Studieadministrativ medarbejder til sektionen for erhvervsrettet konstabeluddannelse ved Hærkommandoen

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Studieadministrativ medarbejder til sektionen for erhvervsrettet konstabeluddannelse ved Hærkommandoen Vil du være med til at få en ny uddannelsesordning til at fungere i praksis? Og har du lyst til at arbejde med administration i et felt, hvor uddannelse, udvikling og samarbejde går hånd i hånd?
Så er det måske dig, vi søger. Du bliver en del af et team, der arbejder med at udvikle og implementere erhvervsrettet uddannelse for Hærens konstabler. Om os Vi er over 20 medarbejdere med både civil og militær baggrund. Vi arbejder fra Karup og på tværs af Hærens myndigheder.
Vi løser opgaver i tæt samarbejde og med fokus på, at tingene skal virke i praksis. Der er en uformel tone og plads til faglige drøftelser, også når tingene ændrer sig hurtigt. Vi er i gang med at udbygge ordningen til hele Hæren. Det betyder, at vi både driver en eksisterende løsning og samtidig udvikler en ny og mere samlet struktur.
Om stillingen Du arbejder med den daglige studieadministration omkring erhvervsrettet konstabeluddannelse. Dine opgaver spænder fra registrering og korrekt håndtering af data til støtte i udviklingen af administrative processer og systemer. Du får en central rolle i at sikre, at data og dokumentation er korrekte, og at arbejdsgange hænger sammen i praksis.

Du arbejder tæt sammen med både civile og militære kolleger, og du skal trives i en hverdag, hvor tingene stadig er under udvikling. Dit tjenestested er Hærkommandoen i Karup. Der er mulighed for hjemmearbejde, og du må forvente rejseaktivitet i forbindelse med samarbejde med enheder og uddannelsessteder i hele landet.

Dine opgaver er blandt andet:
  • Bidrage til udvikling og drift af den erhvervsrettede konstabeluddannelse
  • Registrering og arkivering af data i WorkZone
  • Støtte udviklingen af administrative værktøjer, herunder MinUddannelse
  • Udarbejde og sende administrative skrivelser
  • Understøtte arbejdet med fagbeviser
  • Bidrage til realkompetencevurderinger Du vil også:
  • Understøtte sektionschefen i konkrete sager
  • Løse opgaver efter behov i sektionen Om dig Du har en kontoruddannelse eller tilsvarende baggrund, gerne med erfaring fra offentlig administration.

Du arbejder struktureret, har fokus på kvalitet og kan bevare overblikket i en hverdag med mange opgaver og skiftende prioriteringer.

Du samarbejder naturligt med andre, skaber gode relationer på tværs af fagligheder og tager selvstændigt ansvar for dine opgaver, også når nye behov opstår undervejs.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til offentlig administration, uddannelsessystemet, sagsbehandling i WorkZone og SAP/ DeMars .

Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, vil der være mulighed for at forhandle tillæg.
Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Dit daglige arbejdssted er Karup.
Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte chef for Erhvervsrettet konstabeluddannelsessektionen, oberstløjtnant Jeppe Gilling, på nummer 3035 0639.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Mathias Fonskov på 3266 5657.
Ansøgningsfristen er den 22.juni 2026 og vi forventer at afholde samtaler i umiddelbar forlængelse heraf.
Stillingen er til besættelse fra 1.
august 2026.

Om Erhvervsrettet konstabeluddannelse Erhvervsrettet konstabeluddannelse er en del af Hærkommandoen og arbejder med at udvikle og implementere en erhvervsrettet uddannelse, så Hærens konstabler kan opnå et fagbevis og blive faglærte soldater.

I dag gennemføres uddannelsen ved Hærens fem kamptropsregimenter.
Med det kommende forsvarsforlig bliver ordningen udbredt til hele Hæren i 2026.
Uddannelsen udvikles og gennemføres i tæt samarbejde med civile erhvervsskoler.

Den bliver en formelt anerkendt erhvervsuddannelse, som giver kompetencer både i og uden for Forsvaret Fakta Application due22-06-2026 Start date01-08-2026 Work hours37 Position category Position typeAdministrativt arbejde WorkplaceVestjylland Workplace Contact Mathias Fønskov HR-medarbejder E-mail Jeppe Gilling Oberstløjtnant E-mail 72812622 30350639 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
at leve op til Flyvevåbnets motto "Altid indsat, altid klar". Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores myndighed. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning...
apartmentForsvaretplaceKarup
Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores enhed. Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning. Medarbejderne i Air Control Wing er innovative, dedikerede...
apartmentNorfolk Erhvervsrengøring Vest ApSplaceSilkeborg, 28 km fra Karup
Er du vores nye medarbejder... Norfolk er i vækst og søger ny medarbejder til vores kunde i Hårup ved Silkeborg Vi tilbyder en spændende stilling med selvstændige opgaver, fleksibilitet og gode arbejdsforhold. Om stillingen:  •  Opstart: Hurtigst...