Husum skole søger en faglig stærk matematik- og fysiklærer til udskolingen - København - ref. b69568719

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 11.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

På Husum skole mangler vi dig, der er uddannet matematik- og fysiklærer, som er klar til at blive en del af et stærkt årgangsteam på 8. årgang, som sammen arbejder for at læring og udvikling bliver forenet med høj trivsel og skoleglæde for eleverne.

Hos os har vi stort fokus på tolærerordninger og co-teaching for at optimere læringsmiljøet og sikre, at alle elever får den støtte, de har brug for. Vi tror på, at samarbejdet mellem lærere skaber bedre rammer for individualiseret undervisning, hvilket i sidste ende resulterer i højere trivsel og læringsglæde hos eleverne.

Vi forestiller os, at du udover at have matematik og fysik også har andre fag, der kan komme i spil på skolen.

Husum Skole og KKFO er en dejlig tresporet københavnerskole og et godt fritidstilbud. Hos os finder du knap 620 elever og ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere. Skolen er kendetegnet ved en god og tryg atmosfære at lære og være i for både børn og voksne.

Vi har et godt og konstruktivt samarbejde med forældre, skolebestyrelse og andre samarbejdspartnere. Vi tror på, at læring og trivsel er to sider af samme sag. Vi understøtter, at der er plads til forskellighed, og vi tror på, at mangfoldighed i alle livets aspekter er en styrke.

Vi har et ressourceorienteret børnesyn og er overbeviste om, at alle børn ønsker at være en betydningsfuld del af fællesskabet og vægter netop stærke fællesskaber højt – både på årgangene, hvor de voksne omkring en årgang arbejder tæt sammen om hele børnegruppen.

I udskolingen fokuserer vi på at klæde eleverne godt på til deres videre ungdomsuddannelse gennem et solidt fagligt niveau og stærke relationer i klassen. Derudover har vi et godt samarbejde med hele skolens personale for at sikre en fælles pædagogisk og didaktisk tilgang, så elevernes hverdag er tryg og forudsigelig.

Vi har ét samlet personalerum for alle skolens medarbejdere, og i personalegruppen er der ligeledes fokus på fællesskab og gode kollegarelationer. Vi har en personaleforening, og der arrangeres flere gange årligt fælles arrangementer for alle skolens medarbejdere, hvilket er med til at underbygge den gode trivsel.

Vi tilbyder
  • En fast stilling på fuld tid
  • Et spændende job med plads til både humor og faglig udvikling
  • Dygtige, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • Et tæt teamarbejde, hvor co-teaching og fælles pædagogisk og didaktisk tilgang er i fokus
  • En masse dejlige elever i udskolingen og deres forældre
  • En arbejdsplads hvor trivslen vægtes højt.
Din profil
  • Du er læreruddannet med linjefag i matematik og fysik
  • Du er stærk i klasseledelse
  • Du har et ressourceorienteret børnesyn, hvor stærke elevfællesskaber er omdrejningspunktet
  • Du ser et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde som en forudsætning for den gode undervisning og høje trivsel
  • Du kan arbejde selvstændigt og i fællesskab og ser samarbejde, som vejen til at lykkes med at skabe den bedste skoledag for alle
  • Du er rummelig og kan se tingene fra den humoristiske side
  • Du abonnerer på tanken om, at mangfoldighed og forskellighed er en styrke i fællesskabet.
Ansættelsesvilkår

Tiltrædelse senest 1. januar 2026

Ansættelse efter gældende overenskomst.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest.

Yderligere oplysninger

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Kristian Mehlsen på 24 22 35 70 eller souschef og afdelingsleder af udskolingen Naya Marie Nord på 51 71 58 25, hvis du har spørgsmål. Du er naturligvis også velkommen forbi til en uformel snak, hvor du med egne øjne kan se, hvad Husum Skole har at byde på som kommende arbejdsplads.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025

Der afholdes løbende samtaler.

apartmentAlbertslund KommuneplaceAlbertslund, 15 km fra København
til et godt sted at arbejde. Vi har brug for en ’saltvandsindsprøjtning’, så vi leder efter en ny kollega med høje ambitioner på elevernes vegne. Vi søger en lærer med en stærk profil i matematik i mellemtrin/udskolingen og i musik og madkundskab. I matematik...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i matematik på vores 8.-9. årgang. Det bliver virkelighed fra august 2026, men vi vil godt tage forskud på det og få afprøvet en af modellerne – at være co-teacher i matematik i alle dine lektioner resten af skoleåret. Vi er en velfungerende folkeskole...
apartmentStenløse PrivatskoleplaceØlstykke-Stenløse, 28 km fra København
Vi søger en uddannet matematik- og STEM-lærer. Hvis du også er fysik/kemilærer, er det en fordel. Lige nu indeholder skemaet 25 lektioner: Matematik i to 7. klasser og én 8. klasse, foruden STEM-undervisning (Science, Technology, Engineering...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: