Sagsbehandler ved All Source elementet ved Efterretningsregimentet

apartmentForsvaret placeVarde calendar_month 
Sagsbehandler ved All Source elementet ved Efterretningsregimentet Søger du nye udfordringer og har du en stor interesse for efterretnings tjeneste? Vil du have en meget spændende stilling som specialist inden for efterretnings tjeneste? Så har du nu muligheden for at blive sagsbehandler i All Source elementet ved Efterretningsregimentet.

Om os Efterretningsregimentet, som favner hovedparten af Hærens efterretningskapaciteter, består af en regimentsstab,1. Intelligence Surveillance and Reconnaissance Bataljon (ISRBTN) og 2. Military Intelligence Bataljon (MIBTN). Efterretningsregimentets enheder er, med undtagelse af Elektronisk krigsførelseskompagniet (EWKMP) og Opklarings eskadronen (OPKESK) garnisoneret på Varde Kaserne, med førstnævnte på Ryes Kaserne i Fredericia og Opklarings eskadronen på Haderslev Kaserne.

All Source elementet er en del af tjenestegrensafdelingen og består organisatorisk af 5 medarbejdere. Vi lægger vægt på frihed under ansvar, fleksibilitet og skaber rum til individuel udvikling. Vi løser opgaverne rettidigt med gensidig respekt for den enkeltes bidrag til den samlede opgaveløsning.
Vi er en moderne og udviklingsorienteret arbejdsplads med fokus på trivsel og kompetenceudvikling. Vi er ligeledes kendetegnet ved dygtige og hjælpsomme kolleger, hvor engagement, professionalisme og samarbejde præger en dynamisk hverdag med en uformel omgangstone.
Om stillingen Som sagsbehandler ved All Source elementet i tjenestegrensafdelingen er du med i den kapacitetsnære taktiske udvikling af tjenestegrenen. All Source elementet er ansvarlig for en række efterretningskurser ved Efterretningsregimentet, som du kommer til at støtte eller blive ansvarlig for.
Der er ligeledes et teknologisk fokus i stillingen, hvor opgaven blandt andet er at beskrive de teknologiske muligheder, og integrere og implementere løsninger ved de operative enheder. Du støtter lederen af elementet i løsning af opgaver inden for elementets fagansvar.
med fokus på følgende opgaver: Taktisk og teknisk udvikling inden for den taktiske efterretningstjeneste. Undervisnings- og uddannelsesvirksomhed som kursusleder og lærer inden for eget fagansvar. Uddannelses-, kontakt- og kontrolvirksomhed inden for dit ansvarsområde.
Støtte til tjenestegrensinspektør virke i forbindelse med kontakt- og inspektionsvirksomhed. Stillingens faste tjenestested er i Varde. Om dig Du er seniorsergent eller erfaren oversergent, der er vurderet egnet til næste funktionsniveau. Du har erfaring med og interesse og forståelse for taktisk efterretningstjeneste.
Indsigt i kommunikationssystemer, BMS og C2IS vil ligeledes være gavnligt. Du er i stand til at samarbejde på tværs af organisationen, kan hurtigt skabe et godt netværk og bidrager positivt til opbygning af et stærkt team. Du er villig til at udvikle yderligere kompetencer i relation til taktisk efterretningstjeneste og uddannelse generelt.

Du er velformuleret i skrift og tale både på dansk og engelsk. ANSÆTTELSESVILKÅR Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være i Varde. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. KONTAKT OG ANSØGNING Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte OL Bjarne Østergaard Olesen på telefon +45 72829071 eller på FIIN: EFR-TA-CH Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Personelkommandoen mail FPS-STA@MIL.DK. Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 2. november 2025 og samtaler gennemføres i uge 45/46 Stillingen er til besættelse 1. december eller efter aftale. Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen. FOKUS og referencer kan medsendes. I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen.
Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v. Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job.
Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer.
Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder.

Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder. Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk. Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06. OM EFTERRETNINGSREGIMENTET Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen.

Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer. Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret.

Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder. Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab. Fakta Application due02-11-2025 Start date01-12-2025 Work hours37 Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/efterretningsregimentet/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceVarde
Sagsbehandler til All Source elementet i Tjenstegrensafdelingen ved Efterretningsregimentet Brænder du for efterretningsarbejde og søger nye udfordringer, er dette din chance. Som sagsbehandler i All Source-elementet ved Efterretningsregimentet...
apartmentForsvaretplaceOksbøl, 12 km fra Varde
Sagsbehandler til platformen EAGLE 5 i Faggruppe Panser Vil du være med til at udvikle og drive Hærens pansrede hjulkøretøjer – og blive Hærens ekspert på EAGLE 5-platformen? Hos Faggruppe Panser søger vi en engageret og teknisk interesseret...
apartmentForsvaretplaceOksbøl, 12 km fra Varde
Sagsbehandler til platformen PIRANHA-familien ved Faggruppe Panser Vil du være med til at udvikle og drive Hærens pansrede hjulkøretøjer – og blive Hærens ekspert på PIRANHA-platformen? Hos Faggruppe Panser søger vi en engageret og teknisk...