Overlæge/speciallæge søges til Psykiatrisk Ambulatorium OPUS, Psykiatrisk Center Ballerup

apartmentRegion Hovedstaden placeBallerup calendar_month 
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Overlæge/speciallæge søges til Psykiatrisk Ambulatorium OPUS, Psykiatrisk Center Ballerup Vil du arbejde med unge voksne i alderen 18 til 35 år, med lidelser indenfor psykose-/skizofrenispektret?

Så har vi en ledig stilling med mulighed for ledelsesansvar. Som overlæge/speciallæge i OPUS kommer du til at følge patienterne i 2-årige intensive behandlingsforløb, der tager udgangspunkt i patientens individuelle ønsker, behov og mål. Forløbene indledes med diagnostisk udredning, efterfulgt af tilbud om terapeutiske og støttende samtaler hos en tværfaglig primærbehandler, medicinsk behandling, psykoedukation og gruppeforløb (bl.a. social færdighedstræning og selvværdsgruppe).

Vi har løbende fokus på at inddrage pårørende og relevante samarbejdspartnere, og vi hjælper patienten med at løse sociale og beskæftigelsesproblemer. Ambulatoriet har et tæt samarbejde med både sengeafsnit og andre ambulatorier på centret for at sikre sammenhængende patientforløb.
Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller afdelingslæge (speciallæge). Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver Sammen med afsnittets øvrige personale er du ansvarlig for udredning og behandling i afsnittet, herunder at behandling og patientforløb er i overensstemmelse med gældende lovgivning og vejledninger.
Stillingen er i udgangspunktet slået op som klinisk stilling, uden ledelsesopgaver. Afhængigt af dine ønsker og kvalifikationer, er der mulighed for, at stillingen kan indebære afsnitsledelse, hvor du i samarbejde med den afsnitsledende psykolog vil varetage ledelsen af ambulatoriet.
Dine kliniske opgaver omfatter: Diagnostisk udredning Farmakologisk behandling Samtaler med patienter og pårørende Udarbejdelse af behandlingsplaner, epikriser og erklæringer Faglig sparring med de øvrige medarbejdere Du deltager i behandlingskonferencer, visitation, undervisning og netværksarbejde.
Dette både internt i OPUS og på tværs af centrets afsnit. Du kommer til at arbejde tæt sammen med ambulatoriets anden overlæge, yngre læger, psykologer, sygeplejersker, ergoterapeuter og socialrådgivere. Om os og de faglige muligheder OPUS Ballerup er organiseret i to teams, som hver har en teamkoordinator samt 10 primærbehandlere.
Vi lægger stor vægt på et godt kollegialt arbejdsmiljø og tværfagligt samarbejde. Der har gennem det seneste halve år været stort fokus på trivsel med gode resultater. Du får et spændende arbejde med ansvar og indflydelse i et specialambulatorium med høj faglighed, der samarbejder med tilsvarende ambulatorier i RHP, og har et konstant fokus på udviklingen af behandlingen til målgruppen.
Du bliver samtidig en del af et stort fagligt miljø på Psykiatrisk Center Ballerup med ca. 750 medarbejdere, herunder over 40 speciallæger og lige så mange uddannelsessøgende yngre læger. Der er fælles klinikker, konferencer og temadage for alle Psykiatrisk Center Ballerups læger, og der er mulighed for at deltage i Speciallægeakademi sammen med de øvrige speciallæger på centret nogle gange om året.
Vi tilbyder attraktive og fleksible arbejdsbetingelser, videreuddannelse, deltagelse i faglige arrangementer, konferencer og lignende. Kvalifikationer Stillingen ønskes besat med en fagligt velfunderet speciallæge i psykiatri med interesse for ambulatoriets målgruppe.
Vi forventer, at du er fleksibel, selvstændigt arbejdende, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen ønskes besat efter aftale. Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller afdelingslæge.
Som speciallæge (afdelingslæge) ansættes du i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet Ambulatoriet har åbent mandag til fredag kl. 08.00-15.30. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum. Speciallæger har derudover SIF vagt (Speciallæge i Front) med forskudt arbejdstid som superviserer yngre læger i akutmodtagelsen eller bagvagt 1-2 gange om måneden.
Ansøgningsprocedure Søg stillingen ved at sende ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter via linket her på siden. Ansøgningsfrist er den 25. januar 2026. Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos Cheflæge Stine Lundstrøm: stine.lundstroem@regionh.dk Afsnitsledende psykolog Charlotte Frøkjær: charlotte.froekjaer@regionh.dk / 20 43 50 37 Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup på vores hjemmeside.
Fakta Jobtype Overlæge Afdelingslæge Arbejdssted Herlev og Gentofte Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 266380 Ansøgningsfrist 25-01-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Stine Lundstrøm [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] Charlotte Nørgaard Frøkjær Afsnitsledende psykolog [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv.
Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv. Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten.

Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre Behandler 50.000 patienter årligt Introforløb for nye medarbejdere Foregangshospital for patientinddragelse.

apartmentRegion HovedstadenplaceBallerup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Rengøringsassistent til Serviceafdelingen på Psykiatrisk Center Ballerup Vil du være en del af vores Serviceafdeling og samarbejde med hjælpsomme...
apartmentRegion HovedstadenplaceBallerup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Klinisk underviser til Psykiatrisk Center Ballerup Forestil dig en morgen, hvor du træder ind på centret, og der allerede summer af liv...
apartmentRegion HovedstadenplaceBallerup
Skip to main Gå til Regionh.dk/job Søg job i Region Hovedstaden Region Hovedstaden søger Bliv en del af noget nyt – Sygeplejerske søges til Afsnit 8, Psykiatrisk Center Ballerup Vil du være med til at sætte retningen på et afsnit...