Fjelsted Skov Hotel & Konference søger en alsidig medhjælper (30 timer/uge)

apartmentFjelsted Skov Hotel & Konference I/S placeEjby calendar_month 

Vi søger hurtigst muligt en hjælpsom, ansvarsbevidst og smilende medhjælper til vores team på Fjelsted Skov Hotel & Konference. Er du en blæksprutte, som trives med en alsidig hverdag, så er det måske dig, vi mangler.

Dine primære arbejdsopgaver:

Din fornemmeste opgave bliver at støtte dine kolleger i den daglige drift, og at hjælpe til dér, hvor der er behov på dagen. Dine arbejdsopgaver er af praktisk karakter, og spænder blandt andet over
  • Ansvar for vores varelager, herunder at modtage og pakke varer ud, strukturere lageret og vedligeholde ordenen på lageret
  • Lejlighedsvis rengøring af køkkenet
  • Oprydning og klargøring af konferencelokaler
  • Hjælp i køkkenet og let forberedelse af råvarer, herunder at skylle, snitte og skrælle grøntsager
  • Kørsel efter varer og andre praktiske ærinder
Vi leder efter dig, der
  • Er samarbejdsvillig og imødekommende både i mødet med kolleger og gæster
  • Har sans for orden og systematik
  • Trives med en alsidig hverdag, hvor arbejdet planlægges fra dag til dag
  • Evner at tage initiativ og selv kan se, hvor der mangler en hånd
  • Evt. har kørekort (kategori B), dette er dog ikke et krav.

Dagligdagen på Fjelsted Skov

Fjelsted Skov Hotel & Konference er et moderne hotel og konferencecenter med 14 selskabs- og konferencelokaler samt 74 dobbeltværelser. Vi råder desuden over en hyggelig café med frokost- og aftenbuffet til gæster udefra. Vores medarbejdere nyder godt af et arbejdsmiljø med vægt på de bløde værdier, og hver dag går vi op i at løfte opgaverne som et team, hvor vi engagerer os og passer på hinanden.
Vi beskæftiger omkring 30 faste medarbejdere og mange erfarne løsarbejdere. Der venter dig en alsidig hverdag i naturskønne omgivelser, idet vi råder over 11 hektar land med søer, skove og stier. Vi har anlagt en frugt- og bærhave, og vi stiler efter at anvende vores egenproduktion mest muligt i køkkenet, ligesom vi allerhelst anvender lokale grøntsager og produkter.

Foruden en masse kursister, tæller vores faste gæster desuden camerounfår, geder og krondyr.

Hos os bliver du en del af en familieejet virksomhed, hvor vi vægter trivsel, udvikling og fællesskab i og uden for arbejdstid højt. Flere af vores medarbejdere har været her i over 20 år – det synes vi selv siger lidt om stemningen!

Mere om stillingen:

  • Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen, men timeantallet kan tilpasses mængden af arbejdsopgaver.
  • Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage, men der kan undtagelsesvist forekomme en enkelt weekendvagt i vores travleste perioder.
  • Vi er medlem af HORESTA og aflønning sker efter overenskomsten.

Send din ansøgning og CV til vores køkkenchef Jakob Flarup hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jakob Flarup direkte på telefon 26797940.

Vi glæder os til at høre fra dig og byde dig velkommen i Fjelsted Skov-familien!

apartmentMcStrand - CECA FoodsplaceFarum, 40 km fra Ejby (Region Sjælland)
kunne McDonald's måske være dit helt rigtige valg. Vi er altid på udkig efter gode talenter som kan hjælpe os med at levere på et højt niveau. Vi tilbyder et arbejde som typisk ligger mellem 20-30 timer om ugen fordelt over 4-5 vagter. Vagterne er fordelt både...
placeKøbenhavn, 37 km fra Ejby (Region Sjælland)
Om rollen  •  20-30 timer om ugen, mandag, tirsdag, torsdag og fredag  •  Kontor i lækre omgivelser i København V  •  Ca. 30-40 procent af tiden går til kundeservice i telefon og mail, mail er understøttet af AI og velfungerende processer  •  Rollen kan...
apartmentKøbenhavns KommuneplaceKøbenhavn, 37 km fra Ejby (Region Sjælland)
Søg jobbet Område: Pædagogik Ansøgningsfrist:  05.  11.2025 Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer Jobtype: Fastansættelse Søg jobbet Søger du tid til forberedelse, fleksibel arbejdstid og et godt arbejdsfællesskab? I Stjernestøv søger vi en pædagog...