Air Control Wing søger kaptajn til leder af vores Personnel & Facility Element i Karup

apartmentForsvaret placeKarup calendar_month 
Air Control Wing søger kaptajn til leder af vores Personnel & Facility Element i Karup Hos Personnel & Facility – som er en del af Support Coordination ved Air Control Wing – søger vi nu en engageret og dygtig kaptajn og elementleder med flair for organisation, drift og personaleledelse til en spændende nyoprettet stilling.
Så brænder du for ledelse i en operativ myndighed, trives du med at koordinere komplekse administrative og logistiske opgaver, og vil du spille en central rolle i at lede og udvikle elementet Personnel & Facility så er det dig vi gerne vil have en ansøgning fra.

Om os Air Control Wing er en geografisk spredt operativ myndighed, med satellitenheder placeret rundt om i Danmark (Skagen, Skrydstrup, Roskilde, Kastrup og Bornholm) med hovedsæde i Karup.

Døgnet rundt, året rundt, overvåger, kontrollerer og indsætter vi fly til afvisning af krænkelser i dansk luftrum
  • samt bidrager til gennemførelse af luftoperationer i både nationalt og internationalt regi.

Air Control Wing tilstræber at leve op til Flyvevåbnets motto "Altid indsat, altid klar".

Vores styrke, og vigtigste ressource, er medarbejderne og den forskellighed de tilfører vores myndighed.
Vi har brug for alle, som bidrager fleksibelt og proaktivt til vores opgaveløsning.
Medarbejderne i Air Control Wing er innovative, dedikerede og leverer opgaveløsninger af høj kvalitet.
Samtidigt fokuserer vi på, at skabe det bedste arbejdsklima i Forsvaret gennem trivsel og udvikling.
Om stillingen Som vores nye elementleder vil du indgå i et dynamisk miljø, hvor dine primære opgaver vil være: Personelledelse og administration: Varetage den overordnede personaleledelse og bemandingsadministration for sektionen.
Du vil have direkte ledelsesansvar for seks medarbejdere på leder- og mellemlederniveau, bidrage til organisation- og strukturudvikling samt være ansvarlig for sagsbehandling af personelsager, sygefraværs-håndtering mm.

Værnepligtskoordination: Fungere som Air Control Wings koordinator og sagsbehandler på den nye værnepligt, herunder styre administrative processer og sikre rammerne for de værnepligtiges tilknytning og forløb.

Etablissement og Facility Management: Drifte og koordinere elementets opgaver inden for Etablissement og Facility Management.

Dette inkluderer administrative forberedelser og støtte til sagsbehandling omkring installationer, bygninger og faciliteter i relation til Air Control Wing drift og opgaveløsning.

Uddannelse og træning: Forestå uddannelseskoordination og sikre gennemførelse af obligatorisk træning, herunder Militær Fysisk Træning (MFT), KIP-forvaltning og skydeperioder, samt kontrollere og facilitere uddannelsen af kommandobefalingsmænd til internationale operationer.

Sikkerhed, arbejdsmiljø og helbred: Sikre Air Control Wing overholdelse og implementering af bestemmelser vedrørende arbejdsmiljø.

Støtte sektionens og elementets fagpersoner, samt sikre præcis ledelsesinformation og statistik til hele myndigheden.

Operativ støtte og beredskab: Drive administrative processer og yde essentiel støtte til større øvelser og internationale operationer herunder planlægning af deployering og re-deployering samt bidrage til Emergency Response Plan og Crisis Establishment opgaven.

Tværgående Koordination og Kontrol: Koordinere med relevante foresatte, sidestillede og andre myndigheder (f.eks.

PKOM, ETK, OSW) samt kontrollere, at elementets medarbejdere udfører opgaver i overensstemmelse med gældende direktiver, arbejdstid og ressourceplaner.
Om dig Vi leder efter en profil, der: Har militær baggrund: Er fortrinsvis kaptajn fra Flyvevåbnet (FLV) med en baggrund som operationsstøtteofficer eller kaptajn med interesse og evner indenfor fagområderne.
Besidder stærke ledelsesevner: Har erfaring med eller potentiale til selvstændigt at løfte ledelsesfunktionen, primært overfor personel på leder- og mellemlederniveau – militære som civile.
Er en velfunderet sagsbehandler og koordinator: Kan foretage selvstændig sagsbehandling, forvaltning og koordinering inden for afgrænsede sagsområder samt sikre et solidt beslutningsgrundlag.
Er struktureret og projektorienteret: Evner at forestå planlægning og gennemførelse af komplekse opgaver, og gerne med kendskab til eller erfaring med grundlæggende projektledelse.
Er en positiv og engageret kollega: Bidrager til et godt og forsvarligt fysisk samt psykisk arbejdsklima og formår at opbygge og vedligeholde relationer på tværs af organisationen.

Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført VUK eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Ansættelsesvilkår Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår.
Du skal bl.a.
kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Du skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen.
I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen
  • her B som betyder, at du skal kunne helbredsgodkendes til tjeneste i hele rigsfællesskabet, alle NATO-lande samt sejlads i danske og europæiske farvande og Nordatlanten.
Dit daglige arbejdssted er ved Air Control Wing på Flyvestation Karup.

Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for supportafdelingen OL Charlotte A.

Ankerstjerne på mail: ACW-S-001@mil.dk eller på telefon 2541 4690.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på 7281 9172.
Ansøgningsfristen er den 24.
juni 2026. Samtaler forventes afholdt herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.

Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Air Control Wing Luftrummet over Danmark overvåges døgnet rundt
  • året rundt, og intet luftfartøj nærmer sig Danmark, uden at Air Control Wing opdager det.

Air Control Wing er luftens grænsevagter, og vi er de første til at opdage og reagere på luftfartøjer, som kommer tæt på dansk luftrum, og som kræver indsættelse af afvisningsberedskabet.

Myndigheden er en skarp operativ enhed, der står for overvågningen og kontrollen med luftrummet.
Den operative opgaveløsning er støttet af en dedikeret og stærk supportenhed og logistikenhed, hvor specialiserede teams løser opgaver med alt lige fra sikkerhed og militær træning til vedligeholdelse og optimering.
Du bliver en del af en mangfoldig familie bestående af passionerede kollegaer, der hver dag bidrager med engagement og et højt fagligt niveau.
Vi har et stærkt kollegafællesskab, og vi tror på, at den enkelte kan gøre en stor forskel, men at vi ved fælles styrke kan nå endnu mere.

Fakta Application due24-06-2026 Start dateStart hurtigst muligt Work hours Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceVestjylland Workplace Contact Sandra Bengtson Heede HR-konsulent E-mail Charlotte Alexandra Ankerstjerne oberstløjtnant E-mail 72845101 25414690 E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/flyvevaabnet/AirControlWing/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceKarup
Er du den strukturerede og engagerede leder vi søger til Ledelsessekretariatet hos Air Control Wing i Karup Brænder du for ledelse i en operativ Wing, trives du med at koordinere komplekse opgaver, og vil du spille en central rolle i at lede...
apartmentForsvaretplaceKarup
Leder af støtteafdelingen ved Flyvevåbnets Sergentskole Er du klar til selvstændigt ledelsesansvar, meningsfulde opgaver og et stærkt fagligt fællesskab? Så kan stillingen som chef for støtteafdelingen på Flyvevåbnets Sergentskole (FSGS) være dit...
electric_boltStraks start

Bliv leder af dit eget sociale tilbud

apartmentSocial-Indsats.DKplaceHerning, 22 km fra Karup
Drømmer du om at starte dit eget opholdssted for udsatte borgere – men mangler du støtte til alt det administrative og organisatoriske? Hos Social-Indsats.dk hjælper vi erfarne fagpersoner med at skabe stærke og bæredygtige tilbud for udsatte...