Genopslag - Bivuaker, sang og kongekapper: Myren søger legekompetent pædagog på 35 timer

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Væksthuset 8210 er på udkig efter en pædagog til et barselsvikariat på 35 timer. Du ansættes på Myren. Her er pædagogerne Tina og Bo dine nærmeste kollegaer samt to medhjælpere Nicholine og Ajla. De vil tage imod dig sammen med 15 små ’myrer'.

Om os:

Pædagogerne arbejder struktureret og systematisk, og der er mange faglige overvejelser og argumenter bag pædagogikken.

Vi er gode til, at få vores nye kollegaer ind i vores pædagogiske tankegang, og det er vigtigt for os, at vi i fællesskab støtter og hjælper børnene til at udvikle sig bedst muligt.

Vuggestuen har deres egen legeplads, som kan deles op. På legepladsen er der små kroge, bakker og løbecykler til både grov- og finmotorikken. Derudover har vi lavet vores fællesrum om, så det nu blandt andet rummer små, hyggelige bivuaker og en dedikeret brio togbane.

I det andet fællesrum, er der f.eks. udklædningsrum med kjoler og kongekapper samt en lille scene til børnene. Et nyt motorikrum er også på trapperne.

Ellers ruller vi gerne børnene ud i vores ladcykler og gerne hen til den nærliggende naturlegeplads med kastanjetræer og tarzanbane.

Leg, omsorg og samspil er omdrejningspunktet i vores hverdag, men vi ved også, hvor vigtigt det er med klare og genkendelige rammer, der skaber tryghed og ro for børnene. Du skal derfor både have lyst til at gribe de spontane lege nede på gulvet, løbe ned af bakker og være i øjenhøjde, samtidig med at opretholde strukturen.

Lige ved siden af Myren, vil du nogle gange kunne høre opera fra højtalerne. Det skyldes, at vores belgiske ”chef de cuisine” Marco er i gang med at kreere dagens måltid til børnene.

Der er mange forældre, der aktivt tilvælger Væksthuset på grund af diversitet og mangfoldighed i huset. Her er danske, indiske, somaliske, arabiske og kurdiske børn og forældre.
Flere af pædagogerne har været i huset i mange år af samme årsag. Som pædagog, kommer du nemlig bredt rundt fagligt, og får lov til at arbejde med mange værktøjer fra din pædagogiske rygsæk. Her får du mulighed for at lave sprogtrappen, DPU’er, samspil samt udvide din værktøjskasse inden for forældresamarbejde.

Hvis du er ny i faget, så lærer vi dig gerne op.

I Væksthuset 8210 er nye idéer meget velkomne, og du vil få mulighed for at bringe lige netop dine kompetencer og styrker i spil. Vi holder tavlemøder en gang om måneden og tjekker ind på, hvordan det går med vores øvebaner på stuerne.

Vi sparrer ofte med hinanden, og vi bruger hinandens forskellige kompetencer.

Desuden har vi vores egen sprogkonsulent ansat i dagtilbuddet, som vi flittigt benytter os af.

Hvis du kan se dig selv i et hus, hvor leg er alvor, og hvor faglighed og fællesskab vægtes højt, så er du mere end velkommen til at kontakte pædagogisk leder Trine Bruun Algren Vestergaard på 4188 4091 eller på mail trbv@aarhus.dk

Lidt af det praktiske
  • Vi tilbyder et barselsvikariat på 35 timer i vuggestuen - på Myren – pr. 1. august 2026 eller snarest derefter. Er du den rigtige kandidat vil der være mulighed for at starte enten før eller efter ovennævnte dato. Du vil komme til at arbejde med 15 glade børn i alderen 0-3 år.
  • Du er uddannet pædagog og taler og forstår dansk.
  • Væksthuset 8210 er en integreret institution med 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Der er et tæt samarbejde mellem grupperne og på tværs af huset.
  • Om du er nyuddannet, erfaren eller har kompetencer fra et andet pædagogisk felt, er ikke så vigtigt. Vi skal nok hjælpe dig godt i gang.
  • Vi er en kort cykeltur væk fra Aarhus C, og der er parkering lige ved døren.
Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Ugentligt timetal: 35 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 11. juni 2026

Samtale: Vi indkalder løbende til samtaler.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Da en af vores medarbejdere har fået nyt arbejde, søger vi en SFO-pædagog til 0. årgang. Om jobbet: Tilst Skoles SFO er opdelt i tre fløje. Fløj C for børnene i 0. og 1. klasse, fløj A for børnene i 2. og 3. klasse og fløj F for vores...
apartmentOdder KommuneplaceOdder, 21 km fra Aarhus
Pædagog til barselsvikariat i Saksild børnehus Pædagog til barselsvikariat til Saksild børnehus Da vores kollega er gået på barsel, søger vi i Saksild børnehus en pædagog til barselsvikariat på 37 timer til vores børnehave med opstart pr....
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Om jobbet: PLUS-klassen er en almenklasse med enkelte specialhenviste elever, hvor vi arbejder med inkluderende fællesskaber, tydelige rammer og stærke relationer. Du bliver en del af et tæt samarbejde med børnehaveklasseleder, pædagoger...