Matematik- og sciencelærer til 6. årgang på Bavnehøj Skole

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være en del af en udskoling, hvor faglighed, fællesskab og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd?

Vi søger en matematik- og sciencelærer til vores 6. årgangsteam, der vil være med til at skabe stærke læringsfællesskaber for vores elever – og gode arbejdsfællesskaber for hinanden.

En udskoling med fælles retning

Du bliver en del af et velfungerende udskolingsteam, 6.-9. årgang inkl. modtageklasser, hvor vi prioriterer samarbejde højt. Vi planlægger, udvikler og gennemfører undervisning sammen, fordi vi ved, at kvaliteten styrkes, når vi løfter i fællesskab.

Vi arbejder i årgangsteams med skemalagt fælles forberedelse og i fagteams, så vi udvikler både faglig dybde og sammenhæng på tværs. Samtidig har vi et vedvarende fokus på at skabe et arbejdsmiljø, hvor det er muligt at lykkes – både som lærer og som team.

Fra august 2026 styrkes indsatsen yderligere i Københavns Kommune med to fagprofessionelle i dansk og matematik i 8. og 9. klasse. Det har vi allerede taget hul på gennem fælles faglig udviklingsdag med fokus på, hvordan vi skaber stærk undervisning og et bæredygtigt arbejdsliv.

Høje forventninger – til alle

På Bavnehøj Skole møder vi eleverne med tydelige forventninger og et anerkendende blik. Vi arbejder for, at alle elever bliver så dygtige som muligt og forlader skolen godt rustet til ungdomsuddannelse og til at deltage aktivt i samfundet.

Vores hverdag er præget af en omsorgsfuld kultur med tillid, humor og samarbejde – både i mødet med eleverne, forældrene og i lærerkollegiet.

Vi tilbyder
  • et stærkt og engageret lærerkollegium med plads til både faglighed og humor
  • forpligtende og velfungerende arbejdsfællesskaber
  • en skole med tydelig retning og mange fælles traditioner
  • gode muligheder for faglig og professionel udvikling
  • fleksibel skemaplanlægning, der understøtter undervisningens indhold
  • en hverdag, hvor vi aktivt bruger byen og dens muligheder i undervisningen
Vi leder efter dig, der
  • er fagligt ambitiøs på egne og elevernes vegne
  • ser muligheder i alle elever og arbejder anerkendende
  • kan skabe ro, struktur og engagement i klasserummet
  • bidrager aktivt til samarbejdet med kolleger, forældre og elever
  • har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor vi udvikler os sammen

Om Bavnehøj Skole

Bavnehøj Skole ligger i det ægte Sydhavn, Kongens Enghave, og har ca. 530 elever fra 0.-9. klasse. Skolen rummer også KKFO'en Børneborgen for 0.-3. klasse. Vi er organiseret i indskoling (0.-5. kl.) og udskoling (6.-9. kl.) og arbejder med fleksible skemaer, der understøtter varieret og virkelighedsnær undervisning.

Du kan læse mere om vores skole på hjemmesiden.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse snarest muligt.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information

Du må meget gerne kontakte afdelingsleder for udskolingen souschef Hedda Gravesen på 21 67 58 31 for at høre mere.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 1. maj 2026

Vi afholder løbende samtaler og senest i uge 19.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  05.  05.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være med til at gøre matematik til udskolingens yndlingsfag på Amager Fælled Skole? Vi er allerede rigtig godt på vej...
apartmentKøge KommuneplaceBjæverskov, 41 km fra København
Lærer til Vemmedrupskolen – musik og matematik i indskoling og på mellemtrin Vemmedrupskolen søger en engageret og fagligt stærk læreruddannet underviser til en fast fuldtidsstilling.Vi har særligt brug for en lærer, der kan undervise i musik...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i kanalerne, egen personaleparkering og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger stor vægt på i hverdagen på skolen. Vi søger nu en matematik- og biologilærer...