Vil du styrke din karriere med et udviklende studiejob hos Geodatastyrelsen?

apartmentKlima-, Energi- og Forsyningsministeriet placeNørresundby calendar_month 
Vil du styrke din karriere med et udviklende studiejob hos Geodatastyrelsen? Geodatastyrelsen søger en engageret studerende til Kontor for Politik og Strategi, som vil arbejde med forvaltning, forretningsforståelse og ledelsesinformation. Har du lyst til at beskæftige dig med forskellige fagområder, arbejde som generalist og løse opgaver, der strækker sig over et bredt fagligt felt?
Du skal være med til at understøtte kontorets forskellige opgaver, som spænder bredt og kan variere fra simple opgaver til udkast til notater eller direktionsindstillinger. Kontoret har bl.a. ansvaret for kontrakter, søopmålingstilladelser, international koordinering, strategisk forretningsudvikling, direktionsbetjening samt salg og distribution på det maritime område.
Dine arbejdsopgaver kan bl.a. omfatte følgende: Håndtering af kundehenvendelser Udarbejdelse og vedligeholdelse af procesbeskrivelser Vurdering og udarbejdelse af reproduktionstilladelser Håndtering af søopmålingstilladelser Udarbejdelse af notater Afklaring af juridiske problemstillinger Udvikling og udarbejdelse af aftaler Ad hoc-opgaver, ift.
kontorets eksternt finansierede projekter og øvrige projekter Praktiske opgaver f.eks. i forbindelse med afholdelse af møder Alle arbejdsopgaver er knyttet op på en af de fastansatte medarbejdere, som selvfølgelig står klar til sparring. Du vil derudover komme til at arbejde sammen med en anden studerende i vores kontor.
Samtidig vil du blive en del af et netværk med Geodatastyrelsens øvrige studentermedhjælpere. Der er ca. 22 studentermedhjælpere som mødes fire gange årligt til et fagligt og ikke mindst socialt arrangement. Om dig Vi leder efter dig, som er udadvendt, har gå-på-mod og har lyst til at byde ind både fagligt og menneskeligt.
Du er god til både mundtlig og skriftlig kommunikation på dansk og gerne på engelsk og evner at arbejde selvstændigt. Vi værdsætter fleksibilitet, da vi ofte har korte deadlines, og vi lægger vægt på, at du som person er serviceminded og systematisk i din tilgang.
Den ideelle kandidat til stillingen har en forståelse for det forvaltningsretlige aspekt, aftaleret og forretningsforståelse. Der er ikke et påkrav om, at du går på et bestemt studie, men et bud på relevant studieretning kan f.eks. være jura, erhvervsjura, statskundskab, politik og administration eller lignende.
For at komme i betragtning til stillingen foretrækker vi, at du er minimum i gang med dit 3. semester på dit studie. Vi ser gerne, at du har lyst til en ansættelse, der strækker sig over mere end et år for at sikre kontinuitet og udvikling i dine opgaver.
Vi tilbyder Hos Geodatastyrelsen bliver du en del af en dynamisk arbejdsplads, hvor du får lov til at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi arbejder i teams, hvor samarbejde og fælles indsats er nøglen til succes. Vores flade hierarki og uformelle tone betyder, at du får masser af sparring og støtte fra dag ét – og vi går op i, at du trives både fagligt og socialt.
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK. Ansættelsesområdet er Geodatastyrelsen, Lindholm Brygge 31, 9400 Nørresundby. Arbejdstiden er op til 15 timer om ugen, gerne på faste dage, evt. fordelt over 2-3 arbejdsdage, men naturligvis under hensyntagen til dit undervisningsskema og eksaminer.
Ansættelsen indledes med 3 måneders prøvetid, hvor arbejdsgiver kan opsige ansættelsens med 14 dages varsel. Ansøgning og spørgsmål Yderligere oplysninger ang. arbejdsopgaverne i Kontor for Politik og Strategi kan fås hos erhvervsjurist Nicolai Madsen på tlf.

72 54 50 75 eller mail niwin@gst.dk. Stillingen søges online via vores jobportal. Vi skal have din ansøgning, CV, indskrivningsbevis og eksamenskarakterer senest d. 15. april 2026. Vi forventer at holde samtaler i begyndelsen af uge 17. Forventet opstart i maj 2026. Læs mere på gst.dk og følg os på: https://www.linkedin.com/company/geodatastyrelsen-Aalborg Geodatastyrelsen er den del af Klima,- Energi-, og Forsyningsministeriet og er myndighed for ejendomsregistrering i Danmark og søkortlægning i Danmark og Grønland.

Ministeriet ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Application due15-04-2026 Start date01-05-2026 Work hours15 Position categoryStudentermedhjælper Workplace Homepagehttps://gst.dk/ Contact Nicolai Winberg Kjergaard M Madsen AC-fuldmægtig E-mail 72545075 E-mail E-mail E-mail Flere ledige stillinger

apartmentLidl Danmark K/SplaceNørresundby
IntroduktionVil du være med til at give vores kunder en indkøbsoplevelse udover det sædvanlige? Så er du måske vores nye butiksassistent!På #teamlidl bliver du en del af et seriøst godt sammenhold, og vi har et fælles mål om at blive danskernes...
apartmentCand ApSplaceNørresundby
og industrier med fokus på fødevarer, pharma og automation. Virksomheden har hovedkontor i Nørresundby og beskæftiger omkring 200 medarbejdere globalt. De seneste år har virksomheden oplevet stærk vækst med en udvidet produktportefølje og øget global...
apartmentLidl Danmark K/SplaceNørresundby
IntroduktionVil du have en elevplads i et verdensklasse fællesskab med gode kolleger og masser af karriereudvikling? Leder du efter en uddannelse ude i virkeligheden – ikke bare på skolebænken? Så skal du være elev i Lidl med start i august 2026.I...