Er du vores nye bogholder?
Vi søger en selvstændig og struktureret bogholder/økonomimedarbejder, der har stor erfaring med finansbogholderi, likviditetsstyring, budgettering og lønadministration. Da vi er en selvstændig privat grundskole, vil det være en fordel hvis du også kender til de regler der er forbundet med drift af en friskole, men ellers lærer du det over tid.
(deltid - ca. 15 timer ugentligt - hybrid) til en alsidig rolle på vores lille privatskole.
Copenhagen City School er en mindre privatskole beliggende i hjertet af København, som tilbyder et internationalt og mangfoldigt skolemiljø. Skolen har en international medarbejderstab, hvor arbejdssproget primært er dansk men også engelsk, og hvor samarbejde, faglighed og professionalisme er i fokus.
Ansvarsområder og centrale opgaver:
- Bogføring, betalinger og bankafstemninger
- Opkrævning og afstemning af skolepenge samt opfølgning på manglende betalinger
- Lønbehandling for lærere, vikarer og administration
- Budgettering, månedsregnskaber og årsregnskab
- Klargøring af materiale til revision
- Diverse administrative opgaver samt deltagelse i bestyrelsesmøder
Vi søger dig, der:
- Har erfaring med bogholderi og løn
- Arbejder struktureret og trives med selvstændigt ansvar
- Har lyst til at arbejde i et mindre, nærværende skolemiljø
- En central rolle med stor variation og tæt samarbejde med skolens ledelse.
- Erfaring med Tabulex - TEA er en stor fordel, men alternativt lærer du det.
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til info@cityschool.dk
Ansøgningsfristen er 2. Marts.