Pædagogisk medhjælper til fuldtidsstilling i Vuggestuen Gårdhaven, Møllevang Dagtilbud
Rosenstien 2, Aarhus C
Jobbeskrivelse
Pædagogisk medhjælperstilling i Vuggestuen Gårdhaven pr. 01.09.2025 eller snarest muligt.
Vuggestuen Gårdhaven er en lille oase beliggende mellem byens karreer normeret til 26 børn fra 0-3 år.
Vi har i Gårdhaven fokus på gode lege & læringsmiljøer samt sunde børnefællesskaber for alle vores børn.
Vi bestræber os på et professionelt arbejdsfællesskab indebærende et stærkt forældresamarbejde.
Vi søger en pædagogisk medhjælper der synes det er spændende at gå på arbejde, hvor nærvær, tryghed og leg fylder i børnenes hverdag. Hvor leg og læring går hånd i hånd og hvor samarbejdet med kolleger har afsæt i et professionelt arbejdsfællesskab hvor vi alle er deltagende og lyttende med hver vores faglighed og personlighed.
Vi søger en frisk pædagogisk medhjælper der ønsker at arbejde i børnehøjde, engageret og deltagende både ude og inde.
Vi tilbyder dygtige og engagerede kolleger samt skønne børn og familier. En spændende, til tider udfordrende, sjov og varieret arbejdsdag med muligheden for at lære en masse om børns udvikling.
Løn og ansættelsesforhold:
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der vil blive indhentet straffeattest og børneattest ved ansættelsen.
Ansættelsessamtaler bliver afholdt løbende, sidste ansøgningsfrist 09.08.2025.
Tiltrædelse 01.09.2025 eller snarest derefter.
Er du blevet nysgerrig og interesseret i at høre mere:
Du kan læse mere om Vuggestuen Gårdhaven på Dagtilbud Møllevangs hjemmeside.
Møllevang Dagtilbud
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!