[ref. q63100020] Aarhus Kommune - Datakonsulent med sql-erfaring

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 

Er SQL din hjemmebane, og trives du i spændingsfeltet mellem IT og forretning? Har du erfaring med at bruge et API? Kan du omsætte forretningsbehov til konkrete løsninger? Så er du måske vores nye kollega. Kom og vær med til at fremtidssikre Aarhus Kommunes centrale dataplatform og arbejdet for en datadrevet organisation.

Skab en fælles datavirkelighed med os

Team Fælles Data i Aarhus Kommune har en stigende efterspørgsel i organisationen på dataleverancer, og søger derfor en datakonsulent til en ny fast stilling. Vi ønsker derudover evt. at ansætte en eller to i tidsbegrænsede stillinger.

Vores data og processer er i høj grad forankret omkring Microsoft SQL Server og af den årsag bruger vi også en stribe almene Microsoft-værktøjer. Vi er dog også åbne over for andre teknologier.

Team Fælles Data er et team på ni datakonsulenter. Omgangsformen er uformel og afslappet men dedikeret. Vores arbejdsopgaver er meget alsidige og to opgaver er sjældent ens. Vi leverer data til mange forskellige formål f.eks. dataintegrationer til tværgående fagsystemer, data til analyse, rapportering og ledelsesinformationsløsninger.

Teamets fornemmeste opgave er at skabe en fælles datavirkelighed i kommunen samt gode innovative løsninger, der sikrer værdiskabelse for vores kunder. Organisatorisk er vi placeret i sektionen Digitale Fundamenter, i Fælles IT og Digitalisering i Borgmesterens Afdeling.

Vores nye kollega

Vi søger en ny kollega, der brænder for arbejdet med data, programmering og datavarehusarbejde. Men også på sigt en kollega, der kan rådgive om dataarkitektur og perspektiver i forhold til systemintegrationer og systemvalg. Vi forestiller os, at du som person er nysgerrig på nye teknologier, omgængelig og formår både at arbejde selvstændigt og sammen med flere om projekter.

Dine opgaver

Du får en central rolle i og bliver udførende på en række dataopgaver, som mange af vores kunder er afhængige af, for at de kan opretholde en sikker og effektiv drift på deres forretningsområder. Dit arbejde vil være alsidigt og spænde over udvikling, integration, rådgivning samt vedligehold af eksisterende dataløsninger.

Mere konkret vil dine arbejdsopgaver omhandle:

  • Hjemtage og tilrettelægge data fra en række systemer f.eks. i form af flade filer, databaser eller via API’er
  • Omsætte forretningsbehov til konkrete dataløsninger
  • Integrationer til en række IT-systemer
  • Udarbejde kravspecifikationer til systemudbud og dataløsninger
  • Deltage i projekter dækkende alt fra idé, design, udvikling, dokumentation og idriftsættelse.

Vi forestiller os, at du har:

  • Flere års erfaring med avanceret SQL
  • Erfaring med at opbygge og vedligeholde ETL-løsninger
  • Erfaring med at indsamle data fra forskellige kilder
  • En baggrund som datavarehusudvikler, SQL-udvikler, BI-udvikler, databaseadministrator, softwareudvikler eller lignende
  • Kendskab til eller har arbejdet med cloud, gerne Azure
  • Forståelse og flair for arbejdet med data, datamodellering (E/R og dimensional) og begrebsarbejde
  • Gerne kendskab til andre programmeringssprog, f.eks. Python
  • Gode kommunikationsegenskaber, der gør dig i stand til at udarbejde internt materiale og formidle komplekse problemstillinger
  • Evnen til at opbygge gode og tillidsfulde samarbejdsrelationer.

Derfor skal du vælge os: Fordi du elsker at arbejde med data!

Fordi et sundt arbejdsmiljø er vigtigt!
Fordi sparring og kollegial samhørighed har betydning!
Fordi der skal være tid til uddannelse, certificeringer og fordybelse i en travl hverdag!

Fordi du værdsætter balancen mellem arbejde og privatliv! Der vil være mulighed for at aftale en arbejdstid på 30-37 timer/uge.

Med et job i Borgmesterens Afdeling er du desuden tæt på beslutningerne i landets næststørste by. Du får gode og fleksible ansættelsesvilkår, hvor hjemmearbejde kan tilrettelægges efter behov. Ligeledes er der en god pensionsordning.

Arbejdssproget er dansk, så det er en forudsætning at du er habil hertil, både skriftligt og mundtligt.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet privat straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende privat straffeattest.

Hvis du vil vide mere:

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til fagkoordinator Carsten Damgaard Andersen (cadam@aarhus.dk, 20 48 09 32) og sektionsleder Thomas Vinther Andersen (thva@aarhus.dk, 40 11 90 72).

Ansøgning

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Kopi af eksamensbevis skal vedlægges.

Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 22. eller 23. oktober og evt. 2. samtale finder sted den 28. oktober.

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentMolt Wengel AdvokatpartnerselskabplaceAarhus
og fremdrift end på konflikter og spildte ressourcer. Vi har nemlig en ambition om at gøre en forskel, der kan mærkes og ses i byggebranchen. Vi er 75 medarbejdere fordelt på vores kontorer på Dampfærgevej i København og Kannikegade i Aarhus. Vi arbejder...
apartmentDen Gamle ByplaceAarhus
Derudover kommer du til at arbejde på en unik arbejdsplads i hjertet af Aarhus, hvor historie og gastronomi går hånd i hånd. Du kommer til at arbejde sammen med mennesker med mange forskellige baggrunde på tværs af Den Gamle By, som på alle niveauer brænder...
apartmentEuropcarplaceAarhus
Bliv en del af teamet på vores udlejningsstation i aarhus som Station Agent 10 – Sørg for flådeekspertise og ekstraordinær service! Er du passioneret omkring at arbejde med køretøjer og levere exceptionel kundeservice? Vi søger en motiveret Station...
De bedste jobs, du ikke vil gå glip af: