Sygehus Lillebælt søger elever til Økonomi- og Planlægningsafdelingen

apartmentRegion Syddanmark placeKolding calendar_month 
Sygehus Lillebælt søger elever til Økonomi- og Planlægningsafdelingen Vil du gerne have en elevplads, hvor det faglige niveau er højt, hvor der er plads til individualisme og hvor du vil komme til at arbejde med opgaver, både store og små, som helt sikkert vil udfordre dig?
Hvis ja, så er det måske netop dig, vi mangler som administrationselev pr. 3. august 2026. Hvem er vi? Stillingen er placeret i Økonomi- og planlægningsafdelingen, som er en tværgående og central funktion på Sygehus Lillebælt. Økonomi- og planlægningsafdelingen har til huse på Kolding Sygehus.
Sygehus Lillebælt består af Kolding, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital. I Økonomi- og planlægningsafdelingen er vi 38 gode og dygtige kollegaer, som glæder sig til at byde velkommen til en travl, fleksibel og afvekslende hverdag. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø i en organisation med korte beslutningsveje og en kultur, hvor patienterne og de pårørende sættes i fokus på tværs af sygehusets mange faggrupper.
Hvad kan vi tilbyde? Et spændende og udfordrende job, hvor ikke 2 dage er ens. Som elev i Økonomiafdelingen vil du primært være tilknyttet Indkøb- og Økonomi/Forskningsteamet. Din uddannelse hos os vil bestå af nogle faste arbejdsopgaver, f.eks. håndtering af ind- og udgående fakturaer, betalinger til udlandet, postfordeling, bestilling af varer til vores depot, indkøb af varer og tjenesteydelser mm.
Derudover vil du få kendskab til forskellige kontroller, afstemning, forskningskonti, samt andre opgaver afhængig af dine interesser og faglige formåen. Hvad forventer vi af dig? At du er ansvarsfuld, udviser engagement og altid er nysgerrig på at tilegne dig ny viden.
Da du vil få stor kontakt til leverandører, kollegaer og samarbejdspartenere, er det vigtigt, at du er serviceminded, venlig og en god teamplayer. Derudover forventer vi, at du kan arbejde selvstændigt, struktureret, og at du følger opgaverne til dørs.
Vi forventer at du opfylder overgangskravene. En gennemført EUX eller HHX på en handelsskole giver adgang uden at skulle suppleres. Har du en studentereksamen (hf, stx, htx) skal denne være suppleret med en EUD-student med fagretningen kontor.
Hvis du var/er over 25 år, da du gennemførte eud-s eller eux, så skal du medsende din realkompetencevurdering, som erhvervsskolen har foretaget for dig. Er du hhx elev og er over 25 år på starttidspunktet af elevtiden, skal du også have gennemført en realkompetencevurdering.
Et hg grundforløb (hg2, hgv, hgs), hvor der øverst på beviset står kontor med speciale Økonomi er også adgangsgivende. Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mellem Danske Regioner og HK/Kommunal. Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen?
Er du velkommen til at kontakte Teamleder Helle Lyager, mail Helle.Lyager@rsyd.dk Ansøgningsfristen er den 20. maj 2026, og vi forventer at afholde samtaler i uge 22-23. Vi modtager kun ansøgninger via dette elektroniske link På Sygehus Lillebælt er vi ´Patienternes Sygehus´og arbejder alle hver dag ud fra tilgangen om at sætte patienten først.
Vi behandler både fysiske og psykiske sygdomme og holder til blandt andet på Kolding Sygehus, Vejle Sygehus og Middelfart Nærhospital. Sammenlagt har Sygehus Lillebælt cirka 61.000 indlæggelser og 645.000 ambulante besøg om året. I alt er vi 6.500 medarbejdere, der på hvert vores område understøtter sygehusets værdier, ambitioner og drift, hvad enten det er med lægefaglig ekspertise i verdensklasse, forskning, sygepleje eller rene gulve.
Er vi din kommende arbejdsplads? Så overvejer du måske også at flytte til dit nye job. Læs her hvad Sygehus Lillebælt og Trekantsområdets kommuner kan tilbyde dig og din familie. Der gøres opmærksom på, at Sygehus Lillebælt forud for ansættelse indhenter børne- og straffeattester i relevante stillinger.
Som udgangspunkt indhentes en offentlig straffeattest ved ansættelser i Psykiatrisk Afdeling Vejle, Psykiatrisk Afdeling Middelfart og Afdelingen for Tværfaglige traumebehandling. Vi indhenter desuden som udgangspunkt en privat straffeattest ved ansættelse i HR Løn og Jura samt i vores Økonomi og Planlægningsafdeling.

Børneattester indhentes, hvis arbejdet indebærer kontakt til børn under 15 år. DepartmentØkonomi- og planlægningsafdelingen, Sygehus Lillebælt Work hoursFuldtidsstilling WorkplaceKolding Contact Helle Lyager Teamleder 2337 9596 Reference235779 Application due20-05-2026 Læs mere om os Flere ledige stillinger Follow us Share/Print

apartmentRolf Schmidt Industriplast A/SplaceKolding
Hos Rolf Schmidt Industriplast søger vi en positiv, struktureret og ansvarsbevidst økonomi- og administrationsmedarbejder på deltid, der kan varetage en central rolle i vores virksomhed. Du vil referere til økonomichefen og fungere som en vigtig...
apartmentSproutWorldplaceDanmark
STUDIEJOB: BUSINESS CONTROLLER (STUDERENDE INDENFOR ØKONOMI, FINANS ELLER BUSINESS) Få hands-on erfaring med økonomi, data og forretningsforståelse i en dansk virksomhed med globalt salg og bæredygtighed i fokus. Vil du arbejde tæt på forretningen...
apartmentDalgas A/SplaceKolding
i skoven, styring af maskiner og mandskab.Kvalitets sikring af det udførte arbejde med fokus på tid, økonomi og kvalitetVedligeholde og udvikle relationer til skovejereBidrage til mersalg og kundetilfredshed Rådgivning om tilskud til skov på dine...