Teknisk profil med interesse for indkøb søges

apartmentDSE Test Solutions A/S placeHorsens calendar_month 

Har du erfaring med elektronikkomponenter og teknisk forståelse? Og kunne du tænke dig at arbejde med indkøb i en teknologivirksomhed?

Hos DSE Test Solutions A/S søger vi en ny kollega som indkøbsassistent. Du behøver ikke være uddannet indkøber eller have mange års erfaring med indkøb. Det vigtigste er, at du har kendskab til elektronikkomponenter og lyst til at lære den indkøbsmæssige del af jobbet.

Du bliver en del af en eksportorienteret teknologivirksomhed, hvor elektronik, software og mekanik går hånd i hånd, og hvor du får en central rolle i samarbejdet mellem leverandører, produktion, salg og vores ingeniører.

Dine arbejdsopgaver
  • Du får en alsidig hverdag med ansvar for blandt andet:
  • Indkøb af elektronikkomponenter og øvrige materialer
  • Leverandørkontakt og opfølgning
  • Søgning efter alternative komponenter og leverandører
  • Vedligeholdelse af styklister (BOM)
  • Reklamationsbehandling
  • Beregning af kostpriser i samarbejde med salgsafdelingen
  • Håndtering af reservedele

Da vi er en mindre virksomhed, hjælper vi hinanden på tværs af afdelinger. Derfor vil du i perioder også assistere med varemodtagelse, plukning fra lager og øvrige praktiske opgaver.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har en baggrund inden for elektronik, el-teknik eller lignende
  • Har kendskab til elektronikkomponenter og tekniske styklister
  • Har interesse for indkøb og koordinering
  • Arbejder struktureret og har blik for detaljen
  • Kan bevare overblikket, når der er mange opgaver i gang samtidig
  • Trives med mange kontaktflader – både internt og eksternt
  • Er en holdspiller, der gerne hjælper, hvor der er behov
  • Har erfaring med Microsoft Office og gerne ERP-systemer (Business Central er en fordel)
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale

Derfor skal du vælge DSE Test Solutions

Hos os får du:

  • Mulighed for at kombinere din tekniske viden med indkøb
  • Grundig oplæring i indkøbsfunktionen
  • En varieret hverdag med stor selvstændighed
  • Tæt samarbejde med dygtige ingeniører og teknikere
  • Flextid og frihed under ansvar
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • Aktiv personaleforening og betalt sundhedsforsikring

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er fleksible, hvis du ønsker et lavere timetal – dog minimum 30 timer om ugen.

Praktisk information

Arbejdssted: Horsens

Tiltrædelse: Efter aftale

Vi vurderer ansøgninger løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte COO Louise Christensen på telefon 22 72 87 00.

Ansøgning sendes til: loc@dse.dk

Om DSE Test Solutions

DSE Test Solutions A/S er en teknologivirksomhed med 35 medarbejdere og mere end 30 års erfaring inden for avancerede testløsninger. Vi udvikler, producerer og sælger specialinstrumenter og automatiserede testløsninger til kunder i ind- og udland.

Vores løsninger udvikles i tæt samarbejde med kunderne og kombinerer typisk elektronik, software og mekanik. Vi er ISO 9001-certificerede og stolte af vores høje faglighed, flade organisation og stærke samarbejdskultur.

thumb_up_altAnbefalede

Purchasing and Finance Assistant

apartmentBaron Danmark A/SplaceFredericia, 33 km fra Horsens
Vil du være med til at styrke sammenhængen mellem indkøb, lagerstyring og økonomi hos Baron? Hos Baron arbejder vi hver dag på at levere markedets bedste løsninger til professionelle brugere. Som led i en styrkelse af vores organisation søger...
check_circleNyt tilbud

Bliv indkøbselev i Procurement

apartmentNorlysplaceTranbjerg, 32 km fra Horsens
hvor du får hands-on erfaring med indkøb, sourcing og samarbejde på tværs af en stor organisation? Drømmer du om et elevforløb med en stejl læringskurve, hvor du bliver en aktiv del af arbejdet med sourcing, leverandørdialog og indkøbsprocesser? Så bliv...
apartmentMerton A/SplaceSilkeborg, 39 km fra Horsens
ikke efter en klassisk økonomichef. Vi leder efter en profil, der kan omsætte data, indsigter og performance til retning, prioritering og handling på tværs af salg, indkøb og drift. Du bliver en central sparringspartner for CEO og ledergruppen og får mulighed...