København - Fysio- eller ergoterapeut til Hjemmeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pleje og sundhed
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at styrke den rehabiliterende indsats i hjemmeplejen?
Kan du se dig selv anvende og udbrede din faglige viden i det tværfaglige samarbejde med kolleger?

Så har vi jobbet til dig.

Terapeut i hjemmeplejen

Som terapeut i hjemmeplejen vil du være med til at gøre en forskel for den enkelte borger ved at bringe dine faglige kompetencer i spil. Du skal være med til at styrke den rehabiliterende indsats med fokus på praksisnær og gensidig sidemandsoplæring.

Du bliver én ud af tre terapeuter i vores hjemmepleje, men langt fra alene om opgaverne. Du vil, ligesom de andre terapeuter, være ansat i Team Rehabilitering og Velfærdsteknologi, som er en tværgående enhed, der er med til at udvikle og forankre udviklingstiltag på tværs af alle teams i hjemmeplejen.

Teamet er placeret på Indertoften i sundhedshuset i Vanløse, og du får her nogle tætte kolleger, som du kan sparre med om både stort og småt. Du får en leder, der er fysioterapeut og sammen med dig, er med til at gå forrest ift. at styrke den rehabiliterende tilgang i hjemmeplejen.

I dagligdagen er der et tæt tværfagligt samarbejde med social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, rehabiliterende sygeplejerske, sygeplejersker og andre terapeuter. Du kommer til at være en del af en igangværende kulturændring, hvor den rehabiliterende tilgang er et grundlæggende princip for arbejdet med borgerne.

Vi tilbyder mange forskellige arbejdsopgaver fx
  • medvirke til vurdering, igangsættelse og udførelse af rehabiliterende indsatser i hjemmeplejen
  • bidrage med ADL-vurderinger og fx vurderinger af mobilitet og balance samt bidrage med viden om borgerinddragelse, målsætning og motivationsarbejde
  • understøtte dine kolleger i hjemmeplejen ift. at varetage igangsatte indsatser og lave praksisnær sparring
  • deltage i tværfaglige borgermøder, hvor du bidrager med dine faglige input
  • indgå i netværk med øvrige terapeuter ansat i hjemmeplejen, hvor der vil være gode muligheder for vidensdeling og gode sparringsmuligheder med den rehabiliteringsfaglige vejleder
  • undervise i simulation, hvor formålet er at styrke en fælles tværfaglig refleksion om rehabilitering og brug af velfærdsteknologi
  • medvirke til at udbrede viden om teknologiske hjælpemidler

Vi sørger for, at du bliver godt introduceret, så du er klædt på til de opgaver du møder. Vi tilbyder løbende kompetenceudvikling og faglig sparring.

Hvem er du?
Du er uddannet ergoterapeut eller fysioterapeut. Det er en fordel, hvis du har kendskab til hjemmepleje og erfaring med rehabilitering og geriatri. Det væsentligste er dog, at du har lyst til at være en del af hjemmeplejens dagligdag, og at du brænder for rehabilitering og tværfagligt samarbejde.

Vi lægger vægt på, at du har lyst til at være en del af en spændende udvikling og trives, hvor rammerne omkring dit arbejde er flydende. Lyder det som noget for dig?

Ansættelsesvilkår

Vi ønsker, at du kan starte den 1. juli 2025 eller hurtigst muligt. Stillingen er på fuld tid og løn forhandles efter gældende overenskomst. Du bliver ansat i Hjemmeplejen Vanløse/Brønshøj/Husum (VBH), hvorfra du cykler rundt mellem matriklerne og ud til borgerne i lokalområdet.

Du refererer til Lisbeth Lund, leder for Team Rehabilitering og Velfærdsteknologi.

Mere information

Du er meget velkommen til at kontakte Lisbeth Lund på 21 92 29 19 for mere information eller komme forbi til en kop kaffe. Send SMS, hvis du ønsker at bliver ringet op.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 21. maj 2025

Vi forventer at holde samtaler mandag den 26. maj.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Øvrige Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  21.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en ny og energisk ergoterapeut til Center for Genoptræning Amager, som brænder for at levere...
apartmentHøje-Taastrup KommuneplaceTaastrup, 19 km fra København
og -hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Vi samarbejder desuden tæt med husets diætister og visitationsteamet. Din arbejdsdag hos os Vi har fire terapeuter i huset – en ergoterapeut og en fysioterapeut på hver afdeling. Dagen starter...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
muligt at integrere aktiviteterne i elevens dagligdag. Ergoterapeuten arbejder centreret om læringsmiljøet således, at der tages udgangspunkt i det enkelte læringsmiljøs aktuelle og potentielle aktivitetsproblematik og udviklingspotentiale...