Næstkommanderende til kodeproduktionen ved National Distribution Authority, DK i Korsør - Forsvaret - ref. p40673223

apartmentForsvaret placeKorsør calendar_month 

Næstkommanderende til kodeproduktionen ved National Distribution Authority, DK i Korsør Vil du arbejde for et mere sikkert Danmark? Er du klar til at spille en central rolle i, at Danmark kan beskytte sine mest følsomme informationer og kommunikere sikkert?

Interesserer du dig for krypteret kommunikation, teknik og IT
  • systemer? – så er du måske vores nye kodeproducent.

Om os National Distribution Authority, Denmark (NDA DNK) indgår organisatorisk i Krypto-, Kort- og Publikationssektionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Sektionen er fysisk placeret på Noret i Korsør – og er en del af Flådestation Korsør.
NDA DNK varetager opgaver i forbindelse med administration, lagerstyring og drift af krypto- og TEMPEST-materialer i Forsvaret samt ved civile myndigheder og institutioner.

NDA DNK modtager, registrerer og oplægger koder, publikationer og materiel fra udenlandske fordelingscentre samt tilsvarende fra danske producenter, ligesom vi fordeler nationalt producerede koder, publikationer og materiel til NDA kundesegmenter.

NDA gennemfører auditering, regnskabskontrol og konsulentvirke i forhold til kunder.
Organisationen, der er i vækst, udgøres pt.
af 21 medarbejdere.
Om stillingen Som næstkommanderende til kodeproduktionen og kodeproducent bliver du en essentiel del af vores team.
Dine primære opgaver vil være kodeproduktion til nationalt brug – både inden for og uden for Forsvaret.

Du vil samtidigt være stedfortræder for lederen, klar til at træde til og styre, når det kræves.

Under daglig ledelse af lederen af kodeproduktion, kommer du
  • sammen med dine kolleger
  • til at arbejde med de vitale opgaver vedrørende: Produktion, fordeling, forsendelse og destruktion af kryptografisk nøglemateriel.

Løbende kontrol og rapportering af fejl eller sikkerhedsbrud.

Ajourføring af administrative databaser, der understøtter den kritiske kodeproduktion.
Sikring af, at produktionen altid sker i overensstemmelse med vores stringente processer.
Vores opgaver spænder bredt fra produktion og distribution af alt nationalt kryptografisk nøglemateriel til modtagelse og afsendelse af materiel til slutbrugere i hele Forsvaret og andre steder.
Der er altid masser at se til, så når tiden tillader det, giver du også en hånd med i de øvrige driftsopgaver.
Vi tilbyder et dynamisk arbejdsmiljø med mulighed for intern oplæring og relevante kurser, både i ind- og udland, primært med base i Korsør.
Arbejdstiden er som udgangspunkt 08:00 – 15:30 (til 15:00 om fredagen).
Der er selvfølgelig mulighed for fleksibilitet.
Dit faste tjenestested vil være Korsør.
Om dig Du trives med at arbejde struktureret og detaljeorienteret, og du ser det som din fornemmeste opgave at levere kompromisløs kvalitet.

Din sans for orden og system kommer i høj grad i spil ved NDA.

Vi leder efter dig, der: Har et skarpt øje for processer og kvalitetssikring.

Du forstår vigtigheden af at følge retningslinjer til punkt og prikke.
Er fleksibel og en stærk holdspiller, der altid er klar til at give en hånd med, når kollegerne har brug for det.
Værdsætter orden, system og struktur i din dagligdag – du er typen, der trives i et miljø, hvor præcision er nøglen.
Har relevant erfaring inden for informatikområdet.
Erfaring fra Forsvarets operative og/eller tekniske virke, eller kendskab til Forsvarets kryptoforvaltning, vil være et stort plus.
Har du en anden baggrund, men med en stærk flair for IT, er du også meget velkommen til at søge!
Mestrer kunsten at holde mange bolde i luften, arbejder selvstændigt og tager ansvar for at drive opgaverne sikkert i mål.
Er en stabil, venlig og imødekommende kollega med en veludviklet ordenssans.
Du trives med at samarbejde på tværs af organisationen.
Er seniorsergent i forsvaret eller oversergent med potentiale til udnævnelse og har et teknisk og operativt mindset.
Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø præget af åbenhed og en uformel omgangstone, og vi forventer, at du aktivt bidrager hertil.
Det er desuden afgørende, at du kan efterleve og håndhæve givne sikkerhedsbestemmelser.
Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand.

Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.

I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende.

Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Dit faste tjenestested er Korsør.
Som ansat i Forsvaret er du omfattet af særlige vilkår.
Det er bl.a.
en betingelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til CTS/YHEM, og at du kan opretholde denne under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte seniorsergent Thomas Asim Selimovic på telefon 72 81 61 48/E-mail: FMI-SC-NDA20@MIL.DK eller Kaptajnløjtnant Ronni Brandt Seifert på telefon 728 16168/E-mail: FMI-SC-NDA01@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Personelkommandoen på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 5.
oktober 2025 og samtaler forventes afholdt i uge 43.
Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed.
Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern.
Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Fakta Application due05-10-2025 Start dateStart hurtigst muligt Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVest- og Sydsjælland Workplace Contact Ronni Brand Seifert E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.fmi.dk/ Share/Print

apartmentMcStrand - CECA FoodsplaceKorsør
Jobbeskrivelse **Brænder du for at give en outstandig gæsteoplevelse? Vi søger nemlig talenter til vores energiske team hos McDonald’s. **Brug for et studiejob til at supplere din SU eller bare et nyt...
apartmentP.K. Justesen A/SplaceKorsør
arbejdslyst” for den enkelte medarbejder. Vi søger to rutinerede chauffører til transport af byggevarer med udgangspunkt på Sjælland (gerne Korsør eller Kbh.) samt Fyn, Midtjylland eller Sydjylland. Vi har høj aktivitet søger derfor to rutinerede...
apartmentLidl Danmark K/SplaceKorsør
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...