Mest sælgende ejendomsmægler i syddjurs søger trainee

apartmentEjendomsmæglerfirmaet John Frandsen A/S placeRønde calendar_month 

Er du vores nye trainee?

Ejendomsmæglerfirmaet JOHN FRANDSEN har været i konstant vækst siden etableringen i 1995, og vi er i dag en af Danmarks største selvstændige ejendomsmæglere. John Frandsen er den mest sælgende ejendomsmægler i Syddjurs Kommune.

Vi søger en trainee til vores team i Syddjurs med tiltrædelse hurtigst muligt. Du kommer sikkert fra Djursland.

Har du det vi søger?

Vi søger en trainee til vores vækstafdelinger i Syddjurs – som foruden de klassiske trainee-opgaver har meget fokus på digital markedsføring - særligt video og Facebook.

Derudover er du en menneskekender, og alle kunder føler sig trygge i dit selskab. Du er vedholdende, uden at være anmassende over for vores kunder, men omvendt er det vigtigt altid at få fulgt op på alle vores mange boligsælgere og boligkøbere.

Kunderne skal mærke, at vi er et professionelt hold, der fører dem sikkert igennem hele processen - fra vi har været på vurdering og formidlingsaftalen er underskrevet, til køberen har skrevet under på købsaftalen.

Det samme gælder for den administrative del. Du skal være struktureret og have lyst til at bidrage på kontoret. Der er mange detaljer i en bolighandel, som alle skal sidde lige i skabet.

Din faglige baggrund er ikke afgørende. Måske har du en anden baggrund indenfor salg i tøjbutik m.v. Så længe du arbejder struktureret og energisk, og er villig til at lære, kan det sagtens være dig, vi ansætter.

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et job som trainee i et af Danmarks førende ejendomsmæglerfirmaer, som har stor succes indenfor såvel bolig, erhverv og landbrug. I dag har vi over 50 afdelinger (bolig, erhverv og landbrug) på 49 lokaliteter i Danmark, men har planer om fortsat vækst og ekspansion i de kommende år; vi arbejder på at starte yderligere butikker i hele Danmark.

Vi foretrækker medarbejdere vi selv har uddannet, og du vil derfor gennemgå en spændende og omfattende uddannelse – hvor du både får lov til selvstændigt at prøve noget af, og du sideløbende vil være omfattet af vores interne uddannelsesprogram.

Vil du være en del af vores succes?

Send din ansøgning og dit CV til talent@johnfrandsen.dk allerede i dag.

Vi indkalder løbende til samtaler, indtil stillingen er besat.

Har du spørgsmål kan de rettes til ejendomsmægler og partner Troels Gravgaard på mobil 2611 6280.

Kørekort: B Almindelig bil

apartmentProperty AdviceplaceAarhus, 23 km fra Rønde
Det er således en fordel, hvis du har erfaring som sagskoordinator, ejendomsadministrator, Asset manager eller ejendomsmægler. Vi er en mindre virksomhed med store ambitioner om at udvide antallet af rådgivere/mæglere og indarbejde et højt niveau af digitale...
apartmentUgelbølle FriskoleplaceRønde
Ugelbølle Friskole på Djursland er en skole med fokus på et stærkt fagligt og socialt fællesskab, og et trygt og inspirerende læringsmiljø for børn på 0.-6. årgang. Vi arbejder med et to-lærer-princip (co-teaching) i undervisningen for at have...
apartmentBurger King NSPplaceAarhus, 23 km fra Rønde
BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud...