Chauffør til kørsel med sættevognstrækker med kran (30 tons/meter) - DK
Vi har høj aktivtet og søger to chauffører til kørsel med sættevognstrækkere med kran (30 tons/meter)
Dygtige og kompetente medarbejdere er en vigtig ressource for P.K. Justesen, og vi tror på, at et godt arbejdsmiljø skaber resultater og ”god arbejdslyst” for den enkelte medarbejder.
Vi søger to rutinerede chauffører til transport af byggevarer med udgangspunkt på Sjælland (gerne Korsør eller Kbh.) samt Fyn, Midtjylland eller Sydjylland.
Vi har høj aktivitet søger derfor to rutinerede og mødestabile chauffører til kørsel med sættevognstrækkere med kran (30 tons/meter) til transport af byggevarer samt almindelige kran- og hejseopgaver.
Vi foretrækker ansøgere med erfaring fra en lignende stilling samt ansøgere med erfaring i kørsel med kran. For så vidt angår stillingen med udgangspunkt på Fyn eller i Jylland så køres der i hele landet, og overnatning i lastbilen skal derfor påregnes, dog kan der med den rette bopæl være mulighed for at komme hjem i løbet af ugen.
P.K. Justesen A/S er en moderne og velkonsolideret transportvirksomhed, der arbejder med tilfredse kunder gennem en god dialog, højt serviceniveau samt professionel rådgivning om kundetilpassede transportløsninger.
Som chauffør hos P.K. Justesen bliver du en del af vores erfarne og professionelle team af medarbejdere, der hver dag leverer byggevarer til kunder i hele Danmark, og hvor Du som chauffør får en betydningsfuld rolle som ambassadør overfor kunderne.
I præsentationsfilmen kan du se mere om arbejdsopgaverne samt vores hyldest til vores dygtige chauffører.
Søg job hos P.K. Justesen A/S og bliv en del af vores engagerede og talentfulde team af medarbejdere.
Send os en ansøgning og fortæl os, hvorfor netop Du er den fremtidige medarbejder for P.K. Justesen A/S.
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tiltrædelse snarest.
Løn efter overenskomst imellem DI-ATL og 3F.
Kørekort kategori C/E (Stor lastbil anhænger), Digital Fartskriver (Førerkort til digital fartskriver / tachograf), EU-Gods erhverv (EU-chaufføruddannelsesbevis – gods erhverv), Truckcertifikat, Krancertifikat kategori D (til 30 tons/meter) eller kategori E.