Vi søger en dygtig lærer - Ishøj Kommune - ref. l39784323

apartmentIshøj Kommune placeIshøj calendar_month 

Vi søger en dygtig lærer

Vi prioriterer vores fællesskab og ønsker at udvikle vores teamsamarbejde. Vil du være med?

Vi ønsker at tilknytte en dygtig og imødekommende lærer til vores personalegruppe. I første omgang i et vikariat gældende for det kommende skoleår, potentielt med mulighed for forlængelse eller fastansættelse.

Dit skema og dine opgaver vil blive sammensat i forhold til dine kompetencer, med fokus på at skabe gode samarbejdsrelationer med nye kollegaer og elever.

Vi søger en lærer, der
  • har linjefag indenfor sprog (gerne tysk), praktiske/musiske fag (gerne musik eller idræt) eller andre interessante fag
  • har erfaring med, og måske endda uddannelse indenfor, arbejdet med trivsel, AKT og støtte
  • er optaget af at skabe inspirerende undervisningsmiljøer
  • har lyst til at engagere sig i et givende og forpligtende teamsamarbejde
  • er engageret, fleksibel og fagligt kompetent
På Gildbroskolen tilbyder vi dig bl.a.
  • engagerede og imødekommende kolleger og en ledelse, som bakker dig op
  • en skole, hvor fællesskabet er essentielt, og der altid er fokus på trivsel og faglighed
  • mulighed for medindflydelse samt personlig og faglig udvikling
  • gode fysiske rammer og gode muligheder for udvikling af undervisningsmiljøer og faglokaler
  • en ansættelse i henhold til kommunens arbejdstidsaftale, som er indgået med DLF, kreds Ishøj (læs mere her: https://www.kreds18.dk/)
  • et stærkt fagligt netværk på tværs af kommunens skoler
  • arbejde på en skole, hvor der prioriteres tovoksenordning i undervisningen, både i samarbejde med lærere og pædagoger
Gildbroskolen ønsker at være kendt for
  • at fællesskabet er vores styrke, og trivsel og faglighed går hånd i hånd
  • høj faglighed og inspirerende læringsmiljøer
  • et godt arbejdsmiljø for både elever og medarbejdere
  • demokrati og medindflydelse
  • at være nytænkende og udviklingsorienteret

Gildbroskolen består af to spor fra 0. – 9. årgang, kommunens fem modtageklasser, gruppeordning for elever med særlige behov samt SFO. Hver aften byder vi desuden alle kommunens børn velkommen i vores fælles, kommunale aftenklub. Der går ca. 500 elever på skolen.

Der arbejdes i selvstyrende teams på årgangs- og afdelingsniveau. Skolen er afdelingsopdelt i to afdelinger, afdeling 1 (0. – 5. årgang) og afdeling 2 (6. – 9. årgang), hvor der arbejdes med fleksibelt skema for alle.

Skolen prioriterer ressourcepersoner og vejledere indenfor læsning, matematik, DSA, naturfag, AKT og inklusion, som samarbejder med lærere, pædagoger og ledelse om at sætte mål og retning, vælge indsatser i forhold til skolens udvikling samt understøtte den gode undervisning ude i klasserne.

Har du spørgsmål til stillingen og ønsker du at besøge skolen, er du velkommen til at kontakte skoleleder René Aistrup, 29 39 58 27 eller viceskoleleder Janne Kiilerich, 51 30 44 45

Ansøgning med cv og relevante bilag sendes via link på stillingsopslaget på kommunens hjemmeside senest fredag d. 23. maj kl. 12:00, 2025. Vi forventer at gennemføre ansættelsessamtaler løbende og senest 27. maj.

Ansættelse sker pr. 1. august 2025.

apartmentIshøj KommuneplaceIshøj
Ishøj Landsbyskole søger lærer til varetagelse af dansk i indskolingen. Det vil være en yderligere fordel, hvis man har kompetencer til at varetage undervisning i håndværk/design, musik, engelsk, idræt, natur/teknik eller madkundskab. Derudover...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 16 km fra Ishøj
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  01.  06.2025 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.) Søg jobbet Da en af specialklasserækkens lærere skal på barsel, søger Langelinieskolen SPK en lærer...
apartmentS/I FGU VestegnenplaceAlbertslund, 5 km fra Ishøj
og som gerne prøver nye ideer af. Dig, der er en tydelig, engageret og relationsstærk lærer, der brænder for dit fag og kan bringe fag og personlighed i spil sammen med vores fantastiske elever. Vi mangler dine matematikkræfter på vores hold og har brug...