Matematik og STEM (og gerne fysik-/kemi)

apartmentStenløse Privatskole placeØlstykke-Stenløse calendar_month 

Vi søger en uddannet matematik- og STEM-lærer.

Hvis du også er fysik/kemilærer, er det en fordel.

Lige nu indeholder skemaet 25 lektioner: Matematik i to 7. klasser og én 8. klasse, foruden STEM-undervisning (Science, Technology, Engineering & Mathematics) på henholdsvis 7., 8. og 9. årgang. Skemaet indeholder også 2 fysik/kemi-lektioner, som evt.

kan dækkes internt om nødvendigt.

På Stenløse Privatskole vælger eleverne i udskolingen linjefag, hvor STEM er en af mulighederne. Der undervises i linjefag på tværs af årgangen to lektioner om ugen i henholdsvis 7., 8. og 9. klasse. Vi vil elske, hvis du vil være med til at udvikle STEM løbende, da det i høj grad er et fag, der skal følge med udviklingen.

Vi forventer, at du er en engageret og dygtig lærer, som er fagligt og pædagogisk velfunderet, og du brænder for dine fag og dit vigtige job som underviser. Du skal have lyst til at indgå i vores faglige og stærke fællesskaber i lærergruppen - vi prioriterer kollegialt samarbejde, støtte og sparring meget højt.

Stenløse Privatskole er en særdeles flot og meget velfungerende skole med 720 undervisningsparate elever fra 0.-9. klasse. Vi er også en skole med positiv energi og stolte medarbejdere. Vi har et udviklingsorienteret skolemiljø, og vi er til stadighed optaget af, hvordan vores elever lærer og udvikler sig bedst og mest.

Vi har
  • 22 elever i alle klasser
  • Tæt og godt kollegaskab med sociale aktiviteter
  • Et stærkt fagligt og udviklingsorienteret læringsmiljø
  • Løbende supervision for alle lærere
  • Positivt og understøttende forældresamarbejde
  • Tutorordning til alle nyansatte
  • Kontorbygning til lærerne – personlig plads på 6-mandskontorer.
  • SP-løntillæg til alle lærere

Tiltrædelse pr. 1. januar 2026.

Du skal være ikke-ryger.

Ansættelse i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

Ansøgningsfrist 24. november 2025, samtaler afholdes den 27. november 2025.

Ansøgning inklusive eksamenspapirer og øvrige relevante bilag sendes til skoleleder Karina Alsing på mail: job@stenpriv.dk

apartmentAlbertslund KommuneplaceAlbertslund, 16 km fra Ølstykke-Stenløse
til et godt sted at arbejde. Vi har brug for en ’saltvandsindsprøjtning’, så vi leder efter en ny kollega med høje ambitioner på elevernes vegne. Vi søger en lærer med en stærk profil i matematik i mellemtrin/udskolingen og i musik og madkundskab. I matematik...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 28 km fra Ølstykke-Stenløse
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  21.  11.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet På Husum skole mangler vi dig, der er uddannet matematik- og fysiklærer, som er klar til at blive en del af et stærkt årgangsteam...
apartmentFuresø KommuneplaceFarum, 11 km fra Ølstykke-Stenløse
Ledige stillinger Jobagent Log påMin profilMin profil Stjerne-klasselærer til matematik, naturfag og projektforløb på 6. årgang (genopslag) NU har du chancen for at skyde det nye år...