Havneassistent til Margretheholms Havn
En af Danmarks største lystbådehavne med tilhørende sejlklub søger en havneassistent til at indgå i team med 7 engagerede medarbejdere.
Vil du være med til at give vores medlemmer og gæstesejlere en god og velfungerende havn med tilhørende landareal?
Margretheholms havn er blandt landets største lystbådehavne, med meget stor aktivitet i sommerhalvåret, men ligeledes præget af helårsaktivitet. Vi har mange faciliteter, der vedligeholdes og udvikles af havnepersonalet. Samtidig prioriterer vi, at havnens gæster og medlemmer får en god oplevelse i Sejlklubben Lynetten på Margretheholms Havn.
Med til jobbet hører at havnens vandareal med tilhørende broer og kajanlæg holdes pænt og funktionelt.
Sejlklubben er ejet af medlemmerne og er derfor en havn med stor rummelighed og et stort engagement fra dens ca. 1300 medlemmer. I alt har vi 738 bådpladser. Sejlklubben Lynetten har sine helt egen identitet og kultur – en mangfoldighed som ønskes bevaret og styrket.
Om jobbet
S/K Lynetten søger en havneassistent til fast ansættelse snarest. Stillingen er på 37 timer pr. uge.
Arbejdsopgaverne vil hovedsageligt foregå udendørs og være meget varierende. Vinteren går hovedsageligt med vedligeholdelsesarbejder samt små og store projekter af håndværksmæssig karakter.
I forårsmånederne klargør vi havn og materiel til den kommende sejlersæson og søsætter ca. 500 sejl- og motorbåde.
I sommeren/sejlersæsonen sørger vi for, at havnens brugere og turister trives. Vi hjælper med stort og småt, kører renovation, udfører arealpleje og småreparationer samt opkræver havneleje fra havnens gæstende både.
Om efteråret tages bådene på land med vores 20t kran med tilhørende bådvogn.
Vi står også for afvikling af nye medlemmers pligttimer, altså arbejdstimer vores nye medlemmer skal bidrage med – det er en del af kulturen.
Havnens ansatte omfatter: 1 Havnefoged, 1 bogholder, 2 administrativ medarbejder, 2 havneassistenter og 1 rengøringsmedarbejdere.
I jobbet som havneassistent er man samtidig myndighedsperson i havnefoged fravær og sørger derfor for, at brugere af havnen agerer i henhold til gældende regler.
Din profil- Du har praktisk håndelag, gerne håndværksuddannet og er ikke bleg for at tage fat, hvor det er nødvendigt
- Du kan både arbejde selvstændigt og har gode samarbejdsevner
- Du er venlig og imødekommende, men kan også sætte grænser
- Du er vandt til at arbejde ude i alt slags vejr
- Du har måske kendskab til at sejle
- Du kan begå dig på engelsk
- Du har kørekort til personbil
- Du har certifikat til gaffeltruck
- Du har certifikat til mobile kraner med tilladt belastning på 20 ton
- Du har certifikat til teleskoplæsser
Skulle du ske at mangle et af certifikaterne, så kan du få det via os.
Derfor skal du vælge et sikkert godt job i vores sejlklub- Masser af afvekslende arbejdsopgaver
- Frihed under ansvar
- Frisk havneluft
- Frihed til at tænke innovativt
- Uformel omgangstone
- Engagerede kollegaer
- Løn og ansættelsesvilkår
- Pensions og sundhedsordning
Den der ansættes, må ikke være medlem af S/K Lynetten.
Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål i forbindelse med stillingen, kan du henvende dig til Havnefoged på telefon 3170 3617 hverdage mellem 8.00 og 16.00.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.