Timelønnede vikarer til det moderne bo- og aflastningstilbud Jacobshøj - København

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Pædagogik
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2025
Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Er du på udkig efter et arbejde med mening? Får du energi af at gøre en forskel i andre menneskers liv, hvor du både lærer og udvikler dig?

Så har vi jobbet til dig.

Hverdagen på Jacobshøj er aldrig kedelig, og du kommer til at arbejde med mennesker, der har brug for støtte, struktur og nogen, der tror på dem.

Du kan være studerende, nysgerrig på handicapområdet eller bare have lyst til at arbejde med mennesker. Erfaring er et plus, men ikke et krav – det vigtigste er din motivation, åbenhed og lyst til at lære.

Jacobshøj

Jacobshøj et moderne bo- og aflastningstilbud på Amager med 20 lejligheder og 10 aflastningspladser for borgere i aldersgruppen 18-70 år med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser. Borgerne har brug for omfattende støtte og guidning, omsorg, pleje samt aktiviteter, som giver mening for den enkelte borger.

Botilbuddet er fordelt på 2 etager, og aflastningen er en del af botilbuddet Jacobshøj med 10 aflastningspladser for borgere i aldersgruppen 18-70 år med udviklingshæmning, multiple funktionsnedsættelser og i nogle tilfælde psykiatriske diagnoser.

Fælles for begge afdelinger er, at borgernes trivsel er vores centrale omdrejningspunkt. Vi planlægger det pædagogiske arbejde ud fra en reflekterende faglig tilgang med fokus på den enkelte borgers ønsker, ressourcer og behov.

Vi arbejder med udgangspunkt i neuropædagogik. Og kender du ikke så meget til neuropædagogik, kommer du til at lære en masse om det.

Vi søger dig, der
  • er ansvarsbevidst, nærværende og stabil og positiv i din tilgang til borgere og kolleger
  • kan støtte og hjælpe nogle af vores beboere i personlig pleje
  • har god energi, går til opgaverne med gå-på-mod og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • har gode samarbejdsevner
  • kan dokumentere den daglige indsats
  • har mulighed for at springe til, når der er akut brug for hjælp
Hos os vil du få
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du bidrager til livskvalitet for vores borgere
  • et grundigt introforløb
  • grundig oplæring i medicin og dokumentation
  • et moderne botilbud med alle de nødvendige hjælpemidler
  • dygtige og engagerede kollegaer med forskellige faglige baggrunde
  • tillidsbaseret ledelse – vi har fokus på faglighed, trivsel og godt samarbejde
  • en arbejdsplads med mulighed for indflydelse og ansvar, når du bliver en del af et fast korps af husvikarer

En del af Center for Længerevarende Boformer

Jacobshøj er en del af området ’Multiple Funktionsnedsættelser’ i Center for Længerevarende Boformer (CLB), hvor vi er så heldige at gå på arbejde for at samarbejde med en masse skønne mennesker med forskellige former for handicap, komorbiditeter og støttebehov.

Vi har længerevarende botilbud og beskæftigelses- og dagtilbud under vores centerhat.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som tilkaldevikar.
Vi har fire stillinger, som vi ønsker besat snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi straffeattest samt referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om det at være vikar på Jacobshøj, er du velkommen til hverdage kl. 9.00-15.00 at kontakte afdelingsleder Susanne Heibøll (Aflastningen/Dagtilbud) på 21 18 37 36 eller afdelingsleder Betina Funch Rasmussen (Botilbud) på 23 60 86 53.

Søg via linket senest søndag den 18. maj 2025

Vi indkalder løbende til samtaler.

apartmentEntreprise-Gruppen ApSplaceBallerup, 17 km fra København
Vi søger en erfaren, ansvarsbevidst og struktureret snedker, som har lyst til at arbejde med spjældopgaver og klargøring af flyttelejligheder. Hvis du sætter pris på godt håndværk og varierede arbejdsdage, kan det meget vel være dig, vi leder...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
københavnere med at leve meningsfulde og trygge liv. Ved du, hvordan du bruger en tablet/telefon? Og kan du møde til tiden og tage ansvar for dine opgaver? Så må du gerne sms’e eller ringe til forstander Eva Algreen-Petersen på 2154 6336, hvis du vil høre mere...
apartmentDK Company Vejle A/SplaceRødovre, 10 km fra København
Har du en drøm om en karriere i modebranchen? Har du en brændende interesse for salg og kundebetjening? Ønsker du at blive en del af et fantastisk team? Så kan det være, du er den, vi leder efter! Arbejdsopgaver  •  Salg og kundebehandling...