Klinisk underviser til Psykiatrisk Center Ballerup
Hos os er undervisning ikke en sidelinjeopgave. Det er en del af kernen i vores arbejde. Vi tror på, at læring sker bedst i et miljø, hvor teori og praksis mødes, og hvor der er plads til både faglig fordybelse og et grin undervejs. Psykiatrisk Center Ballerup modtager årligt omkring 250 studerende og elever, deres kliniske uddannelse foregår såvel i døgnafsnittene som i vores ambulatorier.
Vi har fået tildelt flere ressourcer til uddannelsesområdet for grunduddannelser, derfor søger vi en klinisk underviser mere. Din rolle Som en del af uddannelsesenheden bliver du kollega med vores uddannelsesansvarlige oversygeplejerske og en anden klinisk underviser.
Du får ansvar for forløbene for social- og sundhedsassistentelever og sygeplejerskestuderende. Derudover underviser du sygeplejerskestuderende og social- og sundhedsassistentelever i sygepleje i en psykiatrisk kontekst – tæt på praksis og med fokus på sygeplejefaglighed, kerneværdier og pædagogisk praksis.
Du får samtidig mulighed for at præge vores uddannelsesforløb, vejledning og kliniske undervisning i tæt samarbejde med centrets medarbejdere. Vi leder efter dig, der Er uddannet sygeplejerske med akademisk efteruddannelse og har lyst til at gøre din viden levende ved at skabe sammenhæng mellem teori og praksis.
Du kan skabe læringsrum, der er relevante, legende og inspirerende, og du trives med tæt samarbejde – både med patienter, studerende, elever, kliniske vejledere, oplæringsvejledere og os i uddannelsesenheden. Du har det godt med omskiftelighed, da opgavernes vægtning varierer og ofte afhænger af behovet for stand-in for den kliniske vejleder eller oplæringsvejlederen i afsnittene.
Endelig kan du se dig selv som en vigtig del af et team og et center, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og samarbejder om gode klinik- og oplæringsforløb. Hvad får du hos os? Du får en hverdag, hvor sygepleje i en psykiatrisk kontekst er i centrum, og hvor din indsats gør en reel forskel for både patienter og kommende kollegaer.
Du bliver en del af et dedikeret team af kollegaer og får mulighed for at være med til at udvikle og præge uddannelsesområdet. En arbejdsplads, som de kommende år har især 2 fokusområder: Vælg klogt, lave mindre og lav det rigtige, det kommer uddannelsestagende og i første række vores patienter og pårørende til gode.
Vi skal arbejde på det der giver værdi Stærke fællesskaber – et medmenneskeligt sundhedsvæsen, især vil der være fokus på mental sundhed, hvor god kollegastøtte er væsentlig. Vil du være med til at gøre uddannelse til noget, man husker og klinisk undervisning direkte brugbar?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er med tiltrædelse den 1. marts 2026 eller efter aftale. Du ansættes på 37 timer ugentligt. Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske undervisere med kandidatgrad indgået mellem Region Hovedstaden og Dansk Sygeplejeråd.
Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd. Ansøgningsprocedure Ansøgningsfrist er den 26. januar 2026. Ansættelsessamtaler er den 4. februar 2026. Yderligere oplysninger Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Rikke Nygaard 20 25 74 52 eller Solveig Østergaard 38 64 60 90/21 64 79 14 Se eventuelt flere detaljer i linket her til uddannelsesstrategien på Psykiatrisk Center Ballerup for grunduddannelser.
Fakta Jobtype Klinisk underviser Arbejdssted Herlev og Gentofte Hospital Arbejdstid Fuldtid Jobnummer 266354 Ansøgningsfrist 26-01-2026 Contact [Project.ContactPerson1.ProfileImage-] Rikke Nygaard [Project.ContactPerson2.ProfileImage-] Solveig Østergaard [Project.ContactPerson3.ProfileImage-] [Project.ContactPerson4.ProfileImage-] Om at forbedre liv, forstå liv og forandre liv.Om sammenhængen imellem krop, sind og omverden. I Region Hovedstadens Psykiatri hjælper du mennesker med psykisk sygdom til at mestre eget liv. Det handler også om dit arbejdsliv. Du træder ind i en verden af muligheder og mangfoldighed. Et sted med et stærkt vidensmiljø, hvor vi hele tiden arbejder med at forbedre os for at skabe værdi for patienten.
Et sted, hvor du hjælper mennesker og vokser fagligt. Du får et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv. Fakta Danmarks største psykiatriske hospital fordelt på 10 centre Behandler 50.000 patienter årligt Introforløb for nye medarbejdere Foregangshospital for patientinddragelse.