Ergoterapeut søges til rehabiliteringscenter

apartmentHøje-Taastrup Kommune placeTaastrup calendar_month 

Vil du være med til at gøre en mærkbar forskel i andres liv? På rehabiliteringsafdelingen på Torstorp i Høje-Taastrup Kommune hjælper vi borgere gennem nogle af deres mest sårbare perioder – og du kan blive en del af det. Her får du mulighed for at støtte borgere i at genvinde tabte færdigheder og komme styrket videre i livet.

Hvem er vi?

Torstorp er et rehabiliteringscenter med 16 boliger fordelt på to afdelinger. Vi modtager borgere med meget forskellige – og ofte komplekse – problemstillinger i midlertidige rehabiliterings- og vurderingsforløb.

Vi brænder for vores arbejde og har en stærk faglig stolthed i at sætte borgerens mål og behov i centrum. Når en borger, der ankommer sengeliggende og afhængig af pleje, forlader os gående med rollator og fornyet handlekraft – så ved vi, at vores indsats har gjort en forskel.

Det er netop det, der gør arbejdet meningsfuldt.

Tværfagligt samarbejde er helt afgørende for, at vi lykkes med rehabiliteringen. Teamet består af social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, fysioterapeuter, ergoterapeuter og sygeplejersker. Vi samarbejder desuden tæt med husets diætister og visitationsteamet.

Din arbejdsdag hos os

Vi har fire terapeuter i huset – en ergoterapeut og en fysioterapeut på hver afdeling. Dagen starter med et fælles morgenmøde, hvor vi i teamet fordeler dagens opgaver og hjælper hinanden på tværs.

Som ergoterapeut hos os arbejder du tæt på borgerne i deres hverdag og træner daglige aktiviteter direkte på afdelingen. Under borgerfrokosten bringer du din faglighed i spil og inspirerer dine kollegaer. Du arbejder med dysfagi, kognitive og fysiske udfordringer og støtter borgeren i at finde nye strategier – altid i tæt samarbejde med teamet.

Du afprøver og bevilliger hjælpemidler og bidrager gerne, når kollegaerne har brug for sparring om ADL, lejring og mobilisering.

Koordinere og planlægge rehabiliteringsforløb

Sammen med fysioterapeuten har du en central rolle i at koordinere rehabiliteringsforløbene – herunder planlægning af målsætningssamtaler, statussamtaler, hjemmebesøg og udskrivelser. Forløbene kan involvere mange forskellige samarbejdspartnere, og her er det vigtigt, at du trives med at skabe overblik og sikre sammenhæng for borgeren.

Vi arbejder i Cura, som er Høje-Taastrup Kommunes dokumentationssystem. Har du ikke erfaring med det, lærer vores superbrugere dig gerne op.

For at lykkes i rollen, ser vi gerne, at du:

  • Har erfaring som ergoterapeut og brænder for rehabilitering
  • Har lyst til at tage ansvar for koordinering af forløb
  • Har kendskab til og erfaring med dysfagi
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og engagerer dig fagligt
  • Bevarer gejsten – også når tingene ikke går som planlagt
  • Kommunikerer fagligt og anerkendende
  • Har kørekort (ikke et krav, men en fordel ifm. hjemmebesøg)

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med høj faglighed, uformel tone og kollegaer, der griner sammen
  • En varieret hverdag med selvstændighed og meningsfulde opgaver
  • Et introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer
  • En hverdag i dagtimerne på hverdage – du har fri i weekenderne

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer om ugen med ønsket ansættelse pr. 1. juni 2025 eller snarest derefter.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst.

Du er velkommen til at ringe til daglig leder Mette Saxbro 21642649 og høre mere om stillingen.

Ansøgningsfrist er den 21. maj 2025

Samtaler afholdes løbende.

Med venlig hilsen Anne (ergoterapeut) og Mette (leder) samt resten af teamet på Torstorp.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
Søg jobbet Område: Øvrige Pleje og sundhed Ansøgningsfrist:  21.  05.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vi søger en ny og energisk ergoterapeut til Center for Genoptræning Amager, som brænder for at levere...
apartmentPUK`s Hjemmehjælp I/SplaceCharlottenlund, 21 km fra Taastrup
af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse. Og her har vi brug for dig. Til det nye arbejdsområde søger vi en fleksibel og omstillingsparat ergoterapeut, der sammen med medarbejdere...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 19 km fra Taastrup
muligt at integrere aktiviteterne i elevens dagligdag. Ergoterapeuten arbejder centreret om læringsmiljøet således, at der tages udgangspunkt i det enkelte læringsmiljøs aktuelle og potentielle aktivitetsproblematik og udviklingspotentiale...