Studieadministrativ medarbejder

apartmentAarhus Maskinmesterskole placeAarhus calendar_month 

Aarhus Maskinmesterskole er inde i en rivende udvikling, hvor der som følge af flere studerende også er en stigende mængde af studieadministrative opgaver, der skal løses.

Som følge af denne udvikling er både studieadministrations- og vejledningsområdet, under reorganisering da vi er i gang med at opbygge en enhed, der også fremadrettet kan håndtere morgendagens opgaver.

Derfor søger vi en medarbejder, der kan se sig selv i en afdeling, der er under udvikling og hvor arbejdsopgaver og arbejdsgange er i forandring.

Dine arbejdsopgaver

I den ene halvdel af din arbejdstid leverer du administrativ støtte til vores koordinator for international mobilitet og praktik.

Det drejer sig om administrativ støtte inden for Erasmus+ samt i forhold til studerende, der rejser ind/ud uden for dette program. Det indebærer at du har kontakt til partnerinstitutioner, vejleder og administrerer indrejsende studerende samt varetager afrapporteringer i henhold til de enkelte programmer.

Samtidig sikrer du at information til danske og udenlandske studerende på hjemmeside og intranet er opdateret.

I forhold til praktikområdet sikrer du et opdateret CRM-system og du varetager løbende opfølgning på praktikstatus for studerende. Du understøtter udvikling af vores praktikaftalesystem og sikrer den nødvendige information til både virksomheder og studerende om praktik.

I den anden halvdel af din tid varetager du en række sagsbehandlingsopgaver primært vedrørende klagesagsbehandling samt behandling af dispensationsansøgninger.

Du deltager også i optag og sagsbehandling af ansøgere til adgangskurserne til maskinmesteruddannelsen.

Endelig indgår du i bemandingen af reception/skranke på vores hovedadresse i Aarhus og varetager en række opgaver, der knytter sig til den daglige drift.

Hvem er du?

Du er indstillet på en bred palette af opgaver inden for administrativ støtte, sagsbehandling og praktiske opgaver med relation til driften af uddannelserne.

Din uddannelsesbaggrund kan være forskelligartet, men du har måske allerede erfaring med administrativ støtte eller sagsbehandling – gerne fra arbejdet på en videregående uddannelsesinstitution.

Du har lyst til at sætte dit præg på opgaverne, og bidrage til at arbejdsgangene styrkes og effektiviseres.

Aarhus Maskinmesterskole tilbyder som arbejdsplads
  • Et spændende fællesskab med mange forskellige fagligheder
  • En fleksibel hverdag med plads til familieliv
  • Et ambitiøst arbejdsmiljø med mulighed for at sætte sit eget præg på organisationen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

Vi sørger for en grundig introduktion og støtte, så du kommer godt i gang med dine arbejdsopgaver. Derudover sørger vi for, at du hurtigt bliver en integreret del af det stærke kollegiale fællesskab på Aarhus Maskinmesterskole, hvor der bl.a. er mulighed for at engagere sig i personaleforeningen, deltage i den ugentlige fredagshygge, blive medlem af fitness-foreningen eller selv tage initiativ til faglige og sociale arrangementer.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation.

Stillingen er på 37 t/uge. Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest muligt derefter.

Arbejdssted

Aarhus Maskinmesterskole, Inge Lehmanns Gade 10, 8000 Aarhus C samt Aarhus Maskinmesterskoles tilhørende adresser.

Ansøgning

Ansøgningsfrist er fredag den 19. maj 2025.

Vi gennemfører samtaler tirsdag den 3. juni 2025.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, skal du inden samtalen gennemføre en personprofil-test.

Yderligere information

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for studieliv og kvalitet Simon Bek Rasmussen på tlf. 4122 7102 eller mail sbr@aams.dk.

AAMS ønsker en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer derfor alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, etnicitet mv.

Vi henviser i øvrigt til vores hjemmeside: www.aams.dk, hvor du kan læse mere om os og vores uddannelser.

apartmentBurger King NSPplaceAarhus
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt...
apartmentSølund Bo 16placeSkanderborg, 22 km fra Aarhus
om, at beboerne skal føle sig trygge, elskede, værdsatte og inkluderede. Vores mission er at skabe rammerne for, at hver enkelt beboer kan trives, udvikle sig og leve det gode liv. Hvad indebærer arbejdet? Som medarbejder i Boenhed 16 vil du være en del...
apartmentEjendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/SplaceRønde, 23 km fra Aarhus
i hele Danmark. Vi foretrækker medarbejdere vi selv har uddannet, og du vil derfor gennemgå en spændende og omfattende uddannelse – hvor du både får lov til selvstændigt at prøve noget af, og du sideløbende vil være omfattet af vores interne...