Vuggestuen Ny Vimmerby i Midtbyens Dagtilbud søger to uddannede pædagoger til fast stilling og barselsvikariat

apartmentAarhus Kommune placeAarhus calendar_month 
Begge stillinger som pædagog er fra 1. september eller snarest derefter.
Den faste stilling er som udgangspunkt på 37 timer.

Barselsvikariatet er på 30 timer og frem til januar 2026.

I vuggestuen er vi 72 vuggestuebørn og 24 ansatte, som i det fælles pædagogiske værdigrundlag især lægger vægt på nærvær, omsorg og respekt.
I Ny Vimmerby tænker vi det lille i det store, det vil sige, at vi er opdelt i 3 teams med 2 stuer i hvert team. På den måde skal den enkelte medarbejder ikke hele tiden forholde sig til hele det store hus, men kan fordybe sig i eget team.

Vuggestuen ligger i ø-gadekvarteret – i særdeles gode rammer. Især er vi meget glade for vores helt unikke udearealer, en oase i midtbyen, hvor vi opholder os en stor del af tiden.

Se dagtilbuddets lille film her

Din profil

Vores nye pædagoger skal gerne have:

  • En uddannelse som pædagog
  • Erfaring med børn fra 0-3 år
  • Energi og engagement i forhold til at arbejde med vuggestuebørn
  • Mod til at bruge dig selv ud fra en velfunderet faglighed i forhold til det pædagogiske arbejde med børnene og i samarbejdet med kolleger og forældre
  • Glæde ved at indgå i et stærkt fagligt læringsfællesskab
  • Erfaring med forældresamarbejde og vægte at skabe tryghed for nye familier, der begynder i vuggestuen
  • Evnen til at skabe overblik, trives med at have mange kolleger og være medskaber af et varmt og imødekommende arbejdsklima, der forbinder hele huset
I din ansøgning må du gerne fortælle, hvad du særligt kan bidrage med hos os:

Hvem du er som pædagog og menneske, hvad dine særlige styrker og udfordringer er, dine refleksioner om børne -og læringssyn og arbejdet med dannelse og læreplaner i vuggestuen.

Det kan vi tilbyde

I Ny Vimmerby møder du en mangfoldig gruppe, hvor alle med hver deres kompetencer giver noget til at skabe et godt pædagogisk miljø. Her er vi en god blanding af kvinder og mænd i alderen 20 til 62 år, både uddannede pædagoger, medhjælpere, en køkkenmedarbejder og en pædagogisk leder.

Arbejdsmiljøet betyder meget for os, så ud over de faglige møder, vægter vi at skabe trivsel i personalegruppen, hvor det sociale fællesskab er i fokus.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere

Du kan læse mere om os på Ny Vimmerbys hjemmeside – eller kontakte pædagogisk leder Susanne Olesen på 2478 2598/ 4187 3706 for at høre mere.

Du er meget velkommen til at ringe til os og aftale et besøg, inden du beslutter, om du har lyst til at blive en del af vores team. Vi har dog ferielukket i perioden 15. juli til 26. juli, men derefter er vi klar til dit besøg.

Ansøgning
Klik på ’Ansøg’ for at sende din motiverede ansøgning.

Ansøgningsfrist den 10. august 2025.

En del af Midtbyens Dagtilbud
Ny Vimmerby er én af Midtbyens Dagtilbuds ni afdelinger med næsten 600 børn.
I dagtilbuddet er vi omkring 180 medarbejdere, hvilket betyder, at vi har mange forskellige ressourcer at trække på - til gavn for børnenes trivsel og udvikling.

Vores børnesyn gør, at vi i det pædagogiske arbejde har fokus på at arbejde med læringsmiljøer, så alle børn har mulighed for deltagelse. Udviklingsarbejdet foregår dels på dagtilbudsniveau, hvor ressourcepersoner og ledere fra afdelingerne arbejder sammen, dels i afdelingerne hvor tiltag prøves af i praksis.

Vi vægter fællesskabet i dagtilbuddet højt og holder derfor en pædagogisk lørdag for alle medarbejdere én gang årligt. Her tager et aktuelt emne op, som er relevant for alle afdelinger.

Alle afdelinger har frokostordning og egne køkkener, hvor der hver dag produceres ernæringsrig, økologisk mad. Måltidet har stor pædagogisk betydning: Børnene præsenteres for meget forskellig mad og får gennem maden kendskab til årstiderne, højtider og traditioner.

Midtbyens Dagtilbuds distriktsskole er Samsøgades Skole, som vi arbejder tæt sammen med – bl.a. i overgangen fra børnehave til skole.

Om Aarhus Kommune

Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
for forlængelse. Det er vigtigt, at du har lyst til at arbejde i både vuggestue og børnehave – med børn som alle har brug for noget forskelligt. Har du erfaring med at arbejde i daginstitution, bliver vi glade, men det er ikke et krav – så længe...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Om jobbet: Kom og vær en del af Vuggestuen Charlottehøj! Vi søger en pædagogmedhjælper som er vild med at være sammen med de 0-2-årige børn, og kan se dig selv være med til at skabe trivsel og udvikling for en flok dejlige vuggestuebørn. Din profil...
apartmentAarhus KommuneplaceAarhus
Pædagogisk medhjælper til fuldtidsstilling i Vuggestuen Gårdhaven, Rosenstien 2, Aarhus C Jobbeskrivelse Pædagogisk medhjælperstilling i Vuggestuen Gårdhaven pr. 01.09.2025 eller snarest muligt. Vuggestuen Gårdhaven er en lille oase beliggende...