Akademisk vejleder med stærke relationelle kompetencer
Vil du bruge din faglighed til at gøre en reel forskel i unge studerendes liv? Brænder du for at skabe rammer, hvor studerende med psykiske udfordringer kan gennemføre deres uddannelse og trives i et stærkt fællesskab? Så kan det meget vel være dig, vi søger som vores nye akademiske vejleder i Bogstøtten.
Hvad du får hos os
Hos Fountain House bliver du en del af et levende og meningsfuldt fællesskab – for både studerende og medarbejdere. Vi tilbyder dig:
- En hverdag hvor dit arbejde gør en tydelig forskel for unge mennesker
- En alsidig stilling, hvor du kombinerer akademisk vejledning med fællesaktiviteter
- Mulighed for at prøve kræfter med tværgående udviklingsprojekter og nye metoder
- Et humoristisk, engageret og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til idéer
- Supervision og sparring i et tværfagligt team
- Mulighed for at deltage i international klubhustræning som en del af din faglige udvikling
Dine opgaver
Som akademisk vejleder bliver du kontaktperson for ca. 25 studerende, hvor du:
- Støtter dem i at skabe struktur, planlægge og gennemføre deres studier
- Støtter dem i at indgå i fællesskabet
- Er en nærværende sparringspartner – også når livet uden for studiet fylder
- Deltager aktivt i husets fællesskab, bl.a. ved morgenmøder, arrangementer og sociale aktiviteter
- Indgår i projekter på tværs af huset, fx udviklingsinitiativer, aftenevents eller samarbejder med andre enheder
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en akademisk uddannelse og pædagogisk erfaring – samt evt. erfaring med vejledning
- Har styr på strategier til læsning, skrivning, planlægning og akademiske metoder – og kan vejlede i det både individuelt og i gruppe
- Motiveres af at arbejde i et hus i udvikling, hvor du både bidrager til kerneopgaverne og har lyst til at indgå i projekter på tværs
- Er selvstændig, struktureret og får afsluttet dine opgaver
- Har lyst til at indgå i et inkluderende og ligeværdigt samarbejde med både medlemmer og kolleger
- Kan skabe tillidsfulde relationer og har forståelse for de særlige temaer, der kan fylde i unge menneskers liv med psykisk sårbarhed (fx udsættelsesadfærd, manglende overblik, work-life balance, identitet, køn og tilhørsforhold)
- Er hjælpsom og bidrager til et stærkt kollegaskab med humor og gåpåmod
Om os
Fountain House København er et selvejende hus for mennesker med psykiske lidelser. Bogstøtten er en af 3 enheder. Her støtter vi studerende på videregående uddannelser, så de kan gennemføre deres studie og samtidig være en del af et styrkende fællesskab.Vi er fire vejledere og ca. 18 daglige medlemmer i et miljø præget af engagement, humor og samhørighed.
Vi arbejder ud fra Fountain House-modellen, hvor ligeværd og medindflydelse er centrale principper.
Arbejdstid og rammer- Arbejdstiden er på hverdage kl. 8.30-16.00 (fredage til kl. 15.00)
- Du skal forvente aftenarbejde i perioder i forbindelse med projekter og arrangementer
- Hjemmearbejde er ikke muligt, da nærvær og tilstedeværelse i huset er en vigtig del af vores kultur
- Arbejdssted: Fountain House København, Teglværksgade 22, 2100 Kbh. Ø
- Stillingen er på 37 timer pr. uge
- Tiltrædelse: 1. januar 2026
- Ansøgningsfrist: 13. november 2025
- Samtaler: Uge 47 og 48
- Ansættelse sker efter lokal overenskomst
Er du blevet nysgerrig?
Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte vejlederne i Bogstøtten på 53 26 45 74 (skriv gerne en sms først) eller leder Maria Clemensen på 23 10 81 96 (skriv gerne en sms først) eller på mail: maria@fountain-house.dk.
Læs mere om os på: www.fountainhousecph.dk
Jobbet søges via QuickApply på Jobindex.