Tilst Skole søger en dygtig SFO-pædagog på fuld tid

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Da en af vores medarbejdere har fået nyt arbejde, søger vi en SFO-pædagog til 0. årgang.

Om jobbet:
Tilst Skoles SFO er opdelt i tre fløje. Fløj C for børnene i 0. og 1. klasse, fløj A for børnene i 2. og 3. klasse og fløj F for vores specialklassebørn. Vi søger en pædagog til 0.årgang, som kan være med til at understøtte samarbejdet på A-fløjen, samt udvikling, læring og trivsel for alle vores børn.

Du ansættes til at arbejde i SFO og med timer i undervisningen, hvor du støtter op om børnene, klassens fællesskab og den planlagte undervisning, som læreren tilrettelægger – gerne i samarbejde med dig.

Alle årgange har teammøde sammen en gang om ugen, hvor der er mulighed for at drøfte børn, indhold i undervisningen og bedst udnyttelse af jeres to-voksen timer. Vi har SFO-møde hver uge. Møderne veksler mellem at være fælles for hele SFO’en og for fløjteamene.

Vores SFO har mange faciliteter, der benyttes til at understøtte børnenes læring, udvikling og trivsel. Vi har adgang til hal, gymnastiksal, svømmehal, musiklokaler, billedkunst og meget mere. Derudover har vi gode udelivstraditioner. Hver fløj har hver uge en udedag, hvor der blandt andet køres ræs på vores mooncarbane og laves alverdens mad på bålet.

Det er vigtigt for os, at du er en synlig pædagog, der skaber struktur og genkendelighed, samtidig med at du tør indgå i aktiviteterne med børnene, når der er behov for det. Det vil bestemt ikke gøre noget, hvis du kan tilføre nye og anderledes aktiviteter til vores SFO.

Vi er meget optaget af vores ”trivselspædagogik” og vi øver os hele tiden på at være et stærkere læringsfællesskab (SLF) med tydelige dagsordner og samarbejdsaftaler for vores teams, hvor der er plads til reflekterende dialoger og personlig udvikling.

Vi har fokus på vores børnesyn, legens betydning og SFO’ens narrativ. Du skal kunne se dig selv som en aktiv medspiller i udviklingsarbejdet på Tilst skole. Hér er vi hele tiden i udvikling og læring.

Din profil: Forventninger til dig
  • Du er uddannet pædagog, gerne med specialisering og erfaring fra skole/fritid
  • Du vil være med til at styrke vores i forvejen stærke fællesskab med solide faglige, pædagogiske og omsorgsfulde kvalifikationer
  • Du har klare pædagogiske holdninger samt en lyst til i fællesskab at skabe motiverende læring og rammer for børnene i SFO
  • Du indgår i et forpligtigende samarbejde med dine kolleger i SFO, klassens lærere og de andre i afdelingen
  • Du vil deltage positivt og engageret i de udviklingsprojekter, der er en naturlig del af dagligdagen på Tilst skole
  • Du er optaget af at løse kerneopgaven på bedste vis til glæde for vores børn
  • Du er stærk i forældresamarbejde og har anerkendende og ydmyg i din tilgang til forældre med meget mangfoldig baggrund
  • Du brænder for at gøre en forskel for vores skønne børn

Om skolen

Tilst Skole er en mangfoldig og spændende folkeskole med et elevgrundlag på 680 elever fordelt fra 0. – 9. klasse og 6 specialklasser. Med ca. 85 engagerede medarbejder er det en skole med stor diversitet og faglighed i personalegruppen. Vi har vores egen skolesocialrådgiver, som arbejder forebyggende og er en vigtig sparringspartner for lærere og pædagoger.
Vi har mange indsatser i gang både hvad angår elevernes faglige udvikling til gavn for både de dygtige elever og for dem, som har brug for en særlig indsats. Derudover har vi et velfungerende AKT-team og med udvikling af mellemformer på alle trin.

Vi står overfor et meget spændende projekt. Byrådet har vedtaget at bevillige godt 100 millioner til Tilst hvor de 72 millioner går til Tilst Skole til renovering og optimering af læringsmiljøerne. Vi vil være byens skole for alle byens børn.

Tilst Skole er en kulturskabende skole, hvor faglighed og fællesskab vægtes højt. Alle elever er velkomne på Tilst Skole, og vi arbejder professionelt samt ambitiøst for at give det bedste skoleforløb til alle, så eleverne udvikler sig mest muligt både fagligt, personligt og socialt.

Tilst Skole løfter børnene fagligt langt bedre end man kan forvente og har høj trivsel.

Skolen er beliggende i et naturvenligt område, i udkanten af Århus – i et særdeles involverende lokalt miljø, med ca. 8 km ind til Århus Centrum og 2 km fra E45.

Vi kan tilbyde nye kollegaer en arbejdsplads
  • der fortsat og løbende arbejder med de gode arbejds- og læringsmiljøer
  • med fagligt dygtige og engagerede kolleger
  • med mulighed for faglig og personlig udvikling i forpligtende professionelle læringsfællesskaber
  • som er åben for dine input og nye ideer – og glæder sig til at udvikle skolen i samarbejde med dig

hvor vi arbejder for at skabe en god skole for alle distriktets børn

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Vigtig information

Ansættelse pr. 1. august 2026

Ansøgningsfrist: 17. juni 2026

Ansættelsessamtalerne afholdes den 23. juni 2026

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte skoleleder Lone Jørgensen tlf. 29 20 38 85 eller pædagogisk leder Linnea Riber tlf. 41 85 69 26

Du kan læse mere om Tilst Skole på: https://tilstskole.aarhus.dk

Du skal have bestået, hvad der som minimum svarer til folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk.

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Væksthuset 8210 er på udkig efter en pædagog til et barselsvikariat på 35 timer. Du ansættes på Myren. Her er pædagogerne Tina og Bo dine nærmeste kollegaer samt to medhjælpere Nicholine og Ajla. De vil tage imod dig sammen med 15 små ’myrer...
apartmentOdder KommuneplaceOdder, 21 km fra Aarhus
Pædagog til barselsvikariat i Saksild børnehus Pædagog til barselsvikariat til Saksild børnehus Da vores kollega er gået på barsel, søger vi i Saksild børnehus en pædagog til barselsvikariat på 37 timer til vores børnehave med opstart pr....
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Om jobbet: PLUS-klassen er en almenklasse med enkelte specialhenviste elever, hvor vi arbejder med inkluderende fællesskaber, tydelige rammer og stærke relationer. Du bliver en del af et tæt samarbejde med børnehaveklasseleder, pædagoger...