bruger din SAP-erfaring til at skabe driftssikkerhed og kvalitet i Forsvarets myndighedsbeholdninger?
Så er du måske vores nye kollega i Driftsstøtte under forretningsområde Soldaten. Om os Du bliver en del af Driftsstøtte i Kapacitet Land , Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) under Forretningsområde, Soldaten – et lille, dedikeret team, der arbejder tæt sammen på tværs af tre sektioner og mange forskellige fagligheder.
Vi er en blanding af medarbejdere med logistisk, militær, merkantil og teknisk baggrund. Stemningen er præget af samarbejde, humor og en kultur, hvor vi hjælper hinanden. Hos os kan du forvente høj faglighed, korte beslutningsveje og en hverdag, hvor det er let at se, at dit arbejde gør en reel forskel.
Sektionen indgår i Forretningsområde, Soldaten, som er ansvarlig for anskaffelse, drift, kapacitetsudvikling og bortskaffelse af materiel inden for kapacitetsområderne, våben, ammunition og udrustning. Om stillingen Som SAP-medarbejder bliver du en nøgleperson i styringen af Forsvarets myndighedsbeholdninger for våben, ammunition og udrustning.
Du får ansvaret for registrering, opfølgning og kvalitetssikring i SAP (MM), og du bliver et naturligt kontaktpunkt for kolleger, der har brug for systemstøtte, datatræk og fagligt overblik. Du kommer til at arbejde tæt sammen med sektionerne, depotmiljøet, operative enheder og andre faglige funktioner i FMI.
Din rolle er både driftsorienteret og udviklingsorienteret – du løser daglige opgaver, men bidrager også til at forbedre processer og gøre vores datagrundlag endnu stærkere. Dine primære arbejdsopgaver bliver: At sikre korrekte og opdaterede myndighedsbeholdninger i SAP.
At foretage kvalitetssikring, analyser, fejlretning og opfølgning i systemet. At yde løbende support til sektionerne og besvare forespørgsler om materieldata. At håndtere konkret sagsbehandling og stabsstøtteopgaver. At udarbejde datatræk, ledelsesinformation og små analyser.
At være bindeled mellem driftstøtte, leverandører og operative brugere, så materielprocesser fungerer smidigt og efter reglerne. Om dig Du kan komme med både civil og militær baggrund. Det vigtigste er, at du har erfaring med SAP eller andre logistik-/lagerstyringssystemer og har lyst til at arbejde med materielstyring i et af Forsvarets mest centrale kapacitetsområder.

Det forventes at du kan anvende Microsoft Word og Excel, samt at du kan kommunikere klart og præcist både skriftligt og verbalt. Personlige egenskaber Vi ser gerne, at du: arbejder struktureret og har øje for detaljer tager ansvar for dine områder og følger opgaver til dørs er service-minded og god til at samarbejde på kryds og tværs trives med en blanding af faste rutiner og udviklingsopgaver bidrager positivt til teamet og til en kultur, hvor vi hjælper hinanden Du er serviceminded, resultatorienteret, pragmatisk og kan lide at have en stor berøringsflade.

Du er fleksibel og fungerer godt i en hverdag, som er præget af mangeartet arbejdsopgaver forskellige steder i afdelingen. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt og fokuseret. Success i rollen Du har succes, når: Vores beholdningsdata er korrekte, stabile og gennemskuelige.
Sektionerne oplever, at du er et kompetent og hjælpsomt kontaktpunkt. Sagsbehandlingen er professionel og let at forstå. Dit arbejde understøtter, at soldaten får det rigtige materiel – i rette tid. Ansættelsesvilkår Stillingen er også slået op civilt.
Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. For befalingsmandsgruppen: Stillingen er en chefsergent-/seniorsergent-/oversergent-/sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand.
Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
For konstabelgruppen: Stillingen er en korporal-/konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand. Faglært basisløn eller tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf.
gældende overenskomst. Dit faste arbejdssted er Ballerup. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen – her C som betyder, at du skal kunne opnå en helbredsgodkendelse til fuld tjeneste uden geografiske begrænsninger af nogen art.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OL Mike Fog på telefon 3044 7854 eller via mail på FMI-LA-CHW@mil.dk. Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 7. april 2026 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. juni 2026 eller hurtigst muligt. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta Application due07-04-2026 Start date01-06-2026 Work hours37 timer Position category Position typeAdministrativt arbejdeMilitære stillingerCivile stillinger WorkplaceKøbenhavns omegn Workplace Contact Madeleine Moltke Kæmsgaard E-mail Christian Nordbo Eriksson E-mail 32665621 E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceBallerup
af en støttende og engageret team. Om stillingen Som kontorelev vil du blive præsenteret for mange forskelligartede opgaver. Du vil primært arbejde med SAP, Outlook, Word og Excel. Der vil i din elevtid være rig mulighed for at lære og udvikle...
apartmentForsvaretplaceBallerup
Faglig koordinator til Personelkommandoen Vil du være faglig koordinator med ansvar for Personelkommandoens Time Management rollestyring i SAP Access Control, og herigennem sikre koordination, videreudvikling og retning for Forsvarets rollestyring...
apartmentForsvaretplaceBallerup
udarbejdelse af præsentationer, notater og beslutningsoplæg mødeforberedelse, referater og opfølgning på beslutninger En væsentlig del af arbejdet foregår i SAP/DeMars, som er Forsvarets logistiske styringssystem. Her arbejder du med registrering, struktur...