Hjem > Business Controller job

Studiejob: Business Controller (studerende indenfor økonomi, finans eller business)

apartmentSproutWorld placeDanmark calendar_month 
STUDIEJOB: BUSINESS CONTROLLER (STUDERENDE INDENFOR ØKONOMI, FINANS ELLER BUSINESS)

Få hands-on erfaring med økonomi, data og forretningsforståelse i en dansk virksomhed med globalt salg og bæredygtighed i fokus.

Vil du arbejde tæt på forretningen og se dine analyser blive brugt i virkelige beslutninger? Hos SproutWorld søger vi en ambitiøs studentermedhjælper til en rolle som Business Controller, hvor du får mulighed for at arbejde tæt sammen med vores CEO/Founder samt vores regnskabschef, og får praktisk erfaring med økonomistyring.

OM ROLLEN

Som Business Controller hos SproutWorld bliver du en vigtig sparringspartner i organisationen og får indsigt i hele værdikæden – fra salg til produktion. Vi er i en fase, hvor vi arbejder målrettet med at styrke vores forretning, og du vil få en central rolle i at skabe overblik, struktur og bedre beslutningsgrundlag gennem data.

DINE OPGAVER

Du vil blandt andet arbejde med:

  • Udarbejdelse af økonomiske analyser og rapporter på KPI’er (herunder kvartals- og års P&L, salgsperformance og opfølgning)
  • Deltagelse i udvikling og optimering af processer og dataflows
  • Løbende dialog og økonomisk sparring med teams – salg, regnskab, produktion og marketing – samt CEO
  • Omsætning af data til konkrete indsigter og forecasts (fx på lager, efterspørgsel og produktion)

HVEM ER DU?

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende inden for finans, økonomi, HA, cand.merc. eller lignende
  • Har en stærk analytisk tilgang og er komfortabel med Excel
  • Kan arbejde struktureret med data og har øje for detaljen
  • Er nysgerrig på, hvordan tal omsættes til konkrete forretningsbeslutninger
  • Trives med ansvar og kan arbejde selvstændigt

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra studiejob inden for økonomi, controlling eller lignende – men det er ikke et krav.

HVAD TILBYDER VI?
  • Tæt samarbejde med CEO og direkte indsigt i forretningen
  • Mulighed for at arbejde med reelle problemstillinger – ikke kun “support-opgaver”
  • En stejl læringskurve inden for controlling, analyse og forretningsforståelse
  • Fleksible arbejdstider, der passer med dit studie. Som udgangspunkt 15 timer om ugen.
  • Et uformelt arbejdsmiljø med fælles frokost, grin og med høj grad af tillid og ansvar
LYDER DET SOM NOGET FOR DIG?

Send et par ord om dig selv + CV hurtigst muligt og gerne inden d. 5. maj. Vi holder samtaler løbende.

OM SPROUTWORLD

Forestil dig en blyant, der ikke bare skriver, men som du kan plante, når den er blevet for kort. Og som derefter spirer og bliver til fx basilikum, solsikke eller timian. Det er idéen bag verdens første plantbare blyant fra SproutWorld.

Vi er en dansk virksomhed med globalt salg – vores blyanter sælges i mere end 80 lande og bruges af både virksomheder og forbrugere, der ønsker at kommunikere bæredygtigt og kreativt.

Over 80 % af vores salg ligger på B2B-markedet, hvor virksomheder på tværs af brancher bruger vores produkt. Vores største markeder inkluderer bl.a. Italien, Spanien, Frankrig, Tyskland og USA.

Vores primære B2C-salgskanal er Amazon, som udgør ca. 20 % af vores samlede omsætning.

Vores mission er at inspirere til mere ansvarligt forbrug – gennem produkter, der både gør en forskel og fortæller en historie. Indtil videre har vi solgt over 85 millioner blyanter globalt og været omtalt i medier som CNN, Vogue, Cosmopolitan, Forbes og National Geographic.

Vi er et team på ca. 15 mennesker med kontor i København K.

thumb_up_altAnbefalede

Senior Business Controller

apartmentKleven & Partners Rekruttering ApSplaceSkive
Senior Business Controller – dan-alu a/s – Skive Kan du skabe overblik, styring og fremdrift i en virksomhed med høj aktivitet og store ambitioner? Motiveres du af at arbejde tæt på forretningen og gøre økonomi til et reelt ledelsesværktøj...
apartmentEnvasesplaceHedensted
og familieliv.” Karoline Skøtt Søeberg Business Controller Fra ide til produktion “Som produktingeniør er jeg med hele vejen – fra idé til masseproduktion. Det bedste ved jobbet er variationen og de mange organisatoriske...
local_fire_departmentHaster

Junior Business Controller

apartmentJorgensen Engineering A/SplaceOdense
og batteriindustrien. Hos Jorgensen Engineering A/S søger vi en ambitiøs Junior Business Controller, der vil være med til at styrke vores økonomifunktion og videreudvikle vores økonomistyring, controlling og digitale løsninger – herunder anvendelsen af AI. Stillingen...