Sagsbehandler til platformen EAGLE 5 i Faggruppe Panser

apartmentForsvaret placeOksbøl calendar_month 
Sagsbehandler til platformen EAGLE 5 i Faggruppe Panser Vil du være med til at udvikle og drive Hærens pansrede hjulkøretøjer – og blive Hærens ekspert på EAGLE 5-platformen? Hos Faggruppe Panser søger vi en engageret og teknisk interesseret seniorsergent, der vil bidrage til Hærens kampkraft gennem faglighed, udvikling og uddannelse.
Her får du et spændende og varieret job med stor indflydelse på både drift og fremtidens panserkapaciteter. Om os I Faggruppe Panser har vi ansvaret for Hærens flåde af pansrede hjulkøretøjer. Vi fungerer som Hærens S7 inden for området og varetager opgaver som udarbejdelse og vedligeholdelse af reglementer, betjeningsvejledninger og eftersynsfoldere – herunder SIKPAN (Sikkerhedsbestemmelser for pansrede køretøjer).
Vi bidrager til anskaffelse, drift og udvikling af Hærens pansrede køretøjer i tæt samarbejde med Forsvarskommandoen (FKO), Hærkommandoen (HKO), Brigaderne, Regimenterne og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Derudover udarbejder vi uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner samt uddanner panserkøreassistenter og faglærere til pansrede platforme og stabiliserede våbenstationer (STAVS).
Vi er en faggruppe med et professionelt, åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor vi vægter samarbejde, faglig sparring og kompetenceudvikling højt. Om stillingen Som sagsbehandler får du hovedansvaret for EAGLE 5-flåden, hvor du opbygger en dyb og målrettet faglighed og bliver Hærens ekspert i platformens opbygning og systemer.
Du vil: Deltage som Hærens repræsentant i afprøvninger, møder og samarbejder med leverandører. Indgå i faglige projekter i forbindelse med nyanskaffelser, drift og udvikling. Bidrage til udarbejdelse af reglementer, vejledninger og uddannelsesmateriale.
Deltage som faglærer på uddannelser for panserkøreassistenter og faglærere panser. Støtte kollegaer på øvrige platforme såsom PIRANHA-familien og PMV PATRIA 6x6. Afhængigt af dine kompetencer kan du tillige få fagansvar for delsystemer, der anvendes på flere køretøjer.
Stillingen indebærer perioder med rejseaktivitet i både ind- og udland, herunder fabriksbesøg og studieudvikling. Du får samtidig en høj grad af frihed og fleksibilitet, herunder mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder. Som en del af Hærens S7 bidrager vi direkte til opbygningen af Hærens kampkraft – og du bliver en vigtig del af denne udvikling.
Da S7, som faggruppen hører under, varetager Hærens tværfaglige kapaciteter, kan du bevare dit tilhørsforhold til dit stamregiment. Om dig Du er seniorsergent eller oversergent med potentiale til udnævnelse til seniorsergent. Du har interesse for teknik, udvikling og uddannelse, som er kernen i faggruppens arbejde.
Vi lægger vægt på, at du: Har teknisk forståelse og lyst til at udvikle dig fagligt. Kan arbejde selvstændigt, struktureret og med ansvar for egne opgaver. Har gode samarbejdsevner og trives i et miljø med videndeling og sparring. Kan formulere dig klart og præcist på skrift.
Er fleksibel og har drive til at tage initiativ og følge opgaver til dørs. Er du ikke erfaren sagsbehandler, men har vilje til at lære, får du de bedste rammer for at udvikle dine kvalifikationer og kompetencer. Ansættelsesvilkår Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Dit faste tjenestested vil være Oksbøl Kaserne. Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer. Kontakt og ansøgning Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for S7 ved 2.
Kapacitetsafdeling, major Peter Svane, telefon 2422 3345, e-mail: DAR-2A-S70A@MIL.dk Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Friis Terp ved Personelkommandoen via e-mail: FPS-CTN@MIL.DK Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 9. november 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Tiltrædelse er snarest muligt og senest 1. januar 2026. Du bedes fremsende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk, via linket.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimere opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen. Om Danske Artilleriregiment (DAR) DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne.
DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder. Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper. 2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse.
2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner. Om Oksbøl Garnison Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen.
Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.

Du er meget velkommen til at kontakte: Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, nste@varde.dk, 3034 4625. Fakta Application due09-11-2025 Start date01-01-2026 Work hours37 timer Position category Position typeMilitære stillinger WorkplaceSydjylland Workplace Contact E-mail E-mail E-mail E-mail Homepagehttps://www.forsvaret.dk/da/organisation/haeren/artilleriregimentet/ Share/Print

apartmentForsvaretplaceOksbøl
Sagsbehandler/Test Manager til Forretningsområde Køretøjer ved FMI i Oksbøl eller Varde Har du ambitioner om at få ansvaret for primært Site Acceptens Test (SAT) i Forretningsområde Køretøjer? En nyoprettet stilling som Test Manager, med fast...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg, 20 km fra Oksbøl
Sygedagpenge søger to engagerede sagsbehandlere – én til en fast stilling på 34 timer pr. uge og én til et barselsvikariat på 37 timer. Begge med opstart 1. november 2025. Hos os får du mulighed for at gøre en forskel for mennesker, der står...
apartmentEsbjerg KommuneplaceEsbjerg, 20 km fra Oksbøl
indretning af bolig, indretning af bil og siddestillingsanalyse. Vi sagsbehandler ansøgninger om kropsbårne hjælpemidler. Kommunikation & Hjælpemidler leverer ydelser til borgere i Billund, Fanø, Esbjerg, Varde og Vejen kommune. Vision: Kommunikation...