Er du idérig, mødestabil og trives med både kreativt indhold og praktiske opgaver? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret deltidsmedarbejder til 15-20 timer om ugen, der sammen med vores webansvarlige, kan planlægge og assistere med organisk content, oprette varer i vores webshop og hjælpe i vores fotostudie.
Du er med til at skabe et visuelt og fængende udtryk, og med det masser af positiv opmærksom omkring vores virksomhed – og selvfølgelig den grønne tanke som er virksomhedens dna.
Dine opgaver vil blandt andet være:
- Udarbejdelse og planlægning af ugentligt organisk indhold til LinkedIn, Facebook og Instagram
- Lettere fotoredigering i Adobe Lightroom og Photoshop
- Oprettelse af produkter i vores webshop
- Producere kreativt indhold til SoMe og webshop
- Praktisk assistance ved fotoopgaver i huset – herunder klargøring, lettere løft og rengøring.
Vi forestiller os, at du:
- Er kreativ og initiativrig, og har en god føling med produktion af SoMe indhold samt bidrager med idéer hertil
- Erfaring med Adobe Lightroom og Photoshop en fordel, men ikke et krav
- Har flair for sociale medier og forstår hvad der virker
- Er initiativrig, idérig, mødestabil og ikke bange for at tage fat når der når der opstår opgaver af mere praktisk karakter
- Trives i et lille team, hvor man hjælper hinanden
Vi tilbyder:
- En fleksibel deltidsstilling (15-20 timer ugentligt – fordelt efter aftale)
- Et uformelt arbejdsmiljø
- Gode muligheder for læring og udvikling
- De bedste kolleger
Arbejdssted: Naverland 12, 2600 Glostrup
Send din ansøgning og cv hurtigst muligt til julie@kontorzonen.dk
Samtaler afholdes løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
KontorZonen ApS forhandler nye, brugte og upcyclede kontormøbler. Vi er med helt fremme når det kommer til at levere klimavenlige kontormøbler til danske virksomheder, offentlige institutioner og hjemmekontoret. Vores sortiment er meget bredt, og vi har altid et kæmpe udvalg fra alle førende brands.Vores vision er aldrig at gå på kompromis med kvalitet, og altid levere hurtigst muligt - også når det kommer til større opgaver. Et team af passionerede og meget dedikerede medarbejdere, går hver dag langt for at sikre vores kunder og partnere, service i den absolutte topklasse.