servicemedarbejder - rengøring deltid i Fredericia
Vi søger en frisk, stabil, serviceminded, kvalitetsbevidst og detaljeorienteret servicemedarbejder til kontorrengøring i Fredericia.
Arbejdstiden er mandag til fredag fra kl. 16.00 - mødetidspunktet ligger fast. Der er 25,0 timer om ugen.
Timeløn og ansættelsesvilkår jfr. Serviceoverenskomsten mellem SBA og 3F. Det sikrer dig pension, sundhedsordning, fritvalgsopsparing og ordnede ansættelsesforhold.
Som servicemedarbejder vil du have tæt kontakt med din serviceleder, som i fællesskab med dig skal sørge for at kvaliteten og serviceen er i top.
Du skal være pligtopfyldende og smilende - du er vores ansigt udadtil.
Desuden er det et krav at du taler og forstår dansk eller engelsk på et rimeligt niveau.
Jobbet som servicemedarbejder i PartnerService kræver endvidere fremvisning af straffeattest, kørekort samt opholds- og arbejdstilladelse eller dansk pas. Dette skal medbringes ved en eventuelt ansættelsessamtale.
Hvis ovenstående job lyder som noget for dig, så send endelig en ansøgning til os på: job@partnerservice.dk. Vi glæder os til at høre fra dig.