Matematik- og håndværk/designlærer til Amager Fælled Skole

apartmentKøbenhavns Kommune placeKøbenhavn calendar_month 

Søg jobbet

Område: Undervisning
Ansøgningsfrist:
  1. 05.2026
Arbejdstid: Fuldtid

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Vil du være med til at gøre matematik til udskolingens yndlingsfag på Amager Fælled Skole?

Vi er allerede rigtig godt på vej, men vi mangler endnu en matematiklærer til udskolingen, som vil indgå i et tæt samarbejde med resten af matematikteamet.

Vi søger en uddannet lærer primært til matematik og håndværk/design på den kommende 7. årgang.

Vores generelle fokus på matematik er at udvikle og fastholde elevernes lyst til matematiklæring og skabe bedre sammenhæng og progression gennem hele grundskoleforløbet. I udskolingen arbejder vi i flere uger projektbaseret blandt andet gennem projektet SUM, Sammenhæng gennem Undersøgende Matematikundervisning.

På Amager Fælled Skole bliver du en del af et dybt engageret og professionelt fællesskab af lærere og pædagoger, hvor alle dine kompetencer kan komme i spil og blive udfordret. Hos os samarbejder og sparrer dine kolleger med dig på daglig basis, og ledelsen engagerer sig i dit arbejde og din trivsel.

For stillingen gælder, at vi vil gå langt for at give dig de bedste betingelser for at falde godt til på Amager Fælled Skole. Du løfter opgaven i tæt fællesskab med årgangsteamet.

Amager Fælled Skole er en skole med flere projekter, en høj faglighed og en organisation, der arbejder med at udvikle sig selv. I udskolingen har vi fokus på professionel forældredialog, co-teaching og en projektbaseret tilgang til læring.

Vi er en af Københavns madskoler, så vi spiser med børnene hver dag. Vi har et godt arbejdsmiljø med gode kolleger og spændende udfordringer. Vi arbejder professionelt og dedikeret og har en uformel tone i dagligdagen med godt humør og plads til gode grin.

Vi har efter egen overbevisning den bedste personaleforening i byen, der vægter medarbejdertrivsel, kollegial omsorg og socialt samvær højt.

Vi arbejder tæt i fag- og årgangsteams, den faglige barre sættes højt, og du skal være indstillet på kollegial sparring og samarbejde. Vi tror på, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab, og vi arbejder ihærdigt på at skabe muligheder for det i hverdagen.

Vi har brug for dig, der tager ansvar, er tydelig og initiativrig og har et positivt og rummeligt børne- og livssyn.

Amager Fælled Skole har ca. 800 elever fordelt på 1.-9. årgang. Skolen har en sammensat elevgruppe, som rummer både et- og tosprogede elever. Vi ligger tæt på Amager Fælled, DR Byen, metroen, Havnebadet, Amager Strandpark, Vestamager Naturcenter og meget andet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. Vi forventer tiltrædelse den 1. august 2026. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information

Hvis du har spørgsmål, så ring gerne til udskolingsleder Claus Simonsen på 35 30 23 08. Læs mere om os på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest tirsdag den 5. maj 2026

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 19.

apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
i kanalerne, egen personaleparkering og udsigt til de store grønne områder på Amager Fælled. Vi har plads til og rammer for moderne didaktik og pædagogik, hvilket vi lægger stor vægt på i hverdagen på skolen. Vi søger nu en matematik- og biologilærer...
apartmentKøge KommuneplaceBjæverskov, 41 km fra København
Lærer til Vemmedrupskolen – musik og matematik i indskoling og på mellemtrin Vemmedrupskolen søger en engageret og fagligt stærk læreruddannet underviser til en fast fuldtidsstilling.Vi har særligt brug for en lærer, der kan undervise i musik...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn
Søg jobbet Område: Undervisning Ansøgningsfrist:  01.  05.2026 Arbejdstid: Fuldtid Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Vil du være en del af en udskoling, hvor faglighed, fællesskab og et godt arbejdsmiljø går hånd i hånd? Vi søger en matematik...