Studentermedhjælper til PPR - Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

apartmentFredericia Kommune placeFredericia calendar_month 

Vi søger en dygtig studentermedhjælper til vores team - 16 timer ugentligt.

Om jobbet

Som studentermedhjælper i Fredericia PPR bliver du en vigtig del af arbejdet med administrative og koordinerende opgaver – særligt inden for indstillinger, journaler samt visitation og revisitation til specialtilbud.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med ledelsen og med kolleger på tværs af Børn og Læring i Fredericia Kommune. Fredericia PPR er i en spændende udvikling med fokus på at styrke procedurer og indsatser, og du får mulighed for at understøtte og præge dette arbejde.

Stillingen er relevant for dig, der har interesse for PPR-området og ønsker praktisk erfaring med kommunale indsatser på børne- og ungeområdet i en politisk ledet organisation

Som studentermedhjælper i Fredericia PPR får du en alsidig og dynamisk hverdag med engagerede kolleger og meningsfulde opgaver – og mulighed for at anvende og videreudvikle din faglighed i praksis.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant kandidatuddannelse, fx psykologi eller lignende.
  • Er godt inde i dit studie – gerne længere end din bachelor.
  • Er initiativrig, struktureret og målrettet i dit arbejde.
  • Har blik for detaljen, men kan samtidig bevare overblikket.
  • Er stærk i brugen af Office-pakken.
  • Er god til skriftlig formidling.
  • Arbejder selvstændigt, men trives også i et tæt samarbejde med andre.
  • Er fleksibel og klar til at give en ekstra hånd, hvor der er behov.
Har du spørgsmål til jobbet?

Kontakt faggruppeleder for psykologerne Mikkel Nielsen 28603442 eller leder af PPR Ditte Mazanti på 2212 6433. Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse i Fredericia Kommune vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.

Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en 1-årig stilling med tiltrædelse 1. juni 2025.

Stillingen er på 16 timer om ugen, og arbejdstiden aftaler vi i fællesskab.

Ansættelsessamtaler
Vi holder samtaler 26. maj 2025 fra kl. 13:00

Vendersgade 49, 7000 Fredericia

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante bilag online.

Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
  1. maj 2025, kl. 12:00
apartmentJydan Rengøringsservice ApSplaceFredericia
Arbejdstid: Torsdag 2 timer pr. gang - mødetid kl. 17:00 Ansøgning: Ansøgning på mail - mærk din ansøgning med bynavn i emnefelt. Vi behandler løbende ansøgninger og ansætter så snart vi har den rigtige kandidat. Vi forventer:  •  Du har erfaring...
apartmentPARTNERSERVICE HVER GANG A/SplaceFredericia
Vi søger en frisk, stabil, serviceminded, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret servicemedarbejder til kontorrengøring i Fredericia. Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 16.00 - mødetidspunktet ligger fast. Der er 25,0 timer om ugen. Timeløn...
apartmentAXESS LOGISTICS A/SplaceFredericia
Hos AXESS Logistics i Taulov får du ansvaret for at transportere nye og brugte biler ud til vores kunder, som ofte er bilforhandlere, men også privatpersoner og andre virksomheder. Du kan forvente at arbejde mandag-fredag med stor indflydelse på...