Struktureret Office Assistant
Trives du med at skabe struktur, holde styr på mange forskellige opgaver og sikre, at hverdagen fungerer i praksis? Nordic Wing søger en selvstændig og serviceminded Office Assistant, der motiveres af at være omdrejningspunkt for den daglige drift og de administrative opgaver i virksomheden.
Godt humør og en positiv tilgang til samarbejde er vigtigt – for hos Nordic Wing prioriteres et arbejdsmiljø med høj energi, hjælpsomhed og plads til grin i en travl hverdag. Rollen passer til dig, der både trives med struktur og samtidig ser det som en naturlig del af jobbet at skabe hyggelige og velfungerende rammer omkring kollegaerne.
Stillingen kombinerer office management, lettere økonomiadministration og personaleadministration. Rollen kræver overblik, ansvarsfølelse og lyst til at få både små og store opgaver til at lykkes.
Primære arbejdsopgaver
Den primære arbejdsopgave er at understøtte den daglige drift og sikre, at kontor, administration og interne processer fungerer effektivt. Herudover indgår blandt andet:
- Office og Facility management samt håndtering af telefoner
- Koordinering af bygningsrelaterede opgaver (varme, vand, el osv.)
- Sikring af pæne og indbydende lokaler
- Backup til drift og koordinering af kantine og praktiske faciliteter
- Administration af kalendere herunder fravær og ferie
- Administrative registreringer
- Onboarding og kontaktpunkt for medarbejdere omkring facility
- Bestilling af rejser og hotel
- Har erfaring fra en administrativ eller serviceorienteret rolle – eksempelvis som kontorassistent, office assistant, receptionist eller administrativ medarbejder
- Arbejder struktureret og har naturligt blik for detaljer og opfølgning
- Har erfaring med fakturahåndtering eller økonomiadministration
- Arbejder sikkert i Office-pakken – særligt Excel
- Har erfaring med økonomisystemer – det er en fordel, men ikke et krav
- Serviceminded og imødekommende i mødet med kollegaer og gæster
- Har godt humør og bidrager positivt til fællesskabet
- Trives med både administrative og praktiske opgaver
- Er selvstændig og tager ansvar uden at blive bedt om det
- Har sans for orden, detaljen og et præsentabelt arbejdsmiljø
- Kan bevare overblikket – også når dagene ikke bliver helt som planlagt
Lyder det som noget for dig?
Så upload din korte motiverede ansøgning og CV via ”Ansøg”-knappen nederst. Ansøg hurtigst muligt – samtaler afholdes løbende.
Praktisk Info
Arbejdstid: 37 timer om ugenArbejdsplads: Hangarvej 21, 3500 Værløse
Startdato: Så hurtigt som muligt
Løn: I henhold til kvalifikationer
Nordic Wing udvikler og producerer avancerede dronesystemer med fokus på kvalitet, innovation og operationel anvendelighed. Vi er i vækst — og vi har travlt på den gode måde.
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.