Afdelingsdirektør til Erhverv Dronninglund

apartmentSparekassen Danmark placeDronninglund calendar_month 
Afdelingsdirektør til Erhverv Dronninglund Vores nuværende afdelingsdirektør i Erhverv Dronninglund har fået nye opgaver på sparekassens hovedkontor i Vrå. Derfor søger vi en udviklingsorienteret afdelingsdirektør til vores erhvervsafdeling i Dronninglund.
Jobbet som afdelingsdirektør Som vores nye afdelingsdirektør i Erhverv Dronninglund kommer du til at sætte retningen for afdelingen. Du får friheden til at udvikle afdelingen, som var det din egen forretning, så længe du efterlever sparekassens værdier.
Din vigtigste opgave bliver at skabe vækst gennem lokale erhvervskunder og videreudvikle afdelingen sammen med dine kollegaer. På den måde bidrager du til, at vi fastholder vores synlighed i og omkring Dronninglund, og du sikrer, at vi er relevant til stede i markedet over for både vores nuværende kunder, nye kunder og samarbejdspartnere.
Du får en vigtig rolle i at imødekomme de løbende krav, vi møder, og igangsætte nye initiativer, der kan støtte vores udvikling. Samtidig bliver du en inspirerende rollemodel for afdelingens medarbejdere ved at skabe gode kundeoplevelser og understøtte et positivt samarbejde.
Du får reference til Rune Dam Dyhr, der er direktør for sparekassens erhvervsafdelinger i Østvendsyssel. Du bliver også selv en del af ledelsen for området, og du får chancen for at bidrage til fremtidige udviklingsinitiativer. Derudover bliver du en del af et netværk i sparekassen, hvor du sammen med de øvrige afdelingsdirektører får indflydelse på erhvervsrettede tiltag for hele Sparekassen Danmark.
For at få succes i rollen er det vigtigt at vide Vi forestiller os, at du er uddannet i den finansielle sektor, og at du har arbejdet med rådgivning af erhvervskunder i et pengeinstitut i flere år. Måske har du ledelsesansvar i dag, måske ikke.
Det vigtigste for os er, at du kan vejlede gennem dialog og rådgivning, og at du kan samarbejde med mange forskellige mennesker. Du kan handle og tage beslutninger på baggrund af sund fornuft, og du kan være en tæt sparringspartner for kollegaerne i din afdeling.

Du kommer til at gøre det godt i rollen som afdelingsdirektør, fordi du: kan oversætte strategi til konkrete handlinger og initiativer har lyst til at involvere dig i relevante foreninger og netværk kan eksekvere på opsøgende salg over for eksisterende og nye kunder er god til at give feedback og agere sparringspartner for dit team forstår, at "orden i penalhuset" er centralt for at kunne lykkes på andre parametre har styr på dit kredithåndværk og kan implementere ændringer og nye forretningsgange.

Vi forventer, at du viser stor tillid til dine medarbejdere og holder regelmæssige 1-1 dialoger med dem for at sikre deres videre udvikling. Om vores afdeling i Dronninglund Ud over erhvervsteamet huser afdelingen i Dronninglund også en privatkundeafdeling, og vi har tilknyttet specialister inden for formue, bolig og forsikring, som vi kan benytte, når behovet opstår.
Alle medarbejdere i huset bidrager til den gode energi i hverdagen. I Østvendsyssel har vi, foruden afdelingerne i Dronninglund, også afdelinger i Frederikshavn, Hals, Hjallerup, Skagen, Sæby, Ulsted og Vester Hassing. Samlet set beskæftiger sparekassen cirka 100 medarbejdere i Østvendsyssel og godt 1.800 medarbejdere på landsplan. Sparekassen Danmark har en stærk position i Østvendsyssel, og vi har store ambitioner om at fremme både brand og vækst.
Du bliver en del af Danmarks største sparekasse, hvor afdelingerne har en høj grad af selvbestemmelse, og hvor arbejdsglæde er i højsædet. Det giver dig en unik mulighed for at blive den, der definerer og skaber rammerne, både for dig selv og for dit team.
Interesseret? Du kan helt uforpligtende, og selvfølgelig i fortrolighed, kontakte Rune. Han fortæller gerne mere om, hvad vi forventer af dig i rollen som ny afdelingsdirektør i Erhverv Dronninglund. Hvis du er interesseret i stillingen, kan du uploade en kort motiveret ansøgning og et opdateret CV via linket til højre.
Mere information Har du lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte: Rune Dam Dyhr Regionsdirektør Erhverv Tlf.: 82229362 Mobil.: 40249335 rdd@spard.dk Jan Skov Direktør Tlf.: 82229528 Mobil.: 26190818 js@spard.dk Ansøgning Søg jobbet hurtigst muligt.
Vi holder nemlig løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet den helt rigtige kollega. Ansøgningsfrist: Snarest muligt Ansættelsestype: Fastansættelse Hjemmearbejde: Ikke oplyst Ugentlig arbejdstid: Fuldtid Læs mere Sparekassen Danmark i tal 6.

største pengeinstitut i Danmark 392.000 kunder 1800 ansatte 71 adresser Landets største garantsparekasse

apartmentPowermatch ApSplaceDronninglund
CV Vælg fil Søg jobbet Murer søges til renovering og flisearbejde i Dronninglund Er du murer og vil du arbejde et sted, hvor det skal være sjovt at gå på arbejde? Vi søger en murer til holdarbejde...
apartmentBurger King NSPplaceAalborg, 26 km fra Dronninglund
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...
apartmentKlima-, Energi- og ForsyningsministerietplaceNørresundby, 25 km fra Dronninglund
Vil du styrke din karriere med et udviklende studiejob hos Geodatastyrelsen? Geodatastyrelsen søger en engageret studerende til Kontor for Politik og Strategi, som vil arbejde med forvaltning, forretningsforståelse og ledelsesinformation. Har du...